Det er den 3. december og adventskransen tændes.
Jul og tilhørende TV- og indkøbsorgie kan nemt blive alt for sukkersødt. Forretninger og indkøbscentre er spækket med julepynt - det er grimt og ikke spor hyggeligt - men af en eller anden grund skal det være sådan. Gad vide om folk ville bruge færre penge hvis forretningerne droppede julepynten?
I hvert fald skal der lidt modvægt til for at jeg kan kapere alt det sukkersøde. Ganske passende indeholder vinyl-samlingen en del modvægt:
Dagens tema: Liveoptagelser fra rock n'roll arkiverne - uden smålig skelen til lydkvalitet og tilgængelighed. Der må ryges mens musikken spiller.
Deep Purple: Made In Japan
Deep Purple - som vi foretrækker at huske dem. Ikke noget med fede gamle mænd der har travlt med at svine hinanden til og være underlige.
Her er et band der bare spiller deres musik med stor overbevisning.
De fleste husker den for gode udgaver af Smoke On The Water og Highway Star - en plade uden hvilken alle 80'er heavy-orkestrene ville have haft det svært. Og det er næppe helt forkert.
AC/DC: If You Want Blood You Got It
She gave me her mind
She gave me her body
But she gave it to anybody
Bon Scott og Angus Young for fuld udblæsning med en virkelig steady rytmesektion i baggrunden.
Angus spiller i den grad en proper spade - han er en af de få guitarister der ikke skal bruge meget mere end en enkelt tone til en guitarsolo.
Det kan næppe betegnes som hverken epokegørende eller nyskabende - men for pokker hvor det rykker.
Guns N'Roses: .44 Caliber Horticulture & Halloween On The Horizon
GN'R live i '87.
Hvis man, som jeg, husker Appetite For Destruction som et frisk pust badboy rock n'roll i en verden hvor de fleste heavy-bands allerede havde overlevet sig selv, er det absolut værd at gå efter disse to.
.44 Caliber Horticulture indeholder to sider med demo-outtakes, som i sig selv kun er spændende for fans der har det hele i forvejen.
Men tredie side er en optagelse fra New York - unplugged uden MTV's medvirken. Trommeslager Steven Adler havde brækket hånden og måtte nøjes med en tamburin. GN'R Lies var ikke en opfindelse der blev til for at tækkes MTV publikummet. Bandet kunne faktisk spille numrene uden strøm.
Sidste side er optaget live i London - og den får hele armen. Hverken Aerosmith eller AC/DC har levet forgæves, og AC/DC's Whole Lot Of Rosie fremføres med overbevisning.
Allerede i '87 var Dylan's Knockin' On Heaven's Door en fast bestanddel af koncerterne - senere blev den nærmest enerverende, men her giver den god mening. GN'R vidste at deres musik trak heftigt på fortiden, og var ikke bange for at indrømme det.
Halloween On The Horizon er en hel koncert fra Hollywood i '87. Ladies and Gentlemen - Calling from the nearest liqour store in hell - this is Slash! Hans fantastiske øre var allerede verdensberømt. Og med god grund - han var fabelagtig dengang.
En hel plade med energien fra Live Like A Suicide. Axl holder lange taler om andre sangere (som selvfølgelig pr. definition er nogle skvadderhoveder), drugs (med tilhørende afvænning) og vennerne fra Hollywood (der klart opfattes som en lille provinsby) og bandet spiller som var det deres sidste dag.
Motörhead: No Sleep 'till Hammersmith
Are you deaf yet?
No?
We'll soon fix that!
No Sleep 'till Hammersmith er den ultimative rock n'roll live-plade. Overgås kun af en rigtig koncert med Motörhead.
Indrømmet - Phil Taylor er ikke verdens bedste trommeslager og lyden er væsentlig dårligere end mange bootlegs. Men det opvejes til fulde af fuldblods guitarriffs, Lemmy's kølige overblik og at det i den grad er lykkedes at formidle rock n'roll-stemning ned på pladen.
Bryan Adams: Greetings From Hollywood
Jeg kan huske da Bryan Adams spillede Marathon Rock i Essen i Tyskland. Jeg holdt mig vågen hele natten, for at høre det hele i radioen - Van Morrison, Gianna Naninni, Kinks. Og pludselig kom der en canadier. Ingen havde hørt om ham, men han var god. "There may be one hundred thousand people listening - I don't know about you, but I feel pretty damn good about that!"
Greetings From Hollywood er lige så god. Hans første hits og et godt band. Kids wanna Rock, Cuts Like Knife, Summer Of 69. Før de blev mikset ihjel til radiobrug.
Black Sabbath: Live Evil & Paranoid In Reading
Black Sabbath er unikke. Det er ikke altid det er lykkedes at få det hele til at gå op i en højere enhed. Aflyste koncerter, forsangere der skiftes hurtigere end man kan vende en LP, managementproblemer og almindelige beskyldninger om dette og hint var dagens orden.
Og alligevel lykkedes det Tony Iommi at holde sammen på noget der minder om et band.
Live Evil er optaget i USA med Dio på vokal, og er den første rigtige liveudgivelse fra Black Sabbath. I bedste tradition blev bandet splittet i to på grund af ueningheder om mixningen, og Dio forsvandt sammen med trommeslager Vinnie Appice.
Men det gør ikke Live Evil til en dårlig plade. Studienumrene med Dio er selvfølgelig repræsenteret godt og de gamle Ozzy-klassikere er gentænkt så de passer til den nye stil. Tomy Iommi's guitarlyd er tung med masser af bund, og de enkle riffs står klippefast i lydbilledet. Dio synger fantastisk.
Kendere vil vide at vinyludgaven er bedst. Bedre bund og Dio's stemme mixet lidt længere frem.

