Når vi står med vore dyrt indkøbte high-end systemer opstår behovet for at finpudse slutlyden: vi skal have vore produkter kablet sammen.
Hvordan griber man det an?
Kan man forlade sig på at de råd, vi modtager ude i forretninger er gangbar mønt?
Eller er der noget, vi ikke ved og som vi må samle erfaringer med?
Det, der først og fremmest kan siges er, at kabling er tidskrævende.
Dernæst er der - som regel, men ikke altid, en vis sammenhæng med ihvertfald opløsningsgrad og pris på de kabler, der kan købes.
Men det, der successivt slår en er, at det er synergieffekten, der er afgørende, dvs. evnen til at få det hele til at opføre sig uanstrengt og uanstrengt betyder i den konteks, at hele lydbilledet skal hænge sammen og skal være bygget op fra bunden, således at lydbilledet er fast i kødet.
Dette indsnævrer kabelvalg voldsomt, da, der jf. min erfaring, ikke er mange kabler på markedet, der mestrer dette. Jeg kan ikke tælle mere end godt og vel 10-12 kabler.
Næste problem er sonoriteten, der skal være lige i øjet, dvs. de enkelte instrumenters timbre og deres måde at opføre sig på i det rum, der er optaget i, skal træde tydeligt frem.
Dernæst er der hele mellemtområdet, der visselig skal være uanstrengt. Menneskestemmers gengivelser og deres autenticitet er meget nemt for vort øre at afsløre.
Sidst men ikke mindst er der det, at kablingen skal samvirke med de styrker/svagheder vore respektive komponenter spiller op til overfor hinanden. Der skal måske kompenseres lidt hist og her.
Videre må ingen kabling være et slangehelvede, da de enkelte kabler påvirker hinanden.
Min klare erfaring er, at bl.a. Duelunds indsigter om linolie var velfunderede. Kabling i Duelundsk terminologi var, at der særlig med netkabling til specielt effektforstærkere kunne opnåes en del.Således er kabling altså foruden almindelige kabling af de enkelte komponenter imellem også kabling af strøm.
Hvad angår materialevalg er jeg, efter mange forsøg, entydigt kommet frem til, at sølb som leder ikke duer. Grunden dertil skal alene søge i øvremellemtone og nedre diskant, der altid er via sølvkabler har en mat klang i et eller andet omfang- efter min mening endog så meget at ikke engang et sølvkabel er velkomment i mit system.
Dette område er et af de sværeste. For mange er kabling et spørgsmål om at styre tonalitetens karakter for andre i mere high end prægede systemer et spørgsmål om at trække det sidste tynde lagen imellem lytteren og koncertsalen væk.
Dette bør man gøre sig klart: hvor er man selv henne. Hvad er hovedproblemet: tonalitetsproblemer eller den ultimative lydoplevelse.