Steens 3-vejs konstruktion til Flemming Rasmussen

[Karsten Sømand]

Her følger en lille historie om et 3-vejs system, som Steen lavede en prototype af til Flemming Rasmussen (Gryphon) (i resten af teksten kaldet FR).

Forløbet fandt sted for ca. 12-13 år siden, vil jeg mene. Jeg havde lige lært Steen at kende og fik rimeligt let hans fortrolighed. Jeg havde netop anskaffet mig en Mark Levinson 23.5 stereo effektforstærker, som dengang var noget af det vildeste på markedet (hvis man ikke skulle have mono-blokke). Den blev (ud over lyden, naturligvis) valgt pga. dens evne til at trække stort set alt (0.5 Ohm) og havde samtidig stor effekt (nom. 2 x 200 W i 8 Ohm, blev målt til 2 x 320 W i 8 Ohm DIN).

Steen fortalte, at han netop var ved at lægge sidste hånd på en 3-vejs prototype til FR. Han ville være meget glad for hvis han måtte høre disse højttalere på min nye forstærker. Det var ikke noget problem, hvis bare Steen ville komme forbi med højttalerne hos mig, da jeg ikke ville lade min nye forstærker stå ”ude i byen”.

Da højttalerne var blevet stillet op var det sent på aftenen og vi fik ikke hørt ret meget på dem, og Steen skulle hjem. Det sidste han sagde var, at jeg endelig ikke måtte skrue helt op, når jeg lyttede på dem! Nej, naturligvis ikke.

Samme aften sad jeg så og slappede af og lyttede til forskellig musik, og ud over den helt fantastiske klarhed disse højttalere besad, var der specielt én ting jeg lagde mærke til. De kunne spille musik sammenhængende, også selv om de spillede meget lavt!!! Dét var nyt for mig. De skulle altså ikke ”sparkes i gang” før de åbnede op. De var så at sige ”åbne fra starten”…

Få dage efter skulle vi til at lytte seriøst til disse ”bamser”, og der kom en masse forskellige mennesker forbi – både for at høre ML 23.5, men så sandelig også for at høre Steens nye 3-vejs konstruktion. Det siger sig selv, at der blev spillet en hulens masse forskellig musik, og det var simpelthen bare en fantastisk oplevelse.

Med til denne historie hører, at disse højttalere var ekstremt ”sweet-spot”-følsomme. Det vidste Steen godt, og derfor bestod højttaleren af tre kabinetter, så kabinetterne kunne flyttes frem og tilbage i forhold til hinanden (jeg beskriver lidt af højttaleren sidst i denne tekst).

Alle som kendte Steen ved, at han ofte vaklede mellem flere af sine filosofiske muligheder. Dette blev især fremtrædende, når lyden blev forskellig for nogle forskellige løsninger, som målte ens.

Dette gjaldt også for 3-vejs konstruktionen. Steen var lidt i tvivl om en type / størrelse kondensator i delefilteret. Delefilteret lå på gulvet, og var gjort klar til at diverse komponenter hurtigt kunne byttes rundt / skiftes ud. Vi blev nu kastet ud i at skulle høre forskel på to forskellige af førnævnte kondensatorer, og Steen påpegede, at vi skulle oplyse om vores subjektive oplevelse. Vi måtte ikke bare sige at det mest imponerende var det bedste. For Steen var det det meste ægte / naturlige, som var det rigtige.

Jeg mindes at Steen satte en plade på med en sangerinde, som vi skulle høre på. Det var ret spøjst, for med den ene kondensator fyldte hendes mund det meste af lydbilledet mellem højttalerne, og med den anden kondensator blev munden gengivet i en mere naturlig størrelse   , og faldt dermed på plads i lydbilledet. Da Steen havde hørt vores kommentarer skulle han selv lytte efter. Det tog ham ca. 2-3 sekunder at afgøre at ”imponatormunden” ikke var korrekt. Sådan fik han valgt den kondensator, som han var i tvivl om   .

De som ikke nåede at lære Steen at kende vil mene at ovenstående episode / beskrivelse tangerer det absurde, men alle vi andre har oplevet en masse episoder af samme karakter. Det var jo én af de ting, som gjorde Steen til den farverige person, som han var.

