Hvad er forhandleren værd?

[Tape Connection]

Jeg vil gerne lægge ud med at appellere til at dette ikke bliver endnu en ”DK vs. Udlandet” tråd, eller en diskussion om hvorvidt forhandlere/distributører/producenter tjener for meget. Dette drejer sig ikke om at retfærdiggøre prisforskelle på samme produkt, det er et oplæg til diskussion om forhandlerens generelle rolle i et køb af anlæg:

Det diskuteres tit at alt for mange ”køber rabatter”, og at den vare der spares mest på ikke nødvendigvis er det bedste køb. Dette kan de fleste også sagtens forholde sig til – fladskærm A nedsat fra 40.000,- til 30.000,- behøver ikke være bedre end fladskærm B med normalpris på 30.000,-, uden prisnedsættelse. Eller rettere – de fleste ved godt at det ER sådan, men en del har svært ved at efterleve det i praksis. Det er så hvad dét er – noget helt andet er selve dét at finde frem til det rigtige udstyr i den rigtige situation. Og det er hér jeg mener forhandleren kommer/bør komme ind.

De fleste kunder bruger temmelig meget tid på at finde ud af hvad de skal købe, og ikke mindst hvordan de får det billigst. Problemet er – og det vil provokere nogen når jeg siger det, men det er hvad jeg mener – at langt de fleste, selv folk der ligger pænt oppe ad entusiast-skalaen, ikke har evnen til at gennemskue hvordan de får mest ud af sine penge. De forblændes ofte af en masse mere eller mindre fejlagtige idéer om hvad der er bedst, især hvis det ikke drejer sig om køb af en enkelt komponent, men sammensætningen af et komplet surroundanlæg. Derfor ender det oftest med at man får sat en mindre optimal kombination sammen, men til gengæld finder det bedste tilbud på denne, mindre optimale, kombination. Og dermed ender man med at dét der egentlig virkede som et godt tilbud, reelt ikke er dét der gav mest for pengene. Dette gælder _især_ når vi taler om surround-systemer, og ikke mindst når billede-delen inddrages – et stereo-anlæg er straks nemmere at forholde sig til. Men ofte bør man som kunde ”bruge” forhandleren mere, i jagten på den rigtige kombination.

Jeg vil prøve at komme med nogle eksempler på misforståelser der kan udmønte sig i mere eller mindre grelle fejlkøb, for at underbygge min påstand. Jeg vil ikke hænge nogen ud, så jeg vil ikke levere kildeangivelser – de fleste eksempler er fra forskellige fora, resten fra oplevelser i butikken. Alle inden for relativt kort tid siden - og alle kan siges at være spørgsmål/udtalelser fra folk der i en eller anden udstrækning kan kaldes entusiaster – ellers ville de ikke deltage i internet-fora, eller bevæge sig ind i en butik der trods alt er relativt entusiast-præget.

Eksempler på mere eller mindre udbredte misforståelser, der kan resultere i fejlkøb:

”Hvis en fladskærm har HDCP kan jeg ikke bruge den med en PC, der ikke har HDCP.”

”Hvis min surroundreceiver har HDMI udgang, hvorfor skal min DVD så have HDMI udgang?”

”Hvis DVD’en kan opskalere til HDTV, så får jeg billeder i HD-kvalitet fra mine DVD-film”

”Hvis DVD’en har HDMI, er jeg forberedt til HDTV”

”Når DVD-Audio er bedre end CD, så må en DVD-afspiller med DVD-Audio være bedre til at spille CD end en CD-afspiller”

”Hvis bare DVD-afspilleren har HDMI udgang, er billedet godt”

”Hvis DVD-afspilleren ikke har HDMI udgang, kan det ikke betale sig at købe en god projektor fordi jeg ikke kan udnytte den fuldt ud uden HDMI”

”LCD er altid bedre end plasma”

”Plasma er altid bedre end LCD”

