Otto, TC skrev:Povl Kjøller skrev:Jamen er det ikk kun dig her i verden der synes at en højttaler der svinger mere end 10 db, lyder godt ?Jeg vil ikke udtale mig om Tunedem, men jeg vil gerne forsvare Jonas lidt her, for jeg mener han bliver misforstået. Jonas har i mine øjne accepteret at ingen højttaler er perfekt (og at ingen indspilning er perfekt), og har derfor opgivet jagten på egentlig perfektion - og "nøjes" med at jagte det bedste kompromis. Det lyder uhA så forfærdeligt i de fleste entusiasters øre, "kompromis" er et fy-ord der er langt værre end ellers slemme ord som "sgu", "Linn", "for-søren-da-osse" og "quadrofoni"...Men hifi ER et kompromis. Hifi ER en illusion. Hvis man ikke vil gå på kompromis, så har man ikke et hifi-anlæg overhovedet! Så går man til koncert.Når nu Hifi ER et kompromis, hvad er det så der er så forfærdeligt ved at undlade at lytte efter specifikke faktorer der skal være i orden, i forventning om at når de enkelte faktorer er i orden, så er helheden også i orden? Hvorfor er det så forkert at lytte til helheden, og konkludere at hvis helheden er i orden, så må de enkelte faktorer også være det - eftersom de er en del af helheden? Hvis en given lytter foretrækker et givent setup, på trods af et 10 dB dyk, så må det jo være fordi dét 10 dB dyk ikke er så væsentligt som man skulle tro - i hvert fald ikke for den givne lytter.Jeg kan trække nogle heftige paralleller til mine diskussioner omkring billedkvalitet. Hvorfor er det _altid_ netop de faktorer der er nemmest at måle og nemmest at forholde sig til, som folk mener er helt grundlæggende vigtigst? Hvorfor diskuterer vi så sjældent om en bestemt højttaler er komplet håbløs mht. impuls-gengivelse, på samme måde som vi diskuterer visse high-end højttaleres frekvensgang? Bare fordi det er så pokkers svært at måle og/eller forholde sig til?Jeg er enig i at et dyk på 10 dB er et problem. Dér hvor vi IKKE er enige er, at jeg ligesom Jonas er overbevist om at der findes en lang række faktorer som kan være langt VÆRRE end et 10 dB dyk, men som vi ikke lige har fokus på. Jeg går ud fra at vi er enige om at to højttalere med samme frekvensgang kan lyde i alvorlig grad forskelligt? Der må nødvendigvis være noget der forårsager denne forskel - hvem er det der gør sig til dommer over om det er frekvensgangen eller de dér andre faktorer der har størst indflydelse på realismen?Til slut vil jeg gerne lige sige at jeg ikke er medløber i Jonas' kamp mod mængde overfor kvalitet. De to ting hænger i en vis grad sammen. En musiker piller jo også ved frekvensgangen, når han skal have live-lyd til at fungere (forudsat at det er forstærket lyd, selvfølgelig). Men han piller så sandelig ikke KUN ved frekvensgangen, og musikeren definerer sjældent frekvensgangen som en lydmæssig kvalitet - netop fordi dén kan han selv gøre en del ved. Musikeren bruger vel nærmere frekvensgangen aktivt til at kompensere for diverse unoder rummet kan have, for at få den samlede lyd til at fungere, men det er da sjældent jeg har hørt en musiker omtale hvor god eller dårlig lyden i et rum er at spille i, ud fra frekvensgangen.
Otto. Jeg tror faktisk det er dig, der tildels har misforstået JB. For han har jo elimeret erfaringsdannelsen og inkorpereret tunedem som erstatning herfor. Og det er rigtig skidt, efter my opinion.
Men bortset fra dette har jeg sympati for nogle af JB's synspunkter og kan erklære mig enig i hans grundlæggende tilgang, hvor musikken er i højsædet.
), så vil endda han indse det - selvom han er stædig som et gammelt æsel 
"