Selve højttaleren bestod som beskrevet af tre kabinetter. Baskabinettet var vel ca. 120 cm. højt og 50 cm dybt og var bestykket med 2 x 10 tommer kevlarenheder fra Monacor, som havde fået monteret hjemmelavet faseplug. Jeg så dem ikke på bagsiden, men mener at de (naturligvis) var udstyret med trådophæng.

Oven på baskabinettet var mellemtonekabinettet (ca. 10 cm højt) placeret (enheden kan jeg ikke huske – eller var det en Thiel???). Oven på mellemtonekabinettet var diskantkabinettet placeret (ca. 10 cm. højt), og det var udstykket med et stk. Thiel diskant. Steen mente, at der på det tidspunkt ikke fandtes nogen bedre diskant – i hvert fald ikke en type som var til at arbejde med indenfor rimelighedens grænser.

Steen var meget opsat på at denne højttaler skulle sættes i produktion, og jeg mindes at han havde mange samtaler med FR i denne periode. Steen var meget optimistisk, for (hvis jeg husker rigtigt) havde FR ladet en udenlandsk HiFi-anmelder høre dem, og anmelderen var begejstret ud over alle grænser.

Som vi alle ved blev projektet ikke til noget, og FR har tidligere i denne tråd skrevet lidt om hvorfor. Steen oplyste dog, at han mente, at FR måske var bange for at træde nogle af hans forretningsforbindelser indenfor højttalerproduktion over tæerne, hvis FR også begyndte at producere højttalere. Steen var ærgerlig over at projektet ikke blev til noget, men med rette stolt over de ekstremt positive tilkendegivelser som de fik med på vejen af dem, som hørte dem. Skulle disse højttalere stadig være ”i live” har indehaveren med stor sikkerhed en ekstremt velspillende højttaler.  

Jeg har vistnok papirbilleder af disse højttalere ét-eller-andet sted, men aner ikke hvor de ligger gemt. Skulle jeg finde dem skal jeg nok få dem scannet og sendt ind her på tråden.

Hyg jer til vi ”høres” igen

Venlig hilsen

Karsten Sømand

[arsenix]

Her følger en lille historie om et 3-vejs system, som Steen lavede en prototype af til Flemming Rasmussen (Gryphon) (i resten af teksten kaldet FR).

Forløbet fandt sted for ca. 12-13 år siden, vil jeg mene. Jeg havde lige lært Steen at kende og fik rimeligt let hans fortrolighed. Jeg havde netop anskaffet mig en Mark Levinson 23.5 stereo effektforstærker, som dengang var noget af det vildeste på markedet (hvis man ikke skulle have mono-blokke). Den blev (ud over lyden, naturligvis) valgt pga. dens evne til at trække stort set alt (0.5 Ohm) og havde samtidig stor effekt (nom. 2 x 200 W i 8 Ohm, blev målt til 2 x 320 W i 8 Ohm DIN).

Steen fortalte, at han netop var ved at lægge sidste hånd på en 3-vejs prototype til FR. Han ville være meget glad for hvis han måtte høre disse højttalere på min nye forstærker. Det var ikke noget problem, hvis bare Steen ville komme forbi med højttalerne hos mig, da jeg ikke ville lade min nye forstærker stå ”ude i byen”.

Da højttalerne var blevet stillet op var det sent på aftenen og vi fik ikke hørt ret meget på dem, og Steen skulle hjem. Det sidste han sagde var, at jeg endelig ikke måtte skrue helt op, når jeg lyttede på dem! Nej, naturligvis ikke.

Samme aften sad jeg så og slappede af og lyttede til forskellig musik, og ud over den helt fantastiske klarhed disse højttalere besad, var der specielt én ting jeg lagde mærke til. De kunne spille musik sammenhængende, også selv om de spillede meget lavt!!! Dét var nyt for mig. De skulle altså ikke ”sparkes i gang” før de åbnede op. De var så at sige ”åbne fra starten”…

Få dage efter skulle vi til at lytte seriøst til disse ”bamser”, og der kom en masse forskellige mennesker forbi – både for at høre ML 23.5, men så sandelig også for at høre Steens nye 3-vejs konstruktion. Det siger sig selv, at der blev spillet en hulens masse forskellig musik, og det var simpelthen bare en fantastisk oplevelse.