Osv osv osv…

Kort sagt – der er _bunker_ af misforståelser der danner grundlag for folks indkøb af udstyr. Vel at mærke ikke kun blandt Hr. og Fru Bilka-kunde, men i høj grad også blandt ganske interesserede kunder. Langt de fleste har ganske enkelt ikke overblikket til at vurdere hvilken sammensætning der til en given pris vil være en fornuftig sammensætning af udstyr – og derfor sker det f.eks. ofte at der bruges uforholdsmæssigt mange penge på detaljer der reelt ikke har særligt stor betydning i den store sammenhæng. Håndsoprækning – hvor mange har købt en bestemt surroundreceiver, fordi den havde mikrofon-opsætning? (der er sikkert ikke ret mange der vil melde sig, men jeg VED der er mange…).

Den rigtigt dårlige nyhed er at det ikke bliver nemmere for den almindelige forbruger at gennemskue markedet – tværtimod, hjemmebio-løsningerne bliver mere og mere avancerede, og der bliver flere og flere faldgruber. Og ikke mindst – flere og flere nye, spændende specs at savle over, som kan forblænde det store overblik – ikke mindst når der er loft over budgettet, og der må tages nogle kompromisser på den ene eller den anden måde.

Hvad skal man så som almindelig forbruger gøre, hvis man står foran en investering på måske 30-40-50.000,- eller mere på en ny hjemmebiograf, men har svært ved at gennemskue hvordan pengene skal investeres? Mit forslag er at man i stedet for at forsøge selv at gennemskue markedet (hvilket er håbløst – jeg lever af det og har gjort det længe, men jeg lærer nyt _hver_ dag!), bruger tiden på at lade nogle forhandlere komme med deres bud på hvordan et system kunne sammensættes. Dvs, hvis det er et komplet system man jagter, så lad være med at lede efter den bedste surroundreceiver, så den bedste DVD-afspiller, de bedste højttalere, den bedste projektor, osv osv, og til sidst er man fuldstændigt rundt på gulvet.

Find i stedet nogle forskellige, seriøse forhandlere, som du føler du har tiltro til, og bed dem komme med DERES bud på hvordan en hjemmebio i det prisleje du vil investere kan sammensættes. Vælg så dét system du føler dig mest overbevist af, og enten køb dét, eller brug det som udgangspunkt for sammensætningen. Du vil som oftest have en meget bedre grundstamme for sammensætningen af anlægget end du selv ville nå frem til. Jeg siger ikke at man nødvendigvis bare blindt skal følge forhandlerens forslag, man skal selvfølgelig lægge sine egne ønsker ind i forslaget så man ender med noget man synes er tilfredsstillende.

Jeg vil påstå at 95% af kunderne – kun de allermest erfarne og entusiastiske undtaget - vil kunne bruge uger på at finde det helt rigtige udstyr, søge de bedste priser på nettet (og givetvis ”spare” tusindvis af kroner), sætte anlægget op derhjemme – og få ringere ydelse end hvis de gik ind til en seriøs forhandler og bad om det bedste anlæg til samme antal kroner – evt. inklusive installation og opsætning.

Det største problem af alle er vel i bund og grund at meget få mænd tør gå ind i en forretning, og blankt erkende at de ikke ved nok om teknikken (man vil helst ikke lyde dum), og bare bede om det bedste til X kroner. Men det pudsige er at som jeg oplever det er det faktisk oftest de kunder der gør dette der rent faktisk ender med de bedste anlæg.

[Kim Olsen]

Sidstnævnte er et udbredt Problem.

Jeg har et arbejde ved siden af studierne med at sælge værktøj, og der kommer mere elektrisk værktøj beregnet til træ ind til rep, med betonsplinter og andet sjovt, end de fleste kna forestille sig.

eller den klassiske, sende konen i byen efter det så manden ikke behøver at stå og være dum, fordi at han ikke ved præcis hvad det er at man skal bruge.


mange af de spørgsmål der kommer i fora på nettet tyder jo netop også på at folk hurtigt kan være smålige, og spare, for så til gengæld intet at ane om tilslutning af deres nye apperater.

