mr.antisilver skrev:Det er kun i din sandhed at det er ulogisk. Intet har mistet sin berettigelse af at have et subjektivt udgangspunkt. Tværtom har det større gyldighed fordi da min egen subjektivitet er medtænkt, rummer holdningen endog følelser og hvem vil negligere følelser som værende ikke gyldige?
til syvende og sidst ender ethvert forsøg på at overforherlige subjektiviteten med at omfavne sollipsismen, altså den forestilling, at derkun findes et eneste jeg.Alt andet omkring een kunne ifølge den opfattelse være udtryk for det rene drømmeri, herunder at andre overhovedet eksisterer og for den sags skyld sanser lyd overhovedet.
Garantien for at der findes objektivitet ses i de mere udviklede dele af videnskaben, hvor tro netop er ophørt med at være den dominante forestilling.
Det er kun i din sandhed at det er ulogisk
Det tror du, men se dig omkring.Der er millioner af andre mennesker, der anfægter det ,bl.a Arsenix. så det holder ikke en meter
Intet har mistet sin berettigelse af at have et subjektivt udgangspunkt
Jo..fællesskabet er reelt mistet eller i hvert fald decimeret
Tværtom har det større gyldighed fordi da min egen subjektivitet er medtænkt, rummer holdningen endog følelser og hvem vil negligere følelser som værende ikke gyldige?
Følelser er ingenlunde alene subjektive. De har foruden den indre objektliggørelse endda et vist fylogenetiske præg.
Jeg kunne lige vel sige at fordi du betragter det objektiv mener jeg ikke din holdning har relevans fordi du har glemt at medtænke din egen "bagage" i betragtningen og er derfor farvet voldsomt af en ubearbejdet traumatisk oplevelse i HiFiklubben. En oplevelse som har sat dybere spor i dig end den oplevelse man får når man skal til at have sex med Salma Hayek og desværre opdager på falderebet at en eller anden har puttet afføringsmiddel i champagnen.
Det er et dybt grotesk eksempel og altfor konstrureret.Og har ingen relevans i dette spørgsmål. Muligvis har du et problem med hifi klubben...og ja..jeg ved godt det bare var et "tænkt" eksempel.Men alligevel ganske forkert.
Du knytter pludselig relativitetsbegreberne til debatten. Dem må du selv forsvare. Jeg vil ikke have noget med dem at gøre lige nu.
Du må lige lære at skelne mellem relativitet (det at noget må betragtes el. bedømmes i forhold til noget andet) og subjektivisme (en filosofisk anskuelse der hævder at al erkendelse er subjektiv).
De er netop beslægtede, idet subjektivitetens "egentlige boldspiller" er relativiteten.Uden den ville subjektet ikke eksistere, da subjektet afgrænser sig til andre subjekter ved at netop at forestille sig, at andre "subjekter"[hjernen opfatter andre som objekter oprindelig] i det omfang de ikke medgår/har medgået til den egentlige overjegsdannelse og struktur , nødvendigvis relativt adskiller sig fra een selv. Både subjektiviteten og relativiteten fører om man følger den bagvedliggende logik til sollipsisme eller rettere : næres af sollipsismen
Jeg vil mene at min holdning netop er konsekvensen af min afklaring af subjektivitet.
Min holdning er hermed blevet mere afklaret end hvis jeg var blevet i troen (bemærk at tro er religiøst funderet) at jeg kunne opnå at være objektiv
Her tillægger du mig holdninger, jeg ikke har. Jeg er ikke troende.Tro kan jeg ikke bruge til noget.Herudover overforherliger du igen egen subjektivitet og underkender fællesskabets evne til at opnå indsigter, der rækker ud over subjektet og dermed subjektiviteten med sprogets mellemkomst
Hvordan skulle jeg dog være i stand til bevidst at eliminere alt indholdet i min underbevidsthed.......................det kræver det vist for at være objektiv........... har du opskriften på det?
Her tillægger du mig også en holdning, jeg ikke har.Jeg taler ikke(intet er mig mere fjernt) om at bortskaffe ubevidste komponenter i psyken, men om ved fællesskabets mellemkomst at udvikle strategier for at forstå disse (objektiveringsproces) således at vi i flok opnår alt det subjektet alene aldrig ville have været istand til, da subjektet er begrænset af sig selv.Med andres hjælp (objektiveringen) opnår vi at kunne begribe alting ganske meget klarere.
Hvordan skulle jeg vide hvordan mine pandelapper reagerer på mine sanseindtryk inden perceptionen ankommer til bearbejdelse i hjernen? Det kræver det vist for at være objektiv. Har du opskriften på det?
Nu er det ikke kun pandelapperne, der reagerer på sansestimuli.Det gør hele hjernen og hele det forgreningsnet, den består af. Det du gør her er at du får det til at se ud som at kommer vi ikke med en opskrift, som var det en kage, vi skulle bage, så falder kriteriet om objektivitet.Men så simpelt er det- heldigvis for det- ikke. Fællesskabet skaber objektiviteten og fjerner derved reelt legitimiteten i at subjektet får lov at sejle sin egen sø ved bl.a. at tvinge det enkelte subjekt til at overskride egen idiosynkrasi, når det gælder forholdet til andre mennesker og fænomæner. Du efterlyser en facitliste,som du på forhånd har besluttet ikke eksisterer, da du forbeholder dig ret til at være sbjektiv orienteret ved synet af kommentarer, der anfægter dit behov for at tro på egen subjektivets komplette uafhængighed af fællesskabet.
