Thomas Sillesen skrev:Spencer skrev: Jeg kan desværre ikke tage afstand fra min skepsis, eftersom den var tilstede.
Det er det samme som at sige, at jeg ikke var skeptisk alligevel, og det var jeg.
Men nu blev den spottet af én af vores dygtige 'trainspottere' (uden anorak), og så kom tråden altså til at leve ganske længe. Det kan vist undgås, hvis store forandringer ledsages af MKII betegnelser.
EDIT: Det er i og for sig interessant at du mener at KvK og jeg, ikke vil kunne høre forskel på en B-350 med lav og høj tomgangsstrøm, idet dit argument for at sætte tomgangsstrømmen ned, jo netop var bedre lyd.
Men selvfølgelig må du mene det, når du også mener at vi er døve, når vi kan lide en Audio Alchemy DDE 1.0.
Nu har jeg slet ikke talt om at du ikke må være skeptisk, jeg har talt om at man bør afholde sig fra hetz. Det er to helt forskellige ting.
Den dygtige trainspotter der bragte B-350 pressemeddelsen fra 2004 i spil, var iøvrigt TC herfra siden (Skruerselv på h4a). Jeg ved ikke om han har en anorak, og jeg ved ikke om han er med i jeres slæng, men det må han jo være siden han med dine ord "er en af vores dygtige trainspottere". Men jeg er ikke imponeret over at det tog 3 år at grave den information frem...
Dit forslag med MK II er noget vi allerede bruger. F.eks var der som tidligere skrevet 5 versioner af B-100, og de hed da MK 1, 2 etc. Men vi forbeholder os nu at bruge det når vi mener der er væsentlige lydmæssige forskelle, for vore kunder går op i lyden, og skal de have en MK2 skal det være fordi den lyder signifikant bedre end MK1, ikke fordi vi ændrer lidt på det tekniske. Som jeg også skrev, havde vi i B-100 ialt ca 20 ændringer hen over årene. Forventer du vi så laver MK1 til 20.. ???? Jeg tror desværre dit forslag er baseret på ønsketænkning, uden sans for realiteter. Skulle bilfabrikkerne så have MK 1 til tusind for at vise forbrugerne alle de små forbedringer de laver hen over årene på en bilmodel ????
Iøvrigt kan jeg sagtens høre forskel på de forskellige versioner af B-350. Det er bare ikke det samme som at jeg tror I kan. Men I kan jo bare stille op til blindtest og bevise jeg tog fejl.
Skriver I nogen steder på forstærkeren, hvilken udgave det er ?
Audio Alchemy brugte alfabetet, og lavede revision A, B, C osv.
Jo, Skruerselv har jo været med helt fra start, og bidraget med meget efterhånden.
Han er vel 'en del af slænget' kan man sige.
At det tog tre år at finde teksten, må vel nærmest bero på en tilfældighed, da emnet klasse A, pludselig blev trendy på hifi4all. Om det så er en trend der holder, skal jeg ikke kunne sige. Der kommer nok noget vintage og selvbyg indover det emne, hvis det skal holde, grundet manglen på nye modeller med den teknologi.
Mht. at høre forskel på forskellige udgaver af B-350, ved jeg ikke om der er nogen der har gjort sig til en ekspert i den model, udover skaberen.
Jeg vil tro at diverse ejere af forstærkere med meget høj tomgangsstrøm, vil kunne høre, hvis den sænkes væsentligt. Men jeg kan naturligvis tage fejl her.
Jeg spiller faktisk på nogle rørtrin, hvor jeg ikke kender tomgangen på dem.
Jeg ved blot at jeg ikke skal røre rørene med fingrene, idet de bliver særdeles varme.
B-350 kommer nok ikke indenfor døren i denne lejlighed, men det skal ikke ses som en kritik af lyden, men alle sammenholdne omstændigheder under ét.
De ville måske kunne trække mine CLSII, hvis de tåler impedansdyk til 0,9 ohm, ved 18kHz. Ellers kan de hjælpes lidt, med et par effektmodstande på udgangene. Den løsning anser jeg dog som en nødløsning.
At du ikke mener at høj vs. lav tomgangsstrøm giver væsentlige lydforskelle, finder jeg meget interessant. Det med blindtesten anser jeg dog ikke som seriøst, på dine egne forstærkere, hvor du kender 'den lille forskel' og andre ikke gør. Skulle det i så fald foregå på JM Lab højttalere ? Dem har jeg aldrig hørt, andet end meget kortvarigt på en messe.
Nej, jeg kommer til messen næste gang. Der har du nok nyeste udgave af blokkene med, og kan demonstrere dem. Hvis du kan henvise til en forhandler på Sjælland, kan jeg også lytte der, når jeg kommer på de kanter.