Gustav Mahler

[burning777]

Er der nogen, der kan anbefale nogle rigtigt gode Gustav Mahler indspilninger hvor kvaliteten og lyden er i top?

[SES.]

Jeg kunne foreslå disse:

Gary Bertini på EMI (complet æske meget billigt – lidt rodet sat sammen, men min favorit)

Disse er også top top top – udførelse og produktion (dirigent og pladeselskab).

Michael Gielen på Hänsler
Yoel Levi på Telarc
Andrew Litton på Delos
Ricardo Chailly på Decca
Rafael Kubelik på Audite

Man kan sagtens have flere udgaver

[burning777]

Tak - så har jeg lidt at starte med. Altid rart ikke at være på helt bar bund inden man går i gang. Nu skal jeg bare lige en tur forbi biblioteket inden jeg investerer.

[Bulgroz]

EMI har udgivet et budget box set med symfonierne. Det er rigtig godt og ret billigt.

Her er en anmeldelse af box'en

http://www.mfiles.co.uk/reviews/mahler- ... nstedt.htm

[SES.]

Enig Bulgroz!

Mahlers musik er ret robust, og kan klare de fleste pindeførere.
Tennstedt er fremragende, Bernstein, Abbado, Haitink og Rattle er do do.
Og så er der de gamle kæmper Walter, Klemperer og vel også Karajan.
Der er nok at tage fat pÃ¥.  

[burning777]

Ja - tak for info.

Jeg kom for et par år siden forbi Mahler og fik smag for den storhed, dysterhed og til