Paranoid In Reading er en bootleg fra tiden med Ian Gillan. I betragtning af at det lineup mest af alt blev til for der kunne tjenes nogle penge, synes jeg de slipper ret godt fra det. De er i den grad på hjemmebane på festivalen i Reading og beviser at Born Again udover et dårligt cover, faktisk bare lider under at være rigtig dårligt produceret. Numrene holder fint sammen med Sabbath-klassikerne.
Bev Bevan fra Electric Light Orchestra spiller trommer. Det er lidt synd, da han slet ikke har tyngde til at spille resten af bandet op. Men det hele går alligevel op i en højere enhed, og efter Smoke On The Water lukkes der af, godt hjulpet af publikum, med Paranoid.
Metallica: Monsters Of Rock
Optaget søndag eftermiddag på Roskilde Festival i 1986.
Det var før Metallica blev rigtig store. De var allerede kendt i heavykredse, men musikbranchen som sådan fattede overhovedet intet. Hurtig, vild og voldsom heavy metal uden det sædvanlige udstyrsstykke i form af dødningehoveder, ild, læder og nitter på scenen. Ganske almindelige unge mænd fra San Francisco i ganske almindelige slidte jeans med den elektriske guitar inden for rækkevidde. En overskrift i Politiken dengang lød "Branchen paf - Publikum amok". I Roskilde levede Metallica fuldt op til det. Alt og alle der ikke forstod det flygtede - resten holdt søndagsfest foran Orange scene. Var man først faldet for Ride The Lightning og Master Of Puppets kunne det kun blive godt. Og det blev det.
Denne bootleg fanger i den grad Metallica-ånden fra midten af 80'erne. Den starter med 5 minutters soundcheck (!) og efter den sædvanlige The Good, The Bad and The Ugly-intro, blæses der til kamp med Battery, Master Of Puppets, For Whom The Bell Tolls og videre en times tid i samme tempo - det er ikke for børn og andre sarte sjæle. De laver ekstremt mange fejl undervejs. De spiller ganske enkelt forkert, men det er ligegyldigt - energien og feelingen kan man ikke tage fra dem.
Måske skal man have været med Metallica i de tidlige dage for at synes om det. I hvert fald er det, til trods for lydkvaliteten, en af de plader i samlingen jeg passer bedst på.
Årets HIFI-indkøb er helt afgjort min Ace Space arm:

Man skal så meget grumt igennem før man møder den eneste ene

Nytårsfortsættet kan passende være at lave pladespilleren helt færdig.......
Runner up er den lille Epos ELS3. Det er utroligt så meget lyd der kan komme ud af sådan en lille kasse.

HIFI-ønsket er way beyond noget gavebudget. En gang når bilen ikke insisterer på at smide ophænget til venstre forhjul og ungerne holder op med at vokse ud af tøjet, vil jeg have nogle højttalere med mere hul i gennem end min ProAc klon!
Dagens øl er Esrum Kloster fra Brøckhouse.

Beskrivelsen fra Brøckhouse lyder:
Brøckhouse Esrum Kloster, som er udviklet i samarbejde med Esrum Kloster, er nutidens svar på middelalderens klosterøl. Tro mod munkenes traditioner, men tilpasset nutidige smasgsløg.
Det er en overgæret øl, brygget af malt både fra hvede, byg og rug samt humle og rørsukker. Der er tilsat krydderurterne citronmelisse, mjødurt, lavendel, rosmarin, enebær og anis, som gror i klosterhaven på Esrum Kloster. Farven er flot rød kastanie, duften dejlig kraftig og smagen særdeles aromatisk og fyldig. Passer godt sammen med kraftige kødretter, f.eks. vildt - eller nyd den alene. Bør serveres ved 10-12 grader.Det lyder jo godt - og den egner sig i høj grad bare til nydelse.
Nissepigen kan man passende iføre sådan et sæt:

Hvis hun har øl med giver det ekstra point.
God jul til alle - pas på det hele ikke går op i gaveræs og kunstige grantræer.
I morgen åbner Becker julekalenderen./vilmann
Senest rettet af vilmann søn dec 03, 2006 13:08, rettet i alt 2 gange.