Det amn køber i en butik er ikke så meget produktet, for det kan næsten altid fåes billigere, det er service!

[E45]

Udmærket og grundig fremstilling af problematikken omkring forhandlerleddet, set fra begge sider af disken, Otto.

Jeg kan lige præcis sætte mig ind i begrundelserne for kunderne til at lege verdensmester i noget de ikke ved synderligt meget om og så den med at spare penge.Netop de to er dybt underlige, hvis vi studerer dem lidt: Hvorfor vælger nogle at spille kloge/strø om sig med tekniske forkortelser i en lind strøm så man tror de kan det hele, når det snart viser sig at de kun har forstået forkortelsen, ikke begrebet der ligger bag? Er det den "ny mandighed" vi ser her? I et informationssamfund hvor alle har PC, MP3, ripper nettet, køber på nettet, surfer elektronisk i hele verden, en masse dagligdags problemstillinger er af elektronisk karakter, ja så tror jeg at det er et oplagt område for (særligt yngre?) mænd at lege (Bizz)Tarzan. Det gælder jo på en måde om ikke at tabe ansigt. Og ansigt i denne afkrog af verden handler om at være lidt elektronikklog.
Det var den ene ansats til forklaring. Den anden kunne være at du har en butik i jylland!
Her skal der pruttes og handles så jeg ved snart ikke hvad. Kender flere som har virkelig gode indtægter, men de er næsten de værste og en dela f den forklaring - nu hvor det ikke er nød der tvinger dem - er at de elsker at fortælle til andre, hvordan de trynede/pressede den og den til at give sig, så man fik så og så meget i rabat. Tarzan igen, Moneytarzan.

Det som jo skriger på at blive set og som du også nævner, er tilliden til forhandleren. Hvor er den? Den er væk. Hvorfor er den det? Enten er den der ikke på grund af dårlige erfaringer eller også er det en indgroet forestilling om at "man skal generelt passe på" (bil)forhandlere og ja stort set alle andre som vil sælge noget. Denne forestilling bliver godt hjulpet på vej af en masse TV-udsendelser - eksempelvis Kontant - hvor det gælder om at finde de værste og hive udyrene frem og høre dem angre. Og ditto ligeså mange programmer med gør-det-selv det er nemt hvis du er almindeligt klog og hvem er ikke det (?) så selvfølgellig kan man da osse selv købe et kompliceret anlæg selv og er der problemer, jamen så ringer man da bare til Kontant og EkstraBladet, Forbrugerombudsmanden - eller skriver til de elektroniske HIFI-blade!

Og apropos tillid; hvad er vrangen af tillid? Det er naivitet. Hvis man har udvist - for stor - tillid, så kan man blive fanget af en "røver" og så er man til grin. Tarzan skal ikke være til grin, så han viser ikke tillid og bruger sin viden og tillæring af tekniske termer til at gå ind på et andet område end det følelsesladede jeg-overgiver-mig-fuldstændigt-i-dine-hænder tillidsområde.

Det er en udvikling der er kommet for at blive, samfundet er for vildt forgrenet og vi er for mange til at vi kan stole på hinanden, 5 minutter efter vi er trådt ind ad døren hos en forhandler.

Så summerende synes jeg TC skulle sælge på at man KAN have tillid. Der kunne eksempelvis stå DU TRÆDER NU IND PÅ TILLIDSFULDT OMRÅDE over døren til jer. Det kunne skabe gode dialoger om tillid inden man hopper lige over i de store tekniske styrkeprøver.

[TheDuke]

Hej Otto !