Med til denne historie hører, at disse højttalere var ekstremt ”sweet-spot”-følsomme. Det vidste Steen godt, og derfor bestod højttaleren af tre kabinetter, så kabinetterne kunne flyttes frem og tilbage i forhold til hinanden (jeg beskriver lidt af højttaleren sidst i denne tekst).

Alle som kendte Steen ved, at han ofte vaklede mellem flere af sine filosofiske muligheder. Dette blev især fremtrædende, når lyden blev forskellig for nogle forskellige løsninger, som målte ens.

Dette gjaldt også for 3-vejs konstruktionen. Steen var lidt i tvivl om en type / størrelse kondensator i delefilteret. Delefilteret lå på gulvet, og var gjort klar til at diverse komponenter hurtigt kunne byttes rundt / skiftes ud. Vi blev nu kastet ud i at skulle høre forskel på to forskellige af førnævnte kondensatorer, og Steen påpegede, at vi skulle oplyse om vores subjektive oplevelse. Vi måtte ikke bare sige at det mest imponerende var det bedste. For Steen var det det meste ægte / naturlige, som var det rigtige.

Jeg mindes at Steen satte en plade på med en sangerinde, som vi skulle høre på. Det var ret spøjst, for med den ene kondensator fyldte hendes mund det meste af lydbilledet mellem højttalerne, og med den anden kondensator blev munden gengivet i en mere naturlig størrelse   , og faldt dermed på plads i lydbilledet. Da Steen havde hørt vores kommentarer skulle han selv lytte efter. Det tog ham ca. 2-3 sekunder at afgøre at ”imponatormunden” ikke var korrekt. Sådan fik han valgt den kondensator, som han var i tvivl om   .

De som ikke nåede at lære Steen at kende vil mene at ovenstående episode / beskrivelse tangerer det absurde, men alle vi andre har oplevet en masse episoder af samme karakter. Det var jo én af de ting, som gjorde Steen til den farverige person, som han var.

Selve højttaleren bestod som beskrevet af tre kabinetter. Baskabinettet var vel ca. 120 cm. højt og 50 cm dybt og var bestykket med 2 x 10 tommer kevlarenheder fra Monacor, som havde fået monteret hjemmelavet faseplug. Jeg så dem ikke på bagsiden, men mener at de (naturligvis) var udstyret med trådophæng.

Oven på baskabinettet var mellemtonekabinettet (ca. 10 cm højt) placeret (enheden kan jeg ikke huske – eller var det en Thiel???). Oven på mellemtonekabinettet var diskantkabinettet placeret (ca. 10 cm. højt), og det var udstykket med et stk. Thiel diskant. Steen mente, at der på det tidspunkt ikke fandtes nogen bedre diskant – i hvert fald ikke en type som var til at arbejde med indenfor rimelighedens grænser.

Steen var meget opsat på at denne højttaler skulle sættes i produktion, og jeg mindes at han havde mange samtaler med FR i denne periode. Steen var meget optimistisk, for (hvis jeg husker rigtigt) havde FR ladet en udenlandsk HiFi-anmelder høre dem, og anmelderen var begejstret ud over alle grænser.

Som vi alle ved blev projektet ikke til noget, og FR har tidligere i denne tråd skrevet lidt om hvorfor. Steen oplyste dog, at han mente, at FR måske var bange for at træde nogle af hans forretningsforbindelser indenfor højttalerproduktion over tæerne, hvis FR også begyndte at producere højttalere. Steen var ærgerlig over at projektet ikke blev til noget, men med rette stolt over de ekstremt positive tilkendegivelser som de fik med på vejen af dem, som hørte dem. Skulle disse højttalere stadig være ”i live” har indehaveren med stor sikkerhed en ekstremt velspillende højttaler.  

Jeg har vistnok papirbilleder af disse højttalere ét-eller-andet sted, men aner ikke hvor de ligger gemt. Skulle jeg finde dem skal jeg nok få dem scannet og sendt ind her på tråden.

Hyg jer til vi ”høres” igen

Venlig hilsen

Karsten Sømand

Manocor + thiel så du husker godt. Baskabinettet er (efter hukommelsen) en spøjs (lukket) matrix/labyrint affære. Hr. Rasmussen har vist stadig højttalerne men om de er spilleklare vides ikke. Tegningerne eksisterer stadig hvis ikke de er smidt ud da Steens lejlighed blev tømt.

