Men jeg har et problem. Jeg er blevet udstyret med en næsten færdigmixet cd med det ungarske undergrundsband Pop Ivan. Og jeg ved simpelt hen ikke hvordan jeg skal beskrive det.
Punk meets Gypsy - Slayer meets Ornette Coleman med John Lurie og Tom Waits som opsynsmænd og den nærmeste Gypsy fra Transylvanien som overhovede.
Det er komplet vanvittigt og helt ulig noget jeg har hørt tidligere.
Indviklede kompositioner kamoufleret som mini-bigband-freejazz. De starter ét sted, opsøger de meste kringlede veje til bestemmelsesstedet og af en eller anden mystisk grund kommer de altid sikkert frem. Det hele er pakket ind i pipende badedyr, snørklede radiostemmer, hviskende uhygge og en ret fed produktion.
De spiller helt fantastisk, og jeg fatter ikke de kan holde rede på arrangementerne. Men selv på scenen styrer de sikkert gennem det hele.
Jeg har intet cover til skiven, så i stedet er her et koncertbillde med næsten hele bandet:
Tjek dem ud på http://profile.myspace.com/popivaninfo selvom det ikke er helt retfærdigt; den cd jeg har er ikke ude endnu, men mon ikke noget af den dukker på MySpace snart.......
/vilmann
, men nu er der scoret en italiensk vinyl 
– venter spændt.
mester!![[Cover Art for Mahler/Battle/Forrester / Slatkin / Slso / Symphony 2: Resurrection]](http://www.cdconnection.com/covers/209100.jpg)
. Jan Kaspersen har skrevet nogle meget rosende cover-noter.
Tillykke med det. Godt du stadig læser med. Og sikke en go'morn latter med at rippe op i covertråden... vi vil have anmeldelse af Heino!
, kunne have været ny måde at starte ugen på. Jeg har haft en med Freddy Q ”Ich hab Heimweh nacht Sankt Pauli”. Det kan blive ny kult det her. 