Men spørgsmålet er vel nok om den slags debatter bør foregå i forum, der ikke har dette som egentlig genstandsområde.
Vi kunne jo blive ved med at diskutere og komme dybere og dybere ind i filosofiske betragtninger uden at blive mere enige af det.
Måske er du af den overbevisning at skæbne er styrende for vores liv og jeg mener at tilfældigheder spiller ind.
Hvordan bibringer man den anden part i en debat en forståelse for forskellene på disse livsanskuelser?
Det handler ikke om at jeg vil have dig til at ændre din holdning men derfor kunne det jo godt have lykkedes for mig at give dig en anskuelse mere i helhedsbetragtningen.
Så ville du, eller andre, have forstået hvorfor blindtest ikke er evigt saliggørende og hvorfor det vil tage lang tid efter et køb før man erkender om man har truffet de rette dispositioner i etablering af HiFi gear.
Jeg kunne nemt tilbagevise din opfattelse af relationen mellem subjektivisme og solipisme med erkendelsen af at ens egen sandhed adskiller sig fra virkeligheden.
Til gengæld vil jeg gerne efterlyse argumenter eller dokumentation for at "objektivitet ses i de mere udviklede dele af videnskaben, hvor tro netop er ophørt med at være den dominante forestilling" når jeg netop anfører, og henviser til etablerede videskabsteoretiske redskaber, at både de humanistiske og naturvidenskabelige videnskaber er funderet her.
Dig og Arsenix er jo ikke millioner af mennesker................men jeg er da sikker på, ligesåvel som at nogle vil erklære sig delvist enige i min anskuelse, at der er nogle som vil erklære sig delvist uenige. Det skyldes til dels at vi har hver vores sandhed!
Fællesskabet decimeres ikke af erkendelsen af at objektivitet ikke eksisterer. Man forholder sig bare mere realistisk til fællesskabet og får en bedre forståelse for interaktionen mellem mennekser.
Hvordan vil du lige objektivisere mine følelser?
Hvordan vil du erkende det folygenetiske præg en følelse har hvis du ikke er udpræget ekvilibristisk i at udføre telepatiske medieoverførsler fra tidligere inkarnationer?
Mit konstruerede eksempel var først og fremmest et forsøg på at bibringe debatten en grad af humor men jeg beklager at jeg glemte en smiley til at definere med hvilken subjektiv følelse jeg havde skrevet det.
Det gør nu ikke eksemplet forkert på nogen måde. Det er en hammerfast definition af at du ikke kan negligere dine underbevidste lag og tro at du er i stand til at objektivisere.
Hvorvidt din sandhed er Darwinistisk, Freudiansk eller Homersk skal jeg ikke definere men det gør ikke din sandhed om tilknytningen mellem relativitet og subjektivisme mere sand for mig. Jeg er uenig i din "boldspillerteori". Vi ved jo alle godt at der er andre mennesker og det faktum at jeg erkender, udfra min forestillingsverden, at du har din egen sandhed gør adskillelsen mellem subjekterne til en absolut erkendelse. Dog kan ingen definere forskellene absolut. Måske vi har en fælles erkendelse gennem det folygenetiske præg eller på et mere spirituelt plan men det vil blot fjerne subjektivismen yderligere fra solipsismen.
Evnen til indsigt, mener jeg, kommer gennem ens egen afklaring og erkendelse af holdninger, oplevelser, fronisme, subjektivitet. Sproget er et værktøj til erkendelse og må derfor ikke underkendes. Det er sproget der adskiller neandertahler mennesket fra nutidens menneske.
Jeg tillægger dig ingen holdninger. Dem må du selv give udtryk for.
En tilnærmet objektivisering er mulig men vil altid være under indflydelse af de enkelte individers subjektivitet i sammenhængen. Dermed vil en sådan tilnærmet objektiviseringsprocess altid være relativ.
Det er nok ikke anbefalelsesværdigt at bortskaffe ubevidste elementer i psyken men, netop her, i fællesskabets mellemkomst forsøge en bevidstgørelse.
Du har ganske ret i at det ikke kun er pandelapperne der reagerer på sansestimuli men det er her sanseindtryk først tillægges værdi fordi der sker en sparring med tidligere og måske ubevidste erfaringsdannelser.
Kriterierne for objektivitet er faldet. Det er længe siden at videnskaben har erkendt det. Det er på tide at velfunderede mennesker som du og Arsenix og ufattelig mange andre mennesker erkender det også.
Fællesskabet skaber ingen objektivitet men erkender subjektiviteten så det bliver muligt at medtænke den i ens perceptioner, oplevelser, erfaringsdannelse.
Derfor er ingen uafhængig af af fællesskabet og ingen bør undslå sig de glædelige følelser fællesskabet kan give.
Jeg mener at det opleves ganske udsvævende når man skal relatere filosofiske betragtninger til HiFi men jeg mener at det her oftest er blandt det centrale i uenighederne om opfattelsen af lyd og for den sags skyld andre sanseindtryk.
"dolph"