Hvad hører du nu ?

[SES.]

Nice Zaka
… denne når ikke dine højder, men har lidt humor med. Er Sophia rystet i sin selvtillid?



Great Cover Shot Of Sophia Loren And Jayne Mansfield.

[LarsS]

Har denne været i tråden før? Nok ikke ;-) ! Den er fantastisk. 6 numre. 3 på hver side - side A mere støjende og side B smuk som bare fanden. Lyder pissegodt på vinyl.

[arsenix]

Nice Zaka
… denne når ikke dine højder, men har lidt humor med. Er Sophia rystet i sin selvtillid?



Great Cover Shot Of Sophia Loren And Jayne Mansfield.

Damen til højre spøger hver mandag i Magstræde, 1. sal

Arsenix

[gurdet]

Olivia Tremor Control:

Først:

(Music for the Unfinished Film Script)

Dusk at Cubic Castle (1996)

 

Dernæst:

Black Foliage (1999)

 

Mvh

[zaka]

John Zorn's Masada - Live at Middelheim 1999.

Den vildeste af Masada's live udgivelser.

John Zorn, Dave Douglas, Greg Cohen og Joey Baron havde ikke spillet sammen i knap 6 mdr. og mødtes en enkelt dag i august 1999 til Middelheim Festivalen i Belgien.

Fra covernoterne:

"...one of their wildest, simultaneously out of control and yet focused like a laser beam."

"...contains classic moments of insanity and perfection."

"I felt like a squirrel being dragged behind a Mack truck - Greg Cohen."

De spiller helt ud til grænsen.

Dave Douglas er fænomenal på trompet...

[gurdet]

Olivia Tremor Control:

Først:

(Music for the Unfinished Film Script)

Dusk at Cubic Castle (1996)

[SES.]

Accord har flyttet deres årlige julemarked til Odense.
Tak for det. Der røg 10 i basket.

En flok dejlige Erato'er med (Roussel, Jolivet mm) med Martinon, Rostropovich - en strålende Harmonia Mundi med Scarlatti. Pogorelich med Bach, Maazel i Brahms no 3 og 4 på SXL (bedste optagelse af Johannes's symfer) og sandelig Asmussen og Putte Wickmann.

så Nottingham snurrer lysteligt

 

glemte da lige endnu en udgave af Bartok's genistreg for to klaverer og slagtøj - med de dejlige søstre Labeque på Erato. Dem kan man ikke få nok af.

[troelsmeister]

Har taget en morgen med klassikere.

Først var det Coltrane - Blue Train.



Lidt sjovt: i coveret står der at Monk udtalte en gang i 70'erne i et interview at Coltrane var "terrible" ved de andre musikkere på Blue Train da han skulle have ladet dem spille solo før ham, fordi de lyder som børn efter Coltranes spil. Har jeg sku' egentligt ikke tænkt over før i dag.

Faktisk er det kun Kenny Drew der spiller op til Coltrane på denne skrive, og han når ham kun til knæene. Har aldrig tænkt over det før. Man kan faktisk godt høre det på track 2 hvor de andre musikere skramler (nervøst?) med instrumenterne under Coltranes suveræne solo. Det tager nu ikke glæden fra mig ved denne skive - som er en af mine øde ø skiver.

Nogen der kender andre skiver hvor en af solisterne efterlade de andre "i støvet" så de kommer til at fremstå lidt pinligt.

Morgenens nummer 2 er en anden favorit:

Dexter Gordon - Go.

Synes Gordon spiller meget vitalt og åbent på denne skive også SWINGER det bare. Prøv f.eks. track 6 hvis humøret er lidt nede - det er rent musikalsk pro-zak(lykkepiller).

[SES.]

Dejlig morgenjazz Meister!

På denne skive er det MONK der styrer og Mulligan der har sved på panden. Jeg tror Monk er sød ved Mulligan det kunne nemt være gået galt.



et live eksempel. Da Rostropovich fik Sonningprisen gav han koncert med vore Fynske Symfonikere. Her viste Rostro klasse, han tilpassede sig orkestret - så der kom musik ud af det. Han kunne have spillet dem så langt ud af banen at de aldrig have turde spille mere.

[Kristian]

Nice med den morgenjazz  

Den nye Tom Waits spilles her, fin udgave synes jeg.

Thank god for disse musik tråde, det hifi muddkast kan være lidt træls til længre perioder.

[zaka]

Daniel Johnston - Fun fra 1994.

Singer/songwriter talent extraordinaire.

Han er plaget af en kronisk psykisk sygdom, men formår alligevel at skrive de mest vidunderlige sange.