De fleste ved godt at forhandlerens vejledning er guld værd, men hvis de "går hjem for at tænke over købet" og surfer lidt, kan de måske spare 4000 på et anlæg til 30.000,- og så er det en stor fristelse når man ved hvad man skal have.. Så jeg kan godt forstå mange falder for det, og køber billigste sted, efter at have udnyttet din og andre forhandleres service. Også selvom de ved det er unfair over for den gode forhandler.

[SES.]

Som sædvanligt godt og grundigt indlæg fra TC. Han springer dog over det farligste ? , selvom han nævner ”værdi” i overskriften. Nemlig at sætte kr på værdi.

Eksempel:
Jeg køber hifi for 100tkr, og får så for 80tkr. (moms).

Heraf tager forhandleren mellem 25 og 35 tkr, det er det han mener at kunne øge værdien med. (er han også importør så er det mere).

Jeg har aldrig hørt en forhandler der tør spørge en kunde om det er rimeligt. Svaret vil i 99,99% af tilfældene være NEJ.

Jeg ved alt om bruttoavancer og at det er de penge forhandleren har til at betale løn, husleje, wienerbrød og alt sådanne. Der skulle dog gerne være 8-10tkr tilbage til hans firma.

Jeg mener godt at en forhandler kan (velfor)tjene sine penge, dog er der i Dagens DK kun en ting der tæller MONEY, og det er også ret moderne med MONEY så hurtigt som muligt. Så kunden må gerne være uvidende på HIFI, men på pengesiden er det ikke så godt.

Personligt vurderer jeg altid et produkt sådan: Hvad koster det? Hvor mange timer skal jeg worke? Hvor mange plader kan jeg ikke købe? Hvis jeg så bruger de 100tkr er det fordi det giver mig en værdi som jeg vil betale 100tkr for. Så har vi en deal!

Da nu rabatter er så udbredt vil jeg kæmpe for at få min part, jeg vil ikke betale mere end andre. Finder jeg ud af det, har forhandleren mistet mig som kunde for ever.

[Tape Connection]

Jeg har aldrig hørt en forhandler der tør spørge en kunde om det er rimeligt. Svaret vil i 99,99% af tilfældene være NEJ.

Hvorfor hænger værdien af et produkt sammen med hvor meget forhandleren tjener? Pointen med at være forhandler er netop at være dygtigere end de andre til at levere det rigtige produkt billigst muligt (i indkøb), således at man kan levere det bedste produkt til prisen, men samtidig tjene penge på det. Hvis forhandler A og forhandler B leverer hvert deres system til 100.000,-, forhandler A tjener 20.000,- og forhandler B tjener 40.000,-, hvilket system er så det bedste køb? Det er det der spiller bedst! Hvis forhandler B's system er bedst, så er det da det bedste køb for dig - også selv om forhandleren får råd til en ny BMW fordi du køber det.

Jeg er meget anti-jantelov fikseret på dét punkt - hvis en person/firma er dygtig nok til at tjene penge på at sælge varen til en pris der gør kunden tilfreds, hvorfor skulle han så ikke have lov til det?

Jeg mener godt at en forhandler kan (velfor)tjene sine penge, dog er der i Dagens DK kun en ting der tæller MONEY, og det er også ret moderne med MONEY så hurtigt som muligt. Så kunden må gerne være uvidende på HIFI, men på pengesiden er det ikke så godt.

Alt efter forretningskoncept, så er det jo ikke nødvendigvis den hurtigste handel man tjener flest penge på i længden. Jo højere service-niveau, jo vigtigere er det at man er ærlig og reel overfor kunden, ellers kommer de ikke igen. (jeg ville aldrig påstå at vores butik er møntet på at levere det ultimativt højeste niveau af _service_, det er en anden historie - diskussionen skal ses generelt, ikke i forhold til os). Lavpris-butikkerne behøver ikke være reelle, for næste gang tilbuddene er gode nok, så skal folk nok stå i køen én gang mere (desværre).