Hvad hører du nu ?

[kibri]

Sådan Vimann! - husk vi har en Tull-tråd på hf4all..

Her:



Love opsamling fra ´70. En af de store grupper fra en svunden tid...

I går:



Jazz Sebastian Bach !! Øhhh, stod blandt de klassiske og anede det ikke... Vokal, klassisk, jazz. Ret spændende.

[SES.]

:.

Denne Mozart skive er en rigtig weekend og morgen starter - jeg er allerede i utrolig godt humør - og hvor der musiceres super must have skive



MOZART Concerto for 2 pianos KV365, Concerto for flute & harp KV299, Concerto for horn No. 3. Anima Eterna, Jos van Immerseel. Zig Zag Territoires

 

Skal lige hypes lidt mere: Dem er der glade for Vivaldi / La Stravaganza på Channel med Podger, kan her supplere med en musikantisk Mozart, lightheart kanongod musik i enestående kvalitet.

 

Til Kibri: Som gammel korsanger er Swingle Singers et stort forbillede - enestående stemmer, vidunderlig sound og harmoni og det swinger.  

.

 

[SES.]

Ikke den store Elton fan, men denne kan jeg godt lide. Huntede et flot vinyl eksemplar. Dejli skive.

in the pipeline "In the Basement"

[SES.]

Endnu et MUST HINT fra Zaka, han ved bare



The official release of The Basement Tapes — which were first heard on a 1968 bootleg called The Great White Wonder — plays with history somewhat, as Robbie Robertson overemphasizes the Band's status in the sessions, making them out to be equally active to Dylan, adding in demos not cut at the sessions and overdubbing their recordings to flesh them out. As many bootlegs (most notably the complete five-disc series) reveal, this isn't entirely true and that the Band were nowhere near as active as Dylan, but that ultimately is a bit like nitpicking, since the music here (including the Band's) is astonishingly good. The party line on The Basement Tapes is that it is Americana, as Dylan and the Band pick up the weirdness inherent in old folk, country, and blues tunes, but it transcends mere historical arcana by being lively, humorous, full-bodied performances. Dylan never sounded as loose, nor was he ever as funny as he is here, and this positively revels in its weird, wild character. For all the apparent antecedents — and the allusions are sly and obvious in equal measures — this is truly Dylan's show, as he majestically evokes old myths and creates new ones, resulting in a crazy quilt of blues, humor, folk, tall tales, inside jokes, and rock. The Band pretty much pick up where Dylan left off, even singing a couple of his tunes, but they play it a little straight, on both their rockers and ballads. Not a bad thing at all, since this actually winds up providing context for the wild, mercurial brilliance of Dylan's work — and, taken together, the results (especially in this judiciously compiled form; expert song selection, even if there's a bit too much Band) rank among the greatest American music ever made.

Der er ikke for meget Band.

ps: Man kan faktisk spille musik på HiFi Get It?

[vilmann]

Efter barnedåb med 70'er dansktop til kaffen er det en ren befrielse at høre lidt rock

Miles og venner svinger ekstremt godt på Tribute to Jack Johnson. John McLaughlin åbner med et sejt riff, der er intet klaver og ingen aner at dette egentlig er en jazzplade før trompetsoloen sætter ind.


Det er en af de mere myteomspundne Miles Davis-plader. Linernotes angiver forkerte musikere på det ene af de to numre, og forøvrigt er den er mixet sammen af sessions lavet midt i Bitches Brew-optagelserne.
Og for at det ikke skal være løgn skulle Jimi Hendrix' trommeslager have spillet med, men han dukkede ikke op, så det blev Billy Cobham i stedet, fordi han hang ud.....

Hvis nogen ved hvor man får en ordentlig vinyl-udgave af den lytter jeg gerne!

Om jeg når hele vejen gennem denne i dag er nok tvivlsomt:

[SES.]

pyh - hvor er det en dejlig CD. Wifi prikkede lige track 7 ud til et dobbelt spin.

[Thomas]

tømmermændene idag er blevet lidt lettere at holde ved hjælp af denne herre:


og denne fantastiske klassiker har også kørt igennem og hjulpet et par gange:


Povl Dissing spørger på denne plade om hvor lang en snobrødspind skal være, og konkluderer så at det kommer an på hvor meget den skal bære..

[SES.]

En lang og trættende dag - har været udenfor øen med de to broer. Men EERA holder mig vågen
Af en eller anden grund som jeg seriøst burde fundere over kan jeg godt lide de plader AMG kun gir 2-3 stjerner, denne spreder Mississipi slam over det hele - S L A M  



dejlige Cassandra

[Thomas]

efter endnu en omgang med Magnolia Electric Co er det tid til lidt af de dejlige damer, inspireret af SES med Cassandra. først jewel

det hun har lavet efter denne plade blev for poppet og ikke særegent som på pieces of you, som virkelig er en super dejlig plade.

Herefter A'Louise, hvis man er bare lidt til Tori Amos og derhenad skal hun tjekkes ud, hørte hende på Bartof Cafe, ret fed koncert.

God historiefortæller, og lidt alternative melodier..

Bagefter er det tid til

købte den dengang man kun kunne købe den fra hendes hjemmeside, men det bliver den jo ikke dårligere af, lækker dejlig plade.

Så for lige at runde inspirationen fra SES af, er den sidste plade i aftenens bunke denne

[piobyte]

[SES.]

Fortsættelse af søndag aften, kun det ”lette kavaleri” – vi leger jo med FI, så der plukkes på hylderne 3 numre fra hver -



Disse Tom Wait covers har vi altid sat stor pris på. Invitation to the Blues, Jersey Girl – de er der alle sammen.



Dette er et glemt GEM


Margo, Margo

Dylan cover: License to kill – Lennon cover: I don’t want to be a soldier

Neil Young – forever Young

[zaka]

Har lige fået den, så mere senere...

[kibri]

A prog fairytale... sjovt project. Mange med! Læs mere her:

http://electricfreedom.org/album/1463
http://eil.com/shop/moreinfo.asp?catalogid=228298

[SES.]

Well tidlig op – tænde anlæg – sætte denne på – skrue OP



God Morgenfrue.

Vi er lige så gamle som Paul MC, og for 45 år siden var 64 den yderste grænse man kunne forestille sig. Jeg kunne ”trøste” den smukke wifi ved at sige at vi nu har flyttet denne grænse yderligere 64 år.

When I get older losing my hair
many years from now
will you still be sending me a valentine
birthday greeting, bottle of wine
If I'd been out till quarter to three
would you lock the door
Will you still need me
Will you still feed me
When I'm sixty-four

You'll be older too
And if you say the word
I could stay with you

I could be handy mending a fuse
when your light have gone
You can knit a sweater by the fireside
Sunday mornings, go for a ride
Doing the garden, digging the weeds
Who could ask for more
Will you still need me
Will you still feed me
When I'm sixty-four

Every summer we can rent a cottage on the
Isle of Wight, if it's not too dear
We shall scrimp and save
Grandchildren on your knee
Vera, Chuck, and Dave

Send me a postcard, drop me a line
stating point of view
indicate precisely what you mean to say
yours sincerely wasting away
Give me your answer fill in a form
mine forever more
Will you still need me
Will you still feed me
When I'm sixty-four

Og så venter jeg spændt på Zaka’s D-day indtryk. Alle har indtil været positive – men hvad siger mesteren.

[arsenix]

En våd og væmmelig dag som idag kræver lidt gammelt skrammel i butikken

Ten Wheel Drive / Genya Ravan : Construction # 1 (Polydor 1969) (kan stadig lånes på biblioteket)

Samarbejdet overlevede 2 år og 3 lp'er og især 1'eren har klaret tidens tand bedre en BS&T.

Arsenix

Fremragende skive - tak for tippet!

Jeg har været igennem den en håndfuld gange over de sidste par dage og den bliver ved at vokse...

Nu spørger jeg mig selv hvorfor det blev Janis Joplin og ikke Genya Ravan der løb med al opmærksomheden?

Bemærker at gruppen takker groupie Susan Hamilton på coveret - those where the days....

Mon ikke du snupper Brief Replies ('70) og Peculiar Friends ('71) hvis du møder dem.

Helt fra barnsben har den stået på jazz, men i de glade 60'ere ville omgangskredsen høre rock så jeg fik enderne til at mødes ved at kaste mig over alt hvad der bare lugtede lidt af jazz. Meget af det solgt tilbage i firserne men en jeg dog har i behold er

Hvor en, dengang ukendt, violinist første gang nåede ud til en større skare. I 1971 dukker han op igen på The Inner Mounting Flame sammen med McLaughlin der for alvor sparkede fusionsbølgen igang

Arsenix