06 Julekalender

[Thomas Sillesen]

Mon der snart sker noget  

[Thomas Sillesen]

Årets låge.. den 22 december.

Tak for stafetten, og tak for at denne juletradition fortsætter.

Den mest oversete må være Beck: Seachange:



Det er bare et album jeg ikke kan anbefale nok. Egenligt minder det mig lidt om Robbie Robertsons ”Robbie Robertson”. Forskellen er ”bare” at for Beck var det nyt territorie, for Robbie var det business as usual.


Albummet til den øde Ø.:

En af årets højdepunkter var da hele teamet fra hifi-musik holdt møde i Esbjerg. (Til skeptikerne: det var selvfølgelig der jeg lige hjernevaskede 8 fyre på een gang ). Vi spillede musik hele aftenen, nogle blev mere visne end andre, og jeg spillede dette album:





Jeg havde egenligt regnet med at det ville skræmme alle væk, men de syntes faktisk om det. Utroligt når man tænker på det er teeny bubble gum musik, men ender jeg nogensinde på en øde ø, er det albummet jeg tager med mig, så er jeg da sikker på at være i godt humør hver dag. Det var iøvrigt under den weekend jeg fandt ud af at det egenligt er bedøvende om nogen går rundt i krogene og mukker, når sandheden er at dem de mugger over har det fremragende. Så efter at have sat Hifi-Musik i vandet har jeg besluttet mig for at 2007 skal være året hvor jeg gør det som 100% af branchemedlemmerne vil kalde ”det mest sindsyge manden endnu har gjort”, men om der er nogle forbrugere der bliver sure tror jeg til gengæld ikke, men det finder vi ud af hen over foråret. Stay put !


Årets musikoplevelse:

Det burde have været en af de mange koncerter, incl Depeche Mode, Rolling Stones mv. Men årets absolut fedeste oplevelse, var en varm sommeraften... ca kl 23.. det var blevet mørkt.. i en have, ved stranden nord for Esbjerg. Hvor en god ven havde rigget et stereoanlæg op i haven, og viste denne musik film på storskærm:









Må indrømme at de var bare exceptionelt gode...


Årets dummert:

En forhandler i udlandet havde denne stående med en defekt motorstyring:





Han ville have 40.000,- for den, og da han skyldte mig (firmaet) 20.000,- burde det være oplagt. Men jeg er desværre altid så perfektionistisk anlagt, så da den havde lidt små ridser, og motorstyringen var defekt, valgte jeg at takke nej.

Behøver jeg sige at enhver af vores teknikere kunne have fikset motorstyringen, og jeg aldrig fik de 20.000,- som forhandleren skyldte mig... big mistake ! Jeg nævnte det vist faktisk allerede sidste år, men jeg bander stadig over det !

Årets boxset.. er et gammelt et. David Sylvian: Weather Box. 5 Albums samlet i en box. Der er noget fedt ved box set. Jeg var i Paris for nyligt, og i Fnac havde de en hel afdeling kun med Box-sets... vildt !



Mest savnede:



Vi har brug for nogle sindsyge unge mennesker til at ruske op i det hele, og sørge for at det ikke bliver så konformt, og sikre at der sker noget nyt i musikkens verden.

Årets highend produkt:

 

Måske mono.. men hvem spiller mono bedre ?

 

Årets klassiske: vil jeg overlade til SES, som har overtaget Mogens Wensel Andreasens plads som den klassiske pladeanmelder jeg læser selvom jeg ikke fatter en brik. Håber bare der bliver tid til at læse mere fra mesteren i det nye år, OG at der bliver basis for en dag hvor man kan mødes og hver især præsentere lidt musik for hinanden !

[url]Og dette må så være en passende afslutning ![/url]

 

 

[SES.]

Mon der snart sker noget

 

Du kan godt nå op til no 22, du har 120 minutter endnu.

 

ups - du var jo hurtigt. 2-1 til Esbjerg

[LarsS]

Thomas - Du efterlyser noget rebelsk og ung crazyness. Her er et fedt, rablende galt moderne punk'ish projekt: Be Your Own Pet

http://www.beyourownpet.net/

[LarsS]

....og enig med Beck's 'Seachange'. Fremragende!

