Iøvrigt er det min erfaring, at tråde som denne, ofte bliver vredet helt ud af proportion, hvorfor jeg generelt holder mig væk... men her et par kommentarer
Hvis jeg alligevel på en eller anden måde skal belyse lidt af den mystik der tilsyneladende hviler over valget af testobjekter, så kan jeg måske få aflivet nogle myter. Her må jeg så for en kort bemærkning tage "HF-kasketten" på.
Der holdes 8 redaktionsmøder årligt og input til testemner fra medarbejdere (indhentet via blade, kontakter - feks. nettet, udstillinger mv.) kastes ind i puljen sammen med emner modtaget fra skandinaviske distributører, samt hvad der nu måtte røre sig af nyt i branchen. Det man på godt dansk kalder en "brain storm". Ret beset er det vel ikke meget forskellig fra redaktionsmøder på andre blade. Der skal tages hensyn til at bladene får et varieret indhold både hvad angår typen af udstyr samt den prismæssige fordeling. Desuden er der vigitge frister og dead-lines som skal overholdes. Efter bedste evne forsøger vi at få det hele til at gå op. Alle kan ikke blive tilfredse, men vi gør vort bedste og alle er velkomne til at komme med input (forslag) via læserbreve eller evt. en PM til undertegnede. Husk også på at vi free-lancere brænder for hifi lige som alle jer andre. Det har været min hobby i nu 35 år! Jeg lever ikke af det her - i så fald ville der ikke bliver råd til ret meget hifi

Iøvrigt har HF også gjort brug af fokusgrupper - altså indkaldt en gruppe læsere og hørt deres kommentarer. Det er spændende, men vil oftes udmunde i mange forskellige meninger - præcis lige som her på www.hifi-musik.dk!
Nu tager jeg så min egen sorte skindkasket på igen. Jeg er nået frem til en form for konklusion hvad angår tests - og jeg læser MANGE af dem i både skandinaviske, tyske, engelske og amerikanske blade samt på nettet. Lige som når man læser pladeanmeldelser kan såvel en god som en mindre god anmeldelse bruges, såfremt man lærer at kende anmelderen. Jeg køber ofte musik som bestemte anmeldere har sablet ned - og er vældig glad for den. På samme måde ved jeg at andre som roser musik (og hifi) nok ikke har samme mening som mig og derfor er jeg tvivlende, indtil jeg har dannet min egen mening. Kunsten er at kende dem der anmelder og vide om han har samme meninger om hifi som dig selv.
Men husk på, at uanset hvilken anmeldelse du læser, så er der ingen evige sandheder. Det er retningsliner, gode råd og en subjektiv evaluering.

Det var alt herfra - der kommer ikke mere!