Mange af hans tidlige skive er optaget på en lille kassettebåndoptager, men denne er en studieindspilning hvor han bliver hjulpet af Paul Leary fra The Butthole Surfers.

Stilmæssigt er det tæt på Bonnie 'prince' Billy aka Will Oldham når han er mest skrøbelig.

Kurt Cobain var fan, ligesom han er beundret af Sonic Youth, Yo La Tengo, mfl.


Cobain med Daniel Johnston t-shirt.


Johnston selv.

[Kristian]

Daniel Johnston - Fun fra 1994.

Singer/songwriter talent extraordinaire.

Han er plaget af en kronisk psykisk sygdom, men formår alligevel at skrive de mest vidunderlige sange.

Mange af hans tidlige skive er optaget på en lille kassettebåndoptager, men denne er en studieindspilning hvor han bliver hjulpet af Paul Leary fra The Butthole Surfers.

Stilmæssigt er det tæt på Bonnie 'prince' Billy aka Will Oldham når han er mest skrøbelig.

Kurt Cobain var fan, ligesom han er beundret af Sonic Youth, Yo La Tengo, mfl.


Cobain med Daniel Johnston t-shirt.


Johnston selv.

Den må jeg undersøge nærmere.

 

>>Bonnie prince<<

Har du hørt den nye fram ham?

den er fin,

ikke hans bedste men stadigvæk ok.

[troelsmeister]

Dejlig morgenjazz Meister!

På denne skive er det MONK der styrer og Mulligan der har sved på panden. Jeg tror Monk er sød ved Mulligan det kunne nemt være gået galt.



et live eksempel. Da Rostropovich fik Sonningprisen gav han koncert med vore Fynske Symfonikere. Her viste Rostro klasse, han tilpassede sig orkestret - så der kom musik ud af det. Han kunne have spillet dem så langt ud af banen at de aldrig have turde spille mere.

Har ikke noget med Monk og det er jo en fejl, så det kunne være dit forslag skulle være den første....

At Rostropovich viser klasse undre mig ikke, havde for nylig en mærkelig oplevelse i Hamburg staatsoper. En af tenorene havde en svag aften, dirigenten kunne have tilpasset orkesteret så han alligevel kom ud til publikum, men han pressede på og tenoren blev på scenen sammen med sin stemme.

Nu spiller Cassandra Wilson, har faktisk hørt begge de skiver jeg har med  hende siden Gordon blev færdig. Fri en fredag - herligt.




New moon daughter er klart bedst efter min ydmyge mening.

[SES.]

Dejlig morgenjazz Meister!

På denne skive er det MONK der styrer og Mulligan der har sved på panden. Jeg tror Monk er sød ved Mulligan det kunne nemt være gået galt.



et live eksempel. Da Rostropovich fik Sonningprisen gav han koncert med vore Fynske Symfonikere. Her viste Rostro klasse, han tilpassede sig orkestret - så der kom musik ud af det. Han kunne have spillet dem så langt ud af banen at de aldrig have turde spille mere.

Har ikke noget med Monk og det er jo en fejl, så det kunne være dit forslag skulle være den første....

At Rostropovich viser klasse undre mig ikke, havde for nylig en mærkelig oplevelse i Hamburg staatsoper. En af tenorene havde en svag aften, dirigenten kunne have tilpasset orkesteret så han alligevel kom ud til publikum, men han pressede på og tenoren blev på scenen sammen med sin stemme.

Nu spiller Cassandra Wilson, har faktisk hørt begge de skiver jeg har med  hende siden Gordon blev færdig. Fri en fredag - herligt.




New moon daughter er klart bedst efter min ydmyge mening.

Kan virkelig anbefale Monk/Mulligan som en starter. Monk viser stor klasse og det gør Mulligan også, han er bare tæt på sin grænse. Grænser for Monk, tror jeg ikke der findes. Den yppige havfrue Cassandra stiler efter nye stier på hver plade. Den første kommer vidt omkring og er en klasseoptagelse. Hør de to bluesnumre af Johnsson. Jeg sætter dem lige højt.. Blandt den pæne håndfuld jeg har med hende, tror jeg at Belly of the Sun er tiest på.

 

[macwerk]

Hvis man er glad for Mulligan meets Monk (øverst til venstre), så burde man måske også skaffe dobbeltalbummet (øverst til højre) som foruden de i den endelige udgave benyttede takes også indeholder andre takes f.eks Monk solo. Mener det er en 'Impulse' udgivelse, kan checke når jeg kommer hjem.