af zerocool » ons apr 18, 2007 00:53
spicky skrev:Hej. Som jeg forstår kontrast, så er det forskellen mellem sort og hvid, hvorfor det ingen mening giver at fokusere på denne. Det gælder vel om at få det bedste billede og ikke skrue helt op for hverken det sorte eller hvide??
Imidlertid har jeg stødt på flere, der synes der er dårligere kontrast på LCD end på plasma,men er dt i bund og grund ikke ligemeget??
Ved kontrastniveau forstås de lyseste og de mørkeste værdierne for hvad en fladskærm kan vise. Et kontrastniveau på eksempelvis 600:1 betyder således, at sort er 600 gange mørkere end hvid.
Størrelsen er dog forholdsvis relativ, da målingerne kan foregå på forskellig vis.
• ”Dynamisk kontrast” (også omtalt som ”dynamic contrast ratio”) er producenternes favorit – og derfor nok også den du hyppigst ser. Det skyldes, at tallene – i sammenligning med de andre målemetoder – ser vanvittigt imponerende ud. Metoden medregner nemlig også Tv’ets evne til at intensivere og dæmpe baggrundsbelysningen ved forskellige billeder.
• ”On/off kontrast” anvender den samme målemetode som ”dynamisk kontrast”, blot indkalkuleres baggrundsbelysningen ikke i de endelige tal. Her vises altså først et helt hvidt billede og derpå et helt sort, hvorefter måles på forskellen af de to.
• ”ANSI kontrast” er den mest ærlige, men samtidig også den af producenterne mindst brugte. Det skyldes først og fremmet, at tallene herfra ikke ser specielt overvældende ud.
Målemetoden benytter sig af et testmønster med 16, skiftevis sorte og hvide, rektangler. Tallene opnås ved, at den gennemsnitlige lyseffekt fra de hvide rektangler divideres med den gennemsnitlige lyseffekt fra de sorte rektangler.
De nævnte fremgangsmåder til at måle kontrastniveau er under alle omstændigheder forfejlede. Når man bruger en skærm til almindeligt brug, vil den jo sjældent skulle vise det hvideste og sorteste den evner.
Kigger man på alligevel på tallene for kontrastniveau, er det vigtigt at vide hvorledes man sammenligner mellem forskellige Tv. Den umiddelbare antagelse ville jo være, at eksempelvis 1200:1 giver synligt dobbelt så meget kontrast som 600:1. Sådan forholder det sig dog ikke.
Menneskets øjne har en dynamisk reaktion og rækkevidde i forhold til kontrast og derudover er det en så kompleks konstruktion, at det har en opfattelse af kontrastniveau på over 10.000.000.000:1. Den dynamiske egenskab betyder dog, at man ikke har hele denne rækkevidde tilgængelig samtidig. Faktisk er ens faktuelle opfattelse af kontrastniveau noget der ligner maksimalt 1000:1, på et hvilket som helt givent tidspunkt.
For at indvikle tingene yderligere følges kontrastniveauet fra et panel og øjets evne til at se bemærke en forskel ikke proportionelt ad. Forholdet er nærmere logaritmisk, hvilket vil sige at 600:1 mod 1200:1 virker som et større spring, end det fra 1200:1 til 2400:1 osv.