af zerocool » ons nov 29, 2006 15:26
Det skal selvfølgelig lige holdes for øje, at adressaten bag hjemmesiden er plasmaproducenterne Hitachi, Panasonic og Pioneer. Hjemmesiden, og samarbejdet, er kommet i stand som led i en massiv fælles-europæisk-kampagne for at tilbageerobre markedsandele fra LCD-skærmene.
Jeg synes det er mærkeligt, at man på hjemmesiden ikke har angivet, hvilke skærme der er andvendt i sammenligningsprocessen. Fællesnævneren for de LCD- og plasma-skærme man har valgt at teste op mod hinanden er opløsning, hvorfor man umiddelbart let kunne forledes til at tro de anvendte LCD-paneler var en ældre generation... Og hvorfor også opløsning som fællesnævner for en objektiv test? Der er ej heller nogen information vedr. hvordan skærmene var kalibreret.
Ikke at det gør informationerne og konklusionerne på hjemmesiden mindre rigtig, men det er altid godt at kunne læse kilde-kritisk.