[Thomas Sillesen]

Tak Lars, jeg forbavses stadig over hvor fedt et album det er, især når jeg tænker på at det album var så anderledes i forhold til hans andre.

Så glemte jeg gudedrikken i min julekalender, men den er her:



VAND !  

DAVID har iøvrigt fået dagens låge, idag den 23  

[HES]

Jeg fik stafetten til dagens låge, tak for det.

Kære Jan
Vitus er importør af Feickerts Protractor, og har et antal forhandlere (tror jeg da) bl.a.

Året 2006 er forrygende vores OMS stigning holder hvis kurven fra sidste år.
Nye produkter er kommet til, andre er skubbet i baggrunden.
Har været på udstiller i København og i Horten, begge med fint resultat, og tak for besøgene og roserne.

Der kommer nye produkter på pick-up siden først i 2007, en længe ventet producent har vi efter et langt træk fået i kurven. HAr en den velrenomerede modeller med fine udlandske test at trække på.

Musikalsk er jeg til gode guitarister og kvindestemmer.

Spadeaktører:

Hvis vi tager det første (uden at diskriminere dem, det stærke køn), så har jeg altid være til en godt kørt spade, startende med Deep Purple og Blackmore, som jeg bliver træt af hvis jeg får for meget, heldigvis syntes jeg om Steve Morse, specielt et nummer fra Purpendicular - Cascades, I'm not your lover,

eller endnu bedre fra live CD'en (et fy ord) Live at the Olympia,

Morse kan da trække en virkelig solo i dette nummer. Samtidig er han et vindende væsen, modsat Blackmore, og fornyer sit spil, herligt. Jeg stiftede først kendskab med Steve Morse i den amerikanske gruppe Kansas, på LP'en (ja, der var den) Power fra 1986, link: [url]http://www.kansasband.com[/url] og samtidig dmin sidste LP med Kansas (ikke på grund af Steve - han bragte et friskt pift ind i gruppen), emn måske fordi at Cd'ens indtog bragte nye kunstnere med sig. Kansas liver i bedste levgående i USA idag, se mere på deres web side.

Når man, som jeg, har en søn, der tragtérer dette ypperlige instrument, som spaden (en elektrifiseret guitar) jo er, får jeg mange spørgsmål om den musik jeg hørte og høre. Det kan jo ikke undre at vi taler meget og branchens supermænd, idag spillede jeg at nummer med UFO, hvortil junior benærkede, at det vist var en der kunne sit håndværk, nå ja, det er såmænd Michael Schencker link: [url]http://www.michaelschenkerhimself.com[/url] der har fortid i Scorpions, UFO og MSG.

Kvinderne:

Året har bragt mig Sarah McLachlan og købte de af hendes titler der kan skaffes på LP, på Classic records, der herhjemme importeres af Carsten og Christian (lidt afhængig af hvem man taler med så siger de har stafetten, nå vi andre servicere kunderne så) hvilken stemme og optagelser der her serveres, selv på Classic, som kan være direkte dårlige til tider, men ikke på Sarah's LP'er, klart anbefalelsesværdige.

 

 

Eleanor McEvoy er en anden af mine favouritter med titler som Yola og Early hours i super optagelser, desværre bør 2006 også på konkurs af Vivante der producerede og distribuerede hendes musik, så nu venter vi på at et nyt tager over (især på LP), kvaliteten var svingende på presningerne af Early hours, måske det bar til bålet for Vivante.

Har stadig den senest title Out there, der blev udgivet i efteråret, men det må rettes op på, skal snart til London igen, så lad os se..............

