af zaka » tirs aug 15, 2006 19:25
Rubalcaba/Sanchez Quartet
Live fra Musikhusets store sal, Århus.
Århus International jazzfestival 2003 (15/7-2003)
Gonzalo Rubalcabo (p), David Sanchez (t-sax), Armando Gola (b), Ignacio Berroa (drm).
Optagelse fra DR P2
Cubansk-fødte Gonzalo Rubalcaba gæstede første gang Århus i jazzfestivalen 2000, hvor den unge pianist betog publikum med sit spil – og sin trio. Nu vender han og trioen tilbage og ikke mindst en anden brilliant musiker fra Caribien, saxofonisten David Sanchez fra Puerto Rico. Sanchez har tilført trioen noget helt nyt, som har begejstret både publikum og anmeldere. Således skrev Los Angeles Times i januar i år: ”Bekymret for om jazzen trives? Glem det. Kig forbi Catalina Bar & Grill denne uge, og dine bekymringer forsvinder i kølvandet på det fænomenale sammenspil mellem Rubalcaba og David Sanchez”. Og: ”De fleste numre har tidligere været at finde i Rubalcabas koncert-repertoire, men Sanchez´ tilstedeværelse – både i soloer og i samspillet med Rubalcaba – har forvandlet musikken og tilført hvert eneste nummer noget nyt”.
Gonzalo Rubalcaba har udgivet en række cd´er på det legendariske Blue Note. Han blev opdaget af bassisten Charlie Haden på Havana Jazz Festival tilbage i 1986, og sidste år fik de to en amerikansk Grammy for bedste Latin Jazz Album med ”Nocturne”. David Sanchez var selv Grammy-nomineret for sin cd ”Melaza” fra 2000. Han har senest udgivet ”Travesia” i eget navn.
Igen er Sanchez og Berroa fænomenale. Check den nye med Ignacio Berroa (fås i Jazzkælderen).
--
Med venlig hilsen
zaka
Talking about music is like dancing about architecture.
~ Thelonious Monk
If you got the technique and I got a good sound, I'll beat you every time. You can play a thousand notes and I can play one note and wipe you out.
~Dewey Redman
Flere røverhistorier fra ZIG, tak!