Hvad hører du nu ?

[kibri]

Very cheesy...

[becker]

Uha -Kibri. Tak for inspirationen, den snurrer allerede

Det var tiltrængt oven på sidste par skiver. Jeg har i gave fået foræret følgende 2 vinyler:






Jeg tænkte, lad mig da åbne dem. De kan da ikke være så dårlige som folk siger...... men det ku' de godt! Begge er så blankpoleret og kønsforladte, at de er komplet ligegyldige. Ærgerligt.

[zaka]

Amarcord Nino Rota (I Remember Nino Rota) med bla. Jaki Byard, Steve Lacy, Bill Frisell, Carla Bley.

Jazzede fortolkninger af Nino Rota's musik til Fellini's film.

[macwerk]

Dette Macwerk er modtaget i en tilstand der må betegnes MINT+++

Tillykke  

Det cover har det aller bedst når det ligger tomt ved siden af spillen

[SES.]

En blandt de mange Zakarismer der huserer i spillen



The Tiger Lillies
Adrian Huge, drums and toys
Martyn Jacques, vocals, piano, organ, accordion and uke
Adrian Stout, bass, musical saw and horn
Kronos Quartet
David Harrington, violin
John Sherba, violin
Hank Dutt, viola
Jennifer Culp, cello

Vedr. Nino Rota, det ser lækkert ud Zaka, jeg har musikken med symfoniorkester. Giver en varm nostalgisk stemning.

til Macwerk: Takket været musikblade fra Micjac fandt jeg en pladehandler udover det sædvanlige, jeg har aldrig modtaget 5 skiver i så perfekt stand, det gælder også covers Sam Jones coveret er ren jazzblues, man kan høre musikken bare ved at se på coveret

[kibri]

Skal til koncert med denne herre i aften:



..men varmer mig i solen netop nu, med ham her:



Ka´i kende dem begge?

[troelsmeister]

Nah kender dem desværre ikke hvem er det?


Her spiller Bartoli:



Det er en top-nice skive.

[zaka]

De to ældre herrer er fra Irland - Van Morrison øverst og Christy Moore nederst. Go' koncert kibri!

Tillykke med macwerket, SES. Jeg leder stadig...



Don Ellis - How Time Passes fra 1960. Desværre ikke på Candid, men et spansk genoptryk - som faktisk lyder helt ok.

Det er Don Ellis' første skive som leder. Med Jaki Byard (piano + alt sax), Ron Carter (bas) og Charlie Pership (trommer).

[SES.]

Moore kunne jeg ikke gætte, kun at han var irsk.

nu til lidt fynsk musik



Carl Nielsen, klarinetkoncert med denne skønne musikant (John Kruse).

[vilmann]

Der er dømt lokalrevolution her på matriklen.



HÃ¥rdt pumpet livemix fra manden der efter eget udsagn plays the fastest salsa in town.

Viva La Revoluzione!

/vilmann

[SES.]

Dagens rytme, enstrenget spade



om lidt – lidt flere strenge at spille på

LaTra

[vilmann]

PÃ¥ lossepladsen idag fandt jeg Keld Og Dirch:
Efter lidt rensning er den ganske brugbar.

Bag D'Herrer en USansk udgave af Technical Ecstasy:


Ozzy synger så fedt på den plade!

/vilmann

[zaka]

Her er en rival til Van the Man når det gælder blue-eyed-soul-stemme.

Scott Morgan hedder herren til venstre på billedet. Han er fra Detroit - samtidig med garage-rødderne fra Stooges og MC5. Fantastisk soul-sanger.

Sammen med den unge herre til højre - Nick Royale, frontmand i sveriges mest beskidte rock'n'roll band, The Hellacopters - har han lavet et fuldblods soul-album som lyder som noget der er kommet ud af Fame studierne sidst i 60'erne. Fuld-fede blæsere og kor så englene synger.



Indspillet på 3 dage i Stockholm efter 7 dage i øveren, med svenske musikere.

Fantastisk skive.

"If you're feet remain still during the furious opener 'Get on Back' then your soul must be dead"
NME

[vilmann]

Coveret har været udsat for en tape-oman, men skiven fejler ikke noget.

Tak til SES.

/vilmann

[kibri]

De to ældre herrer er fra Irland - Van Morrison øverst og Christy Moore nederst. Go' koncert kibri!

 Korrekt! ...og det blev en god koncert, tak! Tror sjældent jeg har hørt sÃ¥ koncentreret samspil. Et lille vink, blink, nik eller peg fra Van og der blev spillet igennem med fuld koncentration.

Der skulle gÃ¥ omkring 25min. før de for alvor fandt melodien, men sÃ¥ svingede det ogsÃ¥. Stemningen ændredes konstant: fra lille jazz-klub, til stor big band sound, til akustisk folk. Helt igennem fremragende. De kunne have skÃ¥ret en liveskive direkte, sÃ¥ perfect var det. Hans egen vokal er skræmmende magtfuld - havde nok forventet en noget mere porøs/skrøbelig fremtoning, men nej... Sax- og mundharmonika spil er i særklasse rent og fuld af tone og farve. Selv hans suspekte guitarspil var uforglemmeligt. En stor oplevelse - se stadig sÃ¥ledes ud  .. om weekendens fuzzball-resultater har indflydelse, vides ikk´....

 

Nu:

 

Lori Carson "Shelter" fra ´90. Min første og eneste med hende. Tænk en blanding af Suzanne Vega, Joni M. og Eddie Brickell. Flot basspil af Tony Garnier og (over)lækkert produceret af Gary Gersh.