af Spencer » lør dec 09, 2006 14:10
Hvis du står og skal bruge en løs DAC, så er priserne på brugte minidiscafspillere så langt nede, at du kan få den billigere, end den løse DAC.
Jeg manglede en DAC, på et tidspunkt, og købte en minidiscafspiller med seneste komprimeringsalgoritme (Atrac 4.5), og en DAC med Kenwoods D.R.I.V.E. system indbygget. Det er vist noget med et elektronisk fupnummer, der simulerer højere opløsning.
Diskanten blev jeg meget imponeret over, og for så vidt også mellemtonen.
Bassen var dog et svagt punkt, men sådan er det tit med bitstream DAC's vs. multibit. Cambridge DAC3 er dog en bedre DAC, som dog kostede omkring kr. 1000,- på brugtmarkedet. Jeg gav kr. 400,- for minidiscafspilleren, som var i fin stand, og så ud til ikke at have været brugt ret meget. Der fulgte ca. 35 minidiscs og en manual med. Som afspiller, er mekanikken hurtigere end nogen CD-afspiller, så den er god at bruge til fester, hvor der ikke skal være for lange ventetider.