Jeg synes klart den nyeste er bedst. Er i besiddelse af den originale på CD, den fra MFSL og den nyeste hybrid CD/SACD.
For god ordens skyld skal jeg pointere, at jeg ikke har vinyl, så jeg kan kun referere til ovenstående udgaver. Den originaludgave jeg har, er rimeligt "tam", når man hører den op imod de to andre udgaver.
MFSL-udgaven gav mere luft, mindre støj (half speed mastering), mere forkant på transienterne (kendetegn ved MFSL-udgaver). Med andre ord, en klarere og mere detaljeret og engagerende lyd.
Nogenlunde det samme gør sig gældende for den nye udgave. Her er det meste krystalklart, det hele står næsten holografisk adskilt, og transienter har forkant og kommer prompte!!! Det gælder for så vidt både CD og SACD gengivelsen. Nogle vil måske mene, at SACD-gengivelsen er "for meget".Især hvis man læner sig op ad originalen.
Man kan måske sige, at alt "snavs" er totalt fjernet fra den nyeste udgivelse med meget klarere lyd til følge. Lur mig om ikke der findes læsere / brugere på dette forum, som også mener, at noget af charmen fra originaludgaven er røget med ud på de evige støjreduktionsmarker.
Venlig hilsen
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.