Peter - AR skrev:Jeg håber jeg har givet jer en god start til en MS-fri verden.
Ikke specielt. Som allerede nævnt så går din argumentation ofte over i rent Anti-MS propaganda, og linux-love udtalelser, der nedsætter seriøsiteten drastisk. Hvis du holdt dig fra dette, er jeg slet ikke i tvivl om at du ville kunne overtale mig til at skifte til Linux, men som det ser ud nu, overvejer jeg det ikke engang.
Du siger at du ikke kan se en eneste grund til at bruge windows. Det er fair nok, men det er vi andre der godt kan. Jeg kan godt lide at jeg ikke skal rode med det i timer og dage første gang før det kommer til at spille. Når nogen nævner dette, affærdiger du dette med et "Jamen, hvis I nu gad bruge den tid, så bliver det så meget bedre". Hvis du nu bare prøvede at se sagen fra vores side, så er jeg overbevist om at du ville blive taget langt mere seriøst, for lige nu lyder du ærligt talt ret meget som en der bare absolut skal have sin vilje.
Lige nu giver Windows og MediaPortal mig de muligheder indenfor HTPC som jeg skal bruge - derfor har jeg det ganske fint med at blive ved dette.