Dem har jeg solgt RITGIG mange af i min tid… Den første model hed DM-12 og havde ikke diskanten placeret ovenpå, men benyttede en ældre soft dome, det var en periode i B&W`s tid hvor man virkelig kunne tale om blød engelsk lyd, faktisk havde man sat en spole i serie med diskanten, så højttaleren ikke kunne sige et kvæk over 12Khz. En ting der betød at smæk kunne den på absolut ingen måde lave.
Så kom storebroren DM-7 MkII med en ny diskant enhed, der var monteret ovenpå kabinettet, og her havde man også skruet lidt op niveauet, og fjernet spolen. En STOR forbedring i lydkvaliteten. Og denne diskant modifikation implementerede man også i model DM-12 og nu hed den DM-17.
Det der diode halløj, er til den sikring, som lyser når den slår fra, dens relative tunge membran, kombineret med en lille svingspole, og relative lange slaglængde, betød at den var en relativ hård belastning for forstærkere, og det kombineret med enhedernes relative lave belastnings evne, betød at man havde et relativt lille spille vindue. Mener at den driftseffekt var opgivet til 12-14 W, og den kunne belastes med ca. 80 W.
Husker den som MEGET blød i lyden ”ikke negativt ment” den er utrolig charmerende at lytte til, men den benytter en lidt for død og blød membran i bassen, som lidt har det mad at æde alle tonerne. Det var fra en periode hvor indre dempening i membraner, var buzz word, når højttaler konstruktør skulle lave højttaler.
Dens nypris var 2,690,- pr stk.
Peter