FLAC=Free Lossless Audio Codec. Nogle mener det er underlødigt, jeg synes det er genialt

Specielt når man finder ud af at The Philadelphia Orchestra er begyndt at ligge nye og historiske live optagelser ud til download på deres hjemmeside -
http://www.thephiladelphiaorchestra.com/
En koncert koster $5.99 hvis man downloader FLAC og $4.99 hvis man downloader mp3.
Bemærk at FLAC er lossless og svarer dermed til CD kvalitet (44.1 kHz, 16 bit stereo). Mp3 er 256 kbps Variable Bit Rate.
Jeg har selv for første gang betalt for en koncert i FLAC formatet:
THE PHILADELPHIA ORCHESTRA
Ottorino Respighi -The Pines of Rome dirigeret af Riccardo Muti optaget d. 5. oktober 1998
Det bliver ikke den sidste download. Musikken er sublim og kvaliteten er rigtig rigtig god.
En lille FLAC guide til dem som har lyst at prøve:
FLAC er Open Source og det er gratis - http://flac.sourceforge.net/
Windows brugere downloader "FLAC 1.1.2 for windows with installer". Efter installation skulle man gerne have installeret FLAC codec'et så man kan afspille .flac filer i sin Windows Media Player.
Desuden har man fået en FLAC frontend, som er rigtig god hvis man vil konvertere .flac filerne til .wav (så musikken kan brændes på en CDR og afspilles i en almindelig cd-afspiller)
FLAC Frontend er ultra simpel at betjene:

1. Vælg hvor .wav filerne skal havne ved at vælge "Output directory" i nederste højre hjørne.
2. Tilføj de .flac filer der skal konverteres ved at vælge "Add Files"
3. Klik på "Decode"
4. Efter et stykke tid ligger der .wav filer klar i output directory.
PS: Til dem som mener at mp3 er totalt skod, så er der en lille overraskelse på www.thephiladelphiaorchestra.com - man kan gratis downloade en hel Beethoven koncert i mp3:
THE PHILADELPHIA ORCHESTRA
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Symphony No. 5 in C minor, Op. 67
Christoph Eschenbach, conductor
Recorded September 24, 2005
http://www.thephiladelphiaorchestra.com/show.asp?show=827
Prøv og bliv overrasket (hemligheden er at mp3-filerne er encodet med variable bit rate) - jeg er meget overrasket over hvor god kvaliteten er...
