For at starte en anden debat op, vil jeg kort skitsere mine oplevelser med deciderede high end anlæg.
Hvornår noget er high end kan der selvsagt gives mange definitioner af, alt efter hvor man har de personlige "kontaktpunkter i lyden".
Når et samlet anlæg skal bringes til at spille yderste kompetent og dermed være i besiddelse af deciderede high end egenskaber vil det ofte være sådan, at majoriteten vil opleve et sådan system spille en del mere mørkt end flertallet er vant til. Selvfølgelig kan man også få deciderede high end produkter, der hælder imod mere lyse klangkarakteristika med udpræget analytiske egenskaber, men det er yderst sjældent, at jeg i high end anlæg har set mere end blot et af denne type i det samlede anlæg.
Hvorom alting er, så er et high end anlæg mestendels præget af, at der er kælet for klangfylden, særligt i de nedre oktaver og på det kan man faktisk, efter min mening, ofte skille fårene fra bukkene.
Hvorom alting er, så hævdede LIVE24 forleden at i hans ører spiller mange anlæg for mørkt.Jeg er ikke klar over, hvilke erfaringer, der har fået ham til at konkludere dette, men hans erfaringer harmonerer i hvert fald ikke med mine.
Jeg siger ikke, at det ikke kan blive for mørkt, men hvis gennemsnitslytteren er mere end vant til den lyse lyd, der er i mange "entry" level apparater, så kan jeg faktisk godt tillade mig at hævde, at så skal man selvfølgelig vænne sig til den mere fyldige (mørke) klang, der i det lange løb ofte netop spiller på en uanstrengt måde.Og det lærer man efterhånden at sætte stor pris på.
Men mørktlydende anlæg har ofte det problem indbygget i sig, at det ikke har nogle(el. ganske få) imponatoreffekter, som "det hurtige lyt" nemmest reagerer på. Det mørktlydende anlæg spiller derimod oftest på en måde, der gør langtidslytning til den rene fornøjelse.
Klang må blive kodeordet i denne tråd.
Klangfylde ligeledes et område.
Hvad har I gjort for at sikre en fyldig klang? Eller er det ikke noget I er optaget er?