 

 

Marie Frederiksson fra Roxette er en anden favourit, hør hende på CD'en (ja, beklager) I en tid som Vår

 

 

Til forandring fra Roxette synger hun med en medfølelse på nogle af numrene der får de små hår til at rejse sig. Jeg havde den med til England, da jeg første gang skulle høre LAMM forstærkere, og mødte Nick som den engelske distributør benytter til nogle af deres demonstrationer. Nick arbejder i den professionelle lydbranche og har bl.a. været rådgiver for opbygning af Birminghams koncertsal (Symphony hall), og han blev også meget begejstret over at høre Marie.

 

Jeg har lige været til koncert med Stig Rossen i Aalborg Hallen, hvor han sang julesange og salmer på dansk og engelsk, fin ting her til jul, og en god stemme han har. Vi sad godt lige før mixeren, så det var perfekt, og Stig var i topform, med sig havde han en ny sangfugl Carina Kappel, der sang med en klar u-vibrerende stemme (jeg HADER vibrator stemmer ala Marianne Mortensen, som den værste, det er somom at når sangere skal lære at synge hos de skolede opera sanglærer, så kommer der vibrator ind i deres stemmer, STOP straks med det), og ikke særlig grim at se på. Så fik vi både noget til øjet og hørene den aften.

 

I 2007, tja, vi (junior og jeg, og måske junior 2) skal ud og høre noget Blues med Hans Theessing,d er kommer til Aalborg i februar, det glæder jeg mig til.

 

Produkterne må i vente og se.

 

Rigtig gældelig jul og et godt nytår herfra det nordjyske.

[David]

Ja, så blev jeg spurgt…

2006 var året hvor jeg rigtig fik øjnene op for rør og deres vellyd, så lad os starte med et stemningsbillede.



Jeg har før været på rørvognen, men det blev for blødt, bamset og ukontrolleret, men jeg fandt ud af, at sådan behøves de ikke at lyde.

Der er blevet bygget og modificeret til den helst store guldmedalje, så bl.a. sådan en her:



Kom til at se sådan ud:



Der blev prøvet forskellige rør, alt fra dem her:



Til dem her:



Og her vil jeg sige at kineserne absolut er med i kampen. Selvom de ikke kan lave forstærkere endnu, så lyder deres udgangsrør altså bare godt, især Valve Art KT88 og 6550. De er ikke så afslappede, polerede og laid back, som de russiske SED (som laver de eneste brugbare rør, der kommer fra Rusland), som regnes for at være de bedste new production rør, men saftigere, fyldigere og sjovere – ja mere energi uden at lyde tør, grå og hård som den russiske Sovtek-familie, som også tæller Electro Harmonix, og genopståede Tung-sol.

Jeg har så sent som i dag fået (halv)færdiggjort et lille linietrin, som Slowon viste på H4A.

Den kan klart anbefales, især til prisen. Det lyder rigtig godt. Tak til Slowon for diagram.

Her er det semi-færdige resultat:



2006 var også året hvor jeg fik øjnene op for dipole højttalere, og i den forbindelse, især Magnepan. Herlige højttalere, som specielt med rør, spiller så englene synger.



Det hele startede med et besøg hos Steen Thorhauge, som laver rørforstærere, hvor jeg hørte et sæt MG1.5QR, her blev jeg fuldstændig blæst omkuld! Manden laver i allerhøjeste grad rørforstærkere med ”tryk på”, som han selv siger. Via MG1.5QR var der lagt op til den ene mavepumper efter den anden, samt en afsindig levende og detaljeret lyd, som selv ikke ved høje lydtryk blev lyttetrættende. Meget imponerende, specielt til de priser, og de kasseløse højttalere taget i betragtning – her var jo ren bas, uden boost og bulder!

Jeg fik, efter på måneder med et par Lisn dipoler, købt mig et sæt 1.6QR, og blev en del af Århus’ uofficielle Magnepan Klub, som incl. mig kom op på 4 medlemmer. 1.6’erne røg dog relativt hurtigt ud igen, da jeg ville have mere (vil man ikke altid det). Problem er bare, at når man ikke vil betale fuld (over)pris, er man nød til at vente på et brugt sæt. Det havde længere udsigter end forventet. Et sæt MG3.5R er dog på hånden nu, men jeg grubler stadig, da kæresten flytter ind hos mig 1.1.2007, og der er ingen grund til at lukke for det varme vand, når det er så koldt udenfor, vel?

