af Thomas Bagge » lør nov 19, 2005 09:35
Alle Sennheiser hovedtelefoner er generelt rigtigt gode. Alternative mærker er AKG, Beyer, Koss og Grado.
Jeg har ikke hørt hovedtelefoner i lang tid, men de kriterier du bør udvælge efter er:
a) Skal du bruge dem i rum med andre ? Hvis ja, bør du overveje en lukket eller semi-lukket, der ikke sender så meget lyd ud til omgivelserne som en åben.
b) Forventer du at bruge den i lang tid af gangen ? hvis det er tilfældet skal du være MEGET omhyggelig med hvor behageligt de sidder, og IKKE gå på kompromis med komforten, for sidder de ikke perfekt, bliver du træt af at bruge dem.
c) Lydkvaliteten. De nævnte mærker laver alle gode hovedtelefoner, og med et budget på kr 1000,- bør du kunne finde en virkeligt god hovedtelefon. Gør dig selv den tjeneste og søg på nettet efter forhandlere af ovennævnte hovedtelefoner, og hør så på flere forskellige, uden at lytte for meget til hvad forhandleren siger, for det er dine øre der skal høre, og dit hoved der skal bære dem.
God fornøjelse
Thomas Bagge
Moderator