Dine egne spiller vel stadig ?

mvh
Arsenix

[Flemming]

Ja, og  jeg har dem stadig og lyttede til dem for ikke så længe siden, de er stadig sensationelle, selv efter dagens standard.
Det var Thiels diskant og mellemtoner næsten uden tweaks. Monacor bassen var en standard enhed hvor kurven var drejet af for bedre tilpasning til magnetsystemet der blev gjort dobbelt så stort. Kantophænget var skiftet, spideren aflivet til fordel for trådophæng af tandtråd. Membramen var lamineret med et ekstra kevlar lag  udformet som blade det støttede membramen i opbrydningsområderne ( iflg. Steen ) det var selvfølgelig coated med Steens hjemmelavede sovs.
Jeg havde besøg af en anmelder fra Tyskland som hørte på Beta fra Infinity men spottede duelund højttalerne som var gemt under et lagen i hjørnet, efter nogen overtalelse fik han lov til at lytte til dem og var ualmindelig imponeret over soundstage og specielt det headroom som var en kæphest som både Steen og jeg delte.
Højttaleren kom aldrig i produktion da bassen var så "hjemmestrikket" at det ville være umuligt at serieproducere den, trådophænget ville ikke overleve fragt fra den ene ende af verden til den anden og det var tydeligt at foretille sig at der ville være masser af problemer med at holde dem kørende. På det tidspunkt var denne branche også anderledes, man havde samarbejde med andre firmaer om at støtte hinanden, således anbefalede Avalon altid Gryphon og vi anbefalede også Avalon. Dette kunne ske da der ikke var konflikter mellem produkterne. Branchen er idag helt anderledes, der er langt mellem "vennerne" og alle må klare sig selv i en dog eat dog, jantelovsstyret verden. Steen var en begavet mand men forstod ikke ret godt den forretningsmæssige side af hifi branchen og fattede ikke at det ikke gik efter fortjeneste hele tiden. Det er derfor glædeligt at vi sammen med Steen fik Cantata ud i verden, en højttaler der på mange måder afspejler mange af tankerne i prototypen fra 80erne.

[Flemming]

Ja, og  jeg har dem stadig og lyttede til dem for ikke så længe siden, de er stadig sensationelle, selv efter dagens standard.
Det var Thiels diskant og mellemtoner næsten uden tweaks. Monacor bassen var en standard enhed hvor kurven var drejet af for bedre tilpasning til magnetsystemet der blev gjort dobbelt så stort. Kantophænget var skiftet, spideren aflivet til fordel for trådophæng af tandtråd. Membramen var lamineret med et ekstra kevlar lag  udformet som blade det støttede membramen i opbrydningsområderne ( iflg. Steen ) det var selvfølgelig coated med Steens hjemmelavede sovs.
Jeg havde besøg af en anmelder fra Tyskland som hørte på Beta fra Infinity men spottede duelund højttalerne som var gemt under et lagen i hjørnet, efter nogen overtalelse fik han lov til at lytte til dem og var ualmindelig imponeret over soundstage og specielt det headroom som var en kæphest som både Steen og jeg delte.
Højttaleren kom aldrig i produktion da bassen var så "hjemmestrikket" at det ville være umuligt at serieproducere den, trådophænget ville ikke overleve fragt fra den ene ende af verden til den anden og det var tydeligt at foretille sig at der ville være masser af problemer med at holde dem kørende. På det tidspunkt var denne branche også anderledes, man havde samarbejde med andre firmaer om at støtte hinanden, således anbefalede Avalon altid Gryphon og vi anbefalede også Avalon. Dette kunne ske da der ikke var konflikter mellem produkterne. Branchen er idag helt anderledes, der er langt mellem "vennerne" og alle må klare sig selv i en dog eat dog, jantelovsstyret verden. Steen var en begavet mand men forstod ikke ret godt den forretningsmæssige side af hifi branchen og fattede ikke at det ikke gik efter fortjeneste hele tiden. Det er derfor glædeligt at vi sammen med Steen fik Cantata ud i verden, en højttaler der på mange måder afspejler mange af tankerne i prototypen fra 80erne.