Vi har verdens bedste hobby. Intet mindre. Der er i midlertidigt nogle farer ved vores hobby, som mange, ja nok flertallet, desværre må se sig besejret af - i hvert fald i perioder.
Jeg taler her om, at det, der oprindeligt drev os til at hjælpe os selv med en mere realistisk formidling af musikken, bliver stødt væk. Til fordel for en dyrkelse af selve apparaterne.
Oprindelig ønsker den unge entusiast en hjælp til musikformidlingen i form af et bedre anlæg. Anlægget var således for den unge entusiast alene et middel. Glæden ved musikken var den drivende kraft. Sådan starter næsten alle af os.
Men af mange årsager ender mange i fascination af selve hifi templet/racket/setup'et. Musikken trynes og bliver i perioder alene brugt som middel til at evaluere selve anlæggets performance. Hvis man finder sig selv i færd med netop den - man kunne kalde det ombytning af mål og middel- ja så er det gået helt galt. Musikken er blevet noget sekundært og trælbundet.
Jeg tillader mig her, at nævne Jonas Bojer, om hvem man kan have mange holdninger, men jeg har bemærket en kvalitet ved Jonas, som jeg gerne fremhæver, nemlig at han uafladeligt taler om musikken og hans fascination af musikken og om at musikken er i højsædet hos ham. I Jonas Bojers univers er tingene tilsyneladende i rette proportion, nemlig således at Jonas køber anlæg som middel til en høj musiknydelse.(Jeg undlader her at tage stilling til Jonas fascination af Linn, da det ikke er pointen her).
Overfor Jonas har vi på hifi4all kunne følge persontyper, såsom kurt von kubik og gør-det-selv-folk, der tilsyneladende virker udelukkende for deres anlæg og ikke for musikken og musiknydelsen. Det er i og for sig beskæmmende og på sin vis trist. Der bliver faktisk tale om en fremmedgørelse overfor det, det hele startede med, nemlig fascination af musikken og trangen til at lytte til musik, når det eneste, det tilsyneladende kommer til at dreje sig om for personer, der udelukkende interesserer sig for apparater og tweak og tweaks og kabler osv., bliver måden at beskæftige sig med hifi(apparaterne) på.
Nej. Lad os få musikken tilbage. Og lad os alle passe rigtig godt på den.
For at tilgodese det, er det vigtigt, at vi ikke render i hælene på de typer, der florerer på hifi4alls forumsider i rigt omfang og udelukkende eftergør de, der har beskrevet deres tweaks og byg selv mareridt til ukendelighed.
I stedet for skal vi tænke selv og indse, at når vi sidder der foran musikken og lige mangler de sidste 5 %, at det egentlig er (næsten) lige meget, når vi har nået de 95 % af den lydoplevelse, vi drømte om som yngre. Vi skal så at sige holde tungen lige i munden og bevare en proportionssans. Herudover bør vi altid, når trangen til fornyelse melder sig og et nyt apparat drøner ind i setup'et huske at spørge os selv, når den første fascination af en lidt anderledes lyd i forhold hvad, der var før, har lagt sig, om den nye lyd så er en type af lyd, der gør, at vi får trangen til at lytte på musik i højsædet eller om det blot er grej, der kan demonstrere forskelle uden at spille musik med ægte sjæl og således måske dræber musikken for til gengæld at vise præsensdetaljer.
Min holdning er klar : besidder man trangen til at udforske/nyde sin musik og imedens man nyder den ikke har trang til at pille ved et eller andet, ja så er målet faktisk nået, idet jeg underforstår, at lyden er på et niveau, der får musikken til at tryllebinde een...hver dag. .og nat for den sags skyld.
Til de unge : Vejen frem er... at forberede sig godt og lade være med at eftergøre andre. Man skal selv finde det anlæg, der kan spille musikken, så trangen til dyrkelsen af musikken år efter år forbliver i højsædet. Men det er ikke gratis, men koster ikke nødvendigvis hverken 100.000 kr. el. 30.000 kr. Mindre kan gøre det...og gøre det godt.
SÃ…DAN!!
