Erik_D skrev:
Lyder som sjovt legetøj, men er det ikke den forkerte vej at gå, hvis man ikke bryder sig om lyden af sit grej - at tilføje fejl ??
Det er endnu mere foruroligende, at når du skriver at det bruges i prof. studier
Det kan godt være det bare er mig......
Hej Erik,
Ja, det er legetøj, det er en hel del hifi-grej jo også. Det er også et godt værktøj som bruges i den professionelle verden til bl.a. mastering af musik.
Det er nu slet ikke foruroligende, at det netop bruges i pladestudier til musik produktion; det er en kæmpe fordel.
Alt det musik du kan købe, på såvel CD, som LP, det er kørt igennem en fase, hvor musikken er blevet masteret. Dette materiale er det, som musik-lytteren, du og jeg, vil opleve, når vi lytter til et stykke musik, om så det er i radioen, fra plade-ploven, CD-afspilleren, eller andet.
Tænk blot på de gamle indspilninger fra 50erne indtil midt i 60erne. Det var i den periode der blev lavet nogle at de bedste indspilninger, der nogensinde er lavet. Disse indspilninger er fyldt med Lige-ordens harmonisk forvrængning. Midt i 60erne og indtil for vel omkring et par år siden var det ulige-ordens forvrængning, der dominerede indspilningerne, og det gør det såmen også på de fleste indspilninger i dag. For nyligt erkendte man problemet og derfor hører du indspilninger i dag, der er rettet op, f.eks. med dette plug-in.
Man skal nu bestemt heller ikke fornægte fordelen ved 2. ordens forvrængning. Det har den fordel, at man kan udglatte dårlige indspilninger, således de kommer til at lyde godt. Dvs. frekvensspektret i musikken kan glattes ud, således musikken kommer til at lyde godt på de fleste anlæg.
"Fejlene" kan f.eks. bestå i skarpe toner bestemte steder i frekvensbåndet, der kan være mangel på rum og luft, og musikken kan virke for kold. Der kan også have været brugt dårligt udstyr under indspildningen. Tænk blot på, hvor svært det er at finde super gode indspilninger, men musikudgivelser er der nok af.
Jeg har rigtig mange CDer, som kommer til at lyde meget bedre, når de køres igennem dette plug-in. Jeg har også andre, som man naturligvis slet ikke bør røre ved, da master engineeren har gjort et godt stykke arbejde. Dem findes der dog alt for få af.
Altså, man kan nu selv lege Master Engineer og rette op på musik materiale med dårligdomme.
Så hvis man kan lide "rør-lyd" til mellemtone og til toppen, så er det et bestemt et godt værktøj.
Men hvis man slet ikke kan lide lyden fra rør-grej, så skal man naturligvis ikke bruge dette plug-in.
Til sidst: Det er frivilligt, man kan jo prøve, det er gratis.