Spideren er et kapitel for sig.
Steen prøvede engang at fjerne membranen fra en enhed, og satte den så til at spille musik. Spideren spillede lystigt derudaf - det lød ad H-til (naturligvis) - fuldstændigt mudret og forvrænget. Steens kæphest var derfor at spideren, som jo er koblet direkte til membranen, ikke under nogen omstændigheder kan tilføre lyden noget godt – tvært imod. Jeg er helt enig, men det er også bøvlet og irriterende, hvis enhederne begynder at rasle (det gør mine egne nogle gange).
Spider: Spiller sin egen grotesk forvrængede melodi. I nogle tilfælde danner den en luftpude, hvis periferien af den er sat fast nede mod magnetsystemet, så der ikke finder udluftning sted bag ved spideren. Flere producenter er nu begyndt at lave en "svævende" spider for at undgå kompression under spideren. Et skridt i den rigtige retning, må man sige, men i Steen Duelunds univers var det absolut ikke nok. Spideren sender / modtager lyd og resonanser fra / til højttalermembranen. Både direkte, men også via luften (nok minimalt, men det sker).
Stiv spider: Tilfører masse til membranen. Hæmmer bevægelsen, især i yderpunkterne, hvilket alt andet lige må have en dynamikbegrænsende effekt - IKKE ønsket.
Blød spider: Følger bedre med i yderpunkterne (hæmmer dog stadig - ikke mindst pga. spiderens masse), men er sværere at få til at falde til ro - "skvulper" frem og tilbage - IKKE ønsket.
En vild ide, som aldrig blev realiseret:
Steen var godt klar over, at trådophæng kræver "kærlig" pleje og justering fra tid til anden, for ikke at membranerne skal rasle (svingspolen i svingspolegabet altså!). Problemet med trådophæng er også, at det kræver justering fra tid til anden, og det kan man normalt ikke byde almindelige mennesker, som bare vil slappe af og nyde musik, og som i reglen er ligeglade med teknikken, som ligger bag.
På det tidspunkt havde jeg bygget en luftbåren tangentialarm til en Rega pladespiller efter Poul Ladegaards princip, som var beskrevet i High Fidelity.
Det er helt utroligt hvordan sådan en "luftpude" virker (hvis du har prøvet at spille "Air-Hockey” i et Bowlingcenter???!!! - så ved du i hvert fald hvordan det virker, og at friktion er stort set ikke-eksisterende).
Steen fik nu den ide at trådophænget skulle fjernes helt, og at der skulle laves boringer i polstykket, så man kunne lede luft ind den vej. Kun ganske lidt luft er nødvendigt, og det ville være meget svært at få svingspolen til at røre nogen af siderne. Voila! Friktionen nedbragt til et minimum, ingen efterjustering af trådophæng. En perfekt centrering er hermed en realitet.
Problem: Omkostningerne i forbindelse med at få det lavet. Højttaleren skulle ydermere have luftkoblinger, så man kunne koble en separat luftpumpe til (en mellemstor akvariepumpe burde være nok....). Altså - den perfekte løsning, men bøvlet og dyr at realisere. Man skal også have gemt luftpumpen af vejen, så den ikke står og brummer i lytterummet.
Til sidst må man heller ikke glemme, at spider eller trådophæng er med til at hjælpe svingspolen tilbage til udgangspunktet i svingspolegabet. Når både spider + trådophæng er væk må dette primært overlades til bølgen. Det ved folk med luftbårne tangentialarme til deres pladespillere alt om
Som man kan se, var der nok af ideer. Det var en ret spændende tid, må jeg erkende.
Steen fik (mig bekendt) aldrig lavet forsøget med ”luftpudesvingspolen”, så han holdt fast i trådophænget. Når man ser hvor tynde, stærke tråde han har benyttet til trådophæng skulle man mene at målet i dén retning var nået. Men nej! Som man kan læse andetsteds i et af Flemming Rasmussens indlæg, havde Steen realiseret trådophænget ved hjælp af tandtråd! På mine højttalere er det en tynd, meget stærk nylontråd. Hvis jeg ikke tager meget fejl, endte Steen op med at benytte en tråd (garn), som havde en meget stærk kerne af silke og som udenom var vævet med en ulden / lodden overflade.
Sidstnævnte løsning blev valgt for at reducere risikoen for at tråden til trådophænget skulle finde på at give lyd fra sig à la en streng fra et strengeinstrument!!!
Sådan var Steen! Fuldstændigt og aldeles kompromisløs indenfor de emner, som optog ham.
Venlig hilsen
Karsten Sømand
) i er godt nok fint følende når det kommer til steen og hans ideer.
