gurdet skrev:micjac skrev:
Americana rock med gospel uden det bliver gospel. Fedt. Det må være noget af det bedste nye rock jeg har hørt i år. 5 stjerner herfra. Den må i ikke snyde jer selv for. Flot cover ikke ..
mvh
JAA, fabelagtigt album.
Anekdote:
Jeg spillede ovenstående for en god ven men sjælden gæst fra Århus. Meget musikglad mand og bestemt begejstret over den for ham ukendte musik. Efter at have ladet ham stege tilpas længe med "hvem ER det" spørgsmålet, fik han det så at vide, og jeg skal sent glemme hans meget højrøstede forbavselse: HOWE GELB! HAN HAR BOET I VORES LEJLIGHED I ÅRHUS TO SOMRE I TRÆK (mens Peter og familien var i kolonihaven). Peter vidste nok at Howe spillede musik men ikke ligefrem på det niveau. Der kan man bare se!
Mvh
Hej micjac, gurdet,
Fin lille anekdote, gurdet. Gelb er dansk gift med en kvinde fra Århus, så vidt jeg ved. Han skulle efter sigende være i Århus ret tit - svigerforældrene forstås

.
Jeg har hørt Gelb live i Amager Bio til en Matador Records anniversary koncert. Solo, skiftende mellem et opretstående klaver og en akustisk guitar, med backing fra nogle lydspor der blev afviklet på en lille discman.
Han er generelt et musikalsk rodehoved synes jeg, men alligevel kommer magien snigende ligeså langsomt - og det gjorde den også under koncerten. Det var ret fedt.
Jeg lytter til Gelb's første band - Giant Sand (som startede med at hedde Giant Sandworms

):

Swerve fra 1990.
Giant Sand er Gelb's projekt og han er den eneste gennemgående figur. De andre medlemmer bliver skiftet ud under vejs. Den seneste på Thrill Jockey - Is All Over The Map - er med danske (århusianske) musikere - Marie Frank, Anders Pedersen, Thøger T. Lund, Sofie Albertsen....
De gamle Giant Sand albums er desværre ikke nemme at finde, men Chore Of Enchantment (2000), Cover Magazine (2002) og opsamlingen Selections Circa 1990 - 2000 (2001) er alle værd at lytte til.
PS: To af de semi-faste medlemmer af Giant Sand - John Convertino og Joey Burns lavede i midten af 90'erne en afstikker fra Giant Sand som blev til Calexico. De to er også hovedkræfterne bag Friends Of Dean Martinez som spiller neo-lounge-country-americana-pop.