2006 har været et godt musik år. Specielt de sidste par måneder har været hård ved Dankortet. Indbringende på musiksiden men meget slemt for bankkontoen.
Hidtil har der været nævnt en del af de plader, som jeg også lytter til. Vil specielt nævne Wings/Band on the Run, som er en del af min hifi-opdragelse. Man kan sige det var en af de plader, som tydeligst viste mig, at LP lød bedre end kopien via min AKAI cassette båndoptager. Rent musikalsk gik den også lige ind og sidder der stadig. Siden hen er den gået hen og blevet en af mine foretrukne plader – har den også på en speciel dobbelt CD, hvor Paul, Linda og de andre diskuterer pladens tilblivelse.

For at begrænse mit udvalg, vil jeg holde mig til den nyere musik. Har købt både Neil Young, Dylan og Waits i år … ville have forsvoret at det nogen sinde kunne lade sig gøre. Men man udvikler sig jo (har ikke noget med den fysiske fremtoning at gøre – har jeg faktisk smidt 7-8 kg her i 2006!)
En yderligere begrænsning af udvalget sker ved, at jeg holder mig til kvinderne … de har nu altid været mine favoritter. Det gælder såvel den musikalske side som ”alt det andet …..”!

Madeleine Peyroux er måske lidt blasfemisk blevet sammenlignet med Billie Holliday, men ikke desto mindre er der noget om det. Hendes stemme har den der langsomme og kælne raspende kvalitet. Samtidig har hun også evnen til at lave spændene musik Hendes 3. plade hedder Half the Perfect World og kan ikke anbefales nok, hvis man er til det der bløde jazz med afstikkere over i det lidt poppede.

En af mine absolutte favoritter er Patricia Barber som, lige er kommet med en ny plade. Hun har en evne til at forny sig og overraske. Samtidig er det musik man lige skal tune sig ind på. Det er ofte den slags som holder længst. På pladen Mythologies er hun blevet noget mere elektrisk, men ellers holder vi os stadig i det jazzede univers med lækker produktion, rigtigt flotte vokaler og ikke mindst en optagelse som får det bedste frem i ethvert anlæg. Musikken skal ikke glemmes. Jeg spillede den for nylig for nogle venner, som ikke kendte hende ”God musik” var deres umiddelbare reaktion. Lyt selv …

Shawn Colvin/These Four Walls er ovre i det man vel kan kalde kvalitets pop/rock. Det første nummer på pladen ”Fill Me up” er en decideret ørehænger, som har været spillet mere end én gang i radioen. Men der er langt mere at hente på denne plade. Som hendes øvrige plader (har dem alle), vil denne afgjort også blive hentet frem i 2007 og de næste mange år.

Edie Brickel var nærmest forsvundet ud i glemselen. For et lille års tid siden kom en opsamling, men nu er der endelig nyt. ”Stranger Things” hedder det nyeste udspil, hvor hun som sædvanligt spiller/synger sammen med ”The New Bohemians”. Lyden er blevet mere voksen og der er også kommet mere strøm på guitarerne. Jeg skulle lige vænne mig til det lidt rå lydbillede, men det er jo stadig den umiskendelige lyd, som jeg faldt for tilbage i 80’erne. Hendes debutplade ”Shooting rubber bands at the Stars” har jeg på både CD og LP ... de spilles jævnligt. På den nye er der stadig denne lidt skæve rytme og den kælne stemme. Der er gået næsten 20 år, men hun kan stadig.

Svenske Rigmor Gustafsson har også udgivet en ny plade i år, men den vil springe let hen over, for hendes bedste er fra 2003. Den hedder ”I will wait for You” og her har vi den lette og meget velproducerede jazz, som svenskerne er så gode til. Backingbandet er Niels Landgren and the Fleshquartet - en flok garvede musikere, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Denne plade er næsten blevet slidt op her i 2006. Heldigt for mig var det en CD og ikke LP!

Til sidst en helt ny CD. Loreena McKennit tilhører den gruppe af kvindelige sangere, som mange nok kun kede fra serien af ”Celtic hits” … eller sådan noget. Hun er et meget spændende bekendtskab, som kører med temaer på sine plader. Således også den nyeste ”An Ancient Muse”, der er inspireret af fjernøstlige klange. Dette høres nok tydeligst i nummeret ”The Gates of Istanbul” … en spændende blanding af irsk, keltisk og arabisk musik. Umiddelbart skulle man ikke tro det muligt men det virker!
Som man kan læse på hendes hjemmeside ” This time, the journey takes her in search of the Celts’ easternmost paths, from the plains of Mongolia to the kingdom of King Midas and the Byzantine Empire” … læs mere på
www.quinlandroad.com … hvor der også kan høres uddrag fra pladen.
Kvinder der synger og spiller kunne jeg skrive meget mere om, men videre til det drikkelige. Jeg var til whisky smagning her i november. Blev fristet lidt over evne og købte denne flaske … Fremragende, men der skal spares, så den nydes i små mængder. Smagen er dog så intens, at det går helt fint.

En 30 års Highland Park.

Min egen julegaver. Tja faktisk 2. Den ene en ny pickup – Benz Ebony H. En high output udgave af Benz LP. Umiddelbart en mere fleksibel løsning, hvis man har til hensigt at parre den med rør og helst vil undgå en trafo. På en måde kan man vel sige, at der også her er tale om hunkøn ….. det har da noget med kurver og udsving at gøre?

For nu at kunne indjustere den lille diamant optimalt, skal der noget værktøj til (afgjort hankøn!). Hidtil har jeg gjort det hele selv med passer og papir. Men denne her er nu smart. Lander forhåbentligt i postkassen inden længe.
En Dr. Feickert alignment protractor – forhandles her i DK af Vitus Audio.
Til sidst en lille fræk bundløs julenisse. De blufærdige må kigge den anden vej eller slukke for skærmen. Hun synger ikke, men der er da noget jul over hende?

God Jul til alle .... specielt pigerne

)
Med højt julehumør giver jeg gladelig tråden videre til den næste julekalenderbestyrer - ved deadline var der endnu ingen som havde meldt sig …..?