Jeg er enig i, at ovenstående liste indeholder "must have" jazz plader. Men til gengæld er jeg lidt mere skeptisk overfor, hvorvidt nogle af pladerne egner sig til begyndere indenfor Jazz'en.
Jeg tænker især på "A Love Supreme", som jeg personligt ikke synes er nemt tilgængelig. Den pågældende Keith Jarrett plader kender jeg ikke, men det Keith Jarreth jeg har hørt (læs: Køln koncerterne) synes jeg måske heller ikke sælger billetter til begyndere. Derfor kan denne her selvfølgelig godt gøre det
Men, måske er det blot mig der ikke openminded' nok når jeg skal introduceres for nyt musik.... Og det er nemt at kritisere, men sværere at komme med alternativer. Jeg prøver alligevel - disse her skiver introducerede mig til forskellige sider af jazz'en:
1. sæt
15-0: Det jazz-nummer der virkelig vækkede min jazz-interesse var "Autumn Leaves" fra Somethin' Else, som Kibri allerede har foreslået. Miles Davis' trompet er sublim!
30-0: Desuden var Bossa Nova'en med Stan Getz den sikre vej ind i latin-jazz genren. Det er smukt, og det scoreer kvinder...
40-0: Skal der være fest i gaden, så er Jimmy Smith på Hammondorgel også rigtig, rigtig fedt. Den her plade vil jeg aldrig undvære:
Game, set & match: Diana Krall også er en fremragende indgang til jazz'en. Alle hendes skiver er gode. Nogle synes hun er for mainstream, og det kan de godt have ret i. Men hun spiller og synger fremragende, og er efter min mening netop sådan en kunstner der kan skabe interesse for jazz'en i lidt bredere kredse.
Det var Beckers serve-esser som supplement til ovenstående "Beginners guide to jazz".
God fornøjelse!