2006 var også året, hvor jeg lærte Poul ”Halvpris” Matthisen at kende. Poul indtog den danske hifi-scene med storm og var snart på alles læber. Yderst underholdende…

Rar mand, der altid er villig til at give en øl og blæse dine trommehinder ud, både i stuen, køkkenet, og soveværelset! Ja, en rigtig mand anno 2006 har åbenbart højttalere med 15” basser i både stuen og soveværelset?

Musikmæssigt, var 2006 året hvor jeg fik øjnene op for Jack Johnson, specielt i sommer blev der fyret godt op under ”Brushfire fairytales” og ”In between dreams”, og da sommeren var lang i år, hang de næsten fast i afspilleren.

De sidste par måneder op til december lyttede jeg en del til soundtracket fra ”Curious George”, bedre kendt som Peter Pedal. Dejlig indspilning og god musik.

I december har jeg desuden lyttet en del til Diana Krall’s jule-cd fra sidste år, dog i MP3-afspilleren på arbejde (don’t shoot!!), men den er ik’ så ringe endda…

Ellers er det blevet til mange timer med Nils Landgren ”Funk unit”, som var et fejlkøb for år tilbage, da jeg skulle købe Nils Lofgren – ”hva’ fa’en, hvorfor snakker de svensk??”, tænkte jeg, da den røg i afspilleren derhjemme. Det er nu en fantastisk live-plade, der er super indspillet.

Nå, så kom jeg til vejs ende. Håber I alle sammen får en glædelig jul og et godt hifi-nytår.

How, how, vi skal lige have dagens nissepige:

(edit: ny nissepige, da den anden forsvandt!)

[vilmann]

To låger på en dag? Bliver det så jul hurtigere? Eller giver det dobbelt antal julegaver?


Magnepan/Thorhauge-spøgelset fra udstillingen jager mig stadig. Tænk at få alt (inkl samspil med rummet) integreret så godt. Og så med så enkle midler. Det kræver stor viden om udstyret. Hatten af!

Slowon's genoplivede tråd på H4A faldt jeg også over. Hvis ikke jeg havde rigeligt med forstærkere.......    

Gert: Din begejstring for de gode Axemen deles fuldt ud her. Forleden dag spekulerede jeg på hvad der og er blevet af mine Michael Schenker skiver...

/vilmann

[Duelund Coherent Audio]

Rør er nu rare

[Kim Olsen]

Jamen dog, hele to på en gang, herligt.

Jeg er helt enig med David på flere punkter, Jack Johnson's upside down er noget der absolut skal høres.

Poul var jo også en h-m stiftede nærmere bekendtskab med i 2006, og der var vist bred enighed om at han er en guttermand med et ordentligt anlæg. selv hans soveværelsesanlæg vil gøre de fleste misundelige  

at HES har en passion for kvindelige musikere kan vist ikke fornægtes, men hører man det på hans anlæg derhjemme kan man godt forstå det  

[HES]

Jack Johnson var kun få dage i huset, da en god kunde shanhajeder alle 3 vinyler, de skal jo nok skaffes from over there.
Ellers spiller Diana Krall's juleplade lystigt også her (hvad gør man ikke for husets frue).

Vilman: Jeg har stadig mine Scorpoins og UFO plader i behold, har ikke hørt MSG. Hvad med Torben Johansen, en dansk ditto, han har god gang i strengene. Han var vel med i det danske Rainbow og V5.

[Kristian]

nr. 24kommer snart  

[Bulgroz]

nr. 24kommer snart  

..oO{ kan næsten ikke vente }Oo..

[Kristian]

Så er det min tur at åbne det sidste låge.

Vi starter med lidt blues.
Sam Ligthnin’ Hopkins -Goin’ away

Sam “Lightnin’” Hopkins, a true poet who invented most of his lyrics on the spot and never seemed to run out of new ideas, was a blues giant of post-war blues whose style was rooted in pre-war Texas traditions. While he cranked up his amp to fierce proportions when performing for his friends at Houston juke joints, producers who recorded him for the so-called folk-blues market usually insisted that he use an acoustic guitar for more “authentic” results. Either way, Lightnin’ seldom made a bad record, and this June 4, 1963 session on which he played acoustic was among his finest, thanks much to the sensitive support of bassist Leonard Gaskin and drummer Herbie Lovelle, who did a remarkable job of following his irregular bar patterns and abrupt song endings.

Nu I Jazz’en
Chet Baker - Misty
Jeg har længe været lidt vild med Chet Bakers måde at spille trompet på.



Recorded in Dallas, January 13/14, 1985, just three years before Chet Baker's tragically premature death, "Misty" is one of the great trumpet player's very last American recordings. Baker-once the shining star of fifties West Coast jazz (winning every possible jazz award, and becoming one of the most respected and highest paid trumpet players in the country), not to mention poster boy for the beat generation and embodiment of California cool (à la James Dean)-spent the last two decades of his life mostly fighting heroin addiction and living and playing in Europe. Despite having to have all of his teeth extracted, Baker relearned the trumpet and never lost his crystal clear trademark sound.

Musicians:
Chet Baker, trumpet, vocals
Martha Burks, vocals
Fred Raulston, vibes
Floyd Darling, piano
Kirby Stewart, bass
Paul Guerreo, drums

Da vi er i gang med Chet
Someday my prince will come



In guitarist Doug Raney and bassist Niels-Henning Orsted Pedersen, Chet Baker found the perfect accompaniment that spurred him to great heights. This is the third of three live albums from the Monmartre in Copenhagen in October 1979. Chet sings on "I'm Old Fashioned". He chooses hip tunes by Tadd Dameron, Horace Silver, Bob Zeiff and Dave Brubeck to stretch out on

Klassikken
Franz Schubert Samtliche Klavertrios – Beaux arts trio
Hvis noget nærmere sig perfection så er det Beaux arts trio, Franz Schubert optagelsen.



The Beaux Arts Trio has retained its almost utopian level of music making: High drama and poignant understatement coexisted in perfect balance, the reining-in and release of tension was masterful and, throughout, the sense of discovery was palpable.”
-- The Washington Post, March 16, 2002

Opera

Rossini - The Barber of Seville-Maria Callas, Tito Gobbi og Luigi Alva.
Fand den I en kældere butik i Spain, har fået vand skade på coveret men pladerne fejlede intet



Rossini: The Barber of Seville (Maria Callas, Tito Gobbi, Luigi Alva, Nicola Zaccaria, Fritz Ollendorff; Philharmonia Orchestra and Chorus conducted by Alceo Galliera; Angel, 3 LPs). Callas' adroitly wrought Rosina strikes a precarious balance between bubbly naivetè and a subliminal Latin wisdom as shrewd as a fishwife's eye. The Callas voice is in soaring form, buttressed by Baritone Gobbi's smooth, superbly flexible rendering of the role of Figaro and Basso Zaccaria's sumptuous, tomfoolish Basilio. Conductor Galliera provides the coherence and dramatic drive necessary to Rossini's comic frenzy.

Rock
Bauhaus – 1979 til 1983
Et cult band, hvis du spørger mig
Den plade er også rigtig fin hvis man vil lære dem at kende.




Nyt
Bonnie Prince Billy – Letting Go


Der var sku mange fin nye udgavelse i år og det er en af dem.

 

Hifi

Sidste jul havde jeg stor planer om Tannoys eller horns men den drøm må vente da et overbygnings uddannelse blev valgt i sted. Måtte jeg sælge mine eksotiske rør forstærkere og finde mine gamle quicksilver frem.

 

 

Så til musik formidling købte jeg i sted for stor horns, et par ProAc 1SC

 

 

De spiller faktisk ganske fint og konen er tilfreds

 

Jule øl i køleskabet

 

Så er det nissepigen

 

 

Og jeg takker for mig og ønsker jer alle sammen glædelig jul