God aften i HiFi-Stuen.
Så er man endelig kørende igen, efter at have været ramt af total PC-nedsmeltning den sidste uge. Alt hvad der lå på min computer forsvandt
Men, nu er jeg så klar til at lege med igen.
Jeg har efterhånden prøvet lidt forskellige netkabler og fælles for dem alle er, at de alle gør en forskel. Om det så er til den positive- eller negative side er vidt forskelligt.
Der er blevet leget med bl.a. Nordost og har næsten været igennem hele produktprogrammet. Fælles for alle kablerne fra Nordost er at de i den grad strammer op på især de dybeste toner og transienterne fejler absolut intet...lydbilledet bliver i den grad forbedret, selv med det billigste af kablerne fra Nordost. Der er en øget dynamik og detaljeringsgrad og især med Valhalla på min amp. har det bragt ganske betragtelige forbedringer til det samlede lydbillede. Det virker som om, at man bare får meget mere af alt det gode. Mere dybde og perspektivet er knivskarpt og meget stort....Derfor bliver NO Valhalla siddende på min amp. Jeg oplever ikke den samme effekt ved spillen, så i fremtiden må den nøjes med et Vishnu også fra NO. Et ganske godt kabel, der besidder mange af de samme dyder som Valhalla, dog ikke på helt samme høje niveau.
Efter sigende skulle det nyr NO Brahma være helt i topklasse til forstærkergrad og andet grej, der trækker væsentlige mængder strøm, men må tilstå, at jeg endnu ikke har haft lejlighed til at prøve dette kabel. Men mon ikke, at der nok skal blive lejlighed til dette i fremtiden
Endvidere har jeg haft 2 forskellige sæt af Transparent Power Cords til test her i Casa Flex. Begge kabler i samme prisklasse som kablerne fra NO. Dog ikke med samme positive udfald. Her var der direkte tale om om en forringelse af lydbilledet og især båndbredden, selv sammenlignet med de medfølgende standardkabler fra Densen, (de koster vel ikke meget mere end 20 Kr./stk). Lyden blev mørk og der var absolut ingen dynamik og diskanten var som forsvundet. Det lød som om, at kablet blot skar de højeste toner væk og derfor kom bunden til at stå meget dyb og mudret. Ingen definition i lyden og mit Densen set-up lød slet og ret MEGET kedeligt.
P.t. har jeg leget en del med det røde latexkabel fra NKT...Tjaaa, hvad er der at sige om dette. Det virker langsomt og lyden virker komprimeret. Lidt lige som at lytte til MP3. Det virker på ingen måde, eller omvendt, Dét virker, men i negativ forstand. Sammenlignet med et ganske almindeligt standardkabel må det se sig slået. Har lidt samme karakteristika som Transparent kablerne, som jeg tidligere omtalte, her er der dog mindre fokus på basområdet, men flot lyd, eller god lyd får man aldrig med det røde latexkabel fra NKT. Det er designet til medicianlindustrien (til de elektriske apparaturer) og det bør for, min skyld, forblive i denne branche. Det er ikke et HiFi-kabel.
Blot nogle af mine erfaringer med netkabler.