Det turde være indlysende, at vi som forbrugere kan få en kvalitetsvare, når vi køber strøm fra vores forsyningsselskab. Men det lader til, at den største kvalitet er selve forsyningssikkerheden.
Alle, der beskæftiger sig med hifi på entusiast niveau ved, at strømmen så at sige er bedst hen imod midnat og om natten. Der er altså noget, der på de andre tidspunkter influerer på kvaliteten. Desværre.
Der er tilmed næppe heller mulighed for at forbedre disse problemer langt ud i fremtiden.
Nogle kompenserer ved at sætte en egen gruppe med en 16A sikring op til hifi anlægget. Dette fjerner noget af problemet, men det er slet ikke nok.
Andre prøver sig frem med strømfiltre, hvoraf de fleste dynamikbegrænser, men afstedkommer dog ofte noget af den ro og afklarethed i lydbilledet, som vi jo altid efterspørger, når vi lytter til vores musik.
Jeg selv kunne ikke drømme om at sætte et strømfilter foran andet i hifikæden end motorstyringens strømforsyning til pladespilleren, da jeg under ingen omstændigheder accepterer et dynamikfald i præsentationen.
Nye tweaks er kommet til i forsøget på at trimme strømmen. Der kan nu købes dyre sikringer, også til eltavlen, der skulle være hifi rigtige. Desværre er priserne ganske ublu.
Jeg mener, at når vi betaler langt over 1,50 kr/kwh så burde det være selvsagt, at vi fik reel kvalitet for de penge. Men neej.. der er reelt intet sket de sidste mange år mht. den negative påvirkning strømnettet modtager fra industri og modfaser fra diverse naboer og som altså videresendes i store dele af dagen til hifi entuasiaster. Ærgerligt nok. For forskellen på god og dårlig strøm er yderst markant.
Nu er det tilmed bevist, at der findes personer, der kan høre forskel på strøm leveret af hhv. atomkraftværker og kulværker. Her i Danmark har vi endda en glimrende mulighed for også at bedømme strømmen leveret fra svenske og norske vandkraftværker og måske er dette den reneste strøm overhovedet pt.
Og kan I nu se at komme til Udstillingen i næste weekend. Og husk lige at produkters performance aldrig endeligt må vurderes på en udstilling. En udstilling er en appetitvækker og findes man noget spændende …så er der med at låne det hjem i privaten.
God weekend til alle.