De aktive på nettet vil have bemærket at der er nogle der har kæmpet for at få en ny hifi klub op at køre. Det virker som en svær fødsel, hvilket måske undrer nogen. Men den klassiske hifi entusiast er vel efterhånden generelt død og borte. Som vor engelske sælger sagde, der er ingen hifi forhandlere mere, det er musik systemer man sælger nu om dage. Anorakker kalder man den slags i England, hvad man kalder dem herhjemme ved jeg ikke. Men jeg synes det er tankevækkende at nogen vil smide 20-30.000 ud på at få modificeret en forstærker uden at kende resultatet. Men det er åbenbart ligesom at man tror at dem der arbejder med tingene på et køkkenbord har mere check på det end dem der arbejder med det full-time. Det mærkelige er bare at hvis man virkeligt ønsker at ens forstærker skal lyde anderledes, hvorfor køber man den så i første omgang ?
Det minder lidt om den lokale Opel Manta klub, der alle har fået kåber og spoilere på til den store guldmedalje, og stadig kører rundt med et Ferrari klistermærke i bagruden, og tror at bliver mantaen sænket endnu mere, er oplevelsen den samme, bare man lukker øjnene og fantaserer kraftigt..
Disse mennesker der lytter på forskelle istedet for forbedringer, falder derfor i svime over en DAC der allerede da den kom var halv kedelig, og som nu om dage har så meget jitter og andet snavs at den vist mest kan bruges dørstopper. Men ok, den lyder jo også anderledes end den CD afspiller de har, og den er ekstern, har seperat strømforsyning mv, så den må jo absolut være bedre end den CD afspiller der har det hele i eet... For man kan vel ikke forestille sig at grunden til at der nu om dage mest laves komplette CD afspillere, er fordi designerne har fundet ud af at når man laver alt i et kabinet kan man i langt højere grad optimere alle kredsløb til hinanden. Men anorakkerne tror jo at hifi branchen er en branche hvor alle forsøger at lave det ringest mulige, og sælge det dyrest muligt.. at der er en benhård konkurrence hvor kun dem der virkeligt kan lave suveræne produkter får lov at have succes er ligesom ikke rigtigt sivet ind. Det er vel derfor nogen mener de kan lave verdens bedste DIY DAC efter kun 2-3 prototyper, uden at høre nærmest samtlige DACs og andre komponenter igennem, vi andre må så kæmpe os igennem en 15-20 prototyper, bruge uger på at optimere clock kredsløb (og alt andet i designet) som afskrives af den håbefulde DIY konstruktør som ”det tror jeg ikke rigtigt på”. Vi andre kan ikke nøjes med at tro, men kombinerer utallige målinger med lige så mange lyttetests, for bare at have et minimum af videnskabelig metode. Til sidst ender vi så med et produkt som måske ikke tilfredsstiller alle anorakkerne, men dem som lytter til musik kigger sig ikke tilbage et splitsekund.. og så kan man jo diskutere hvem der har det sjovest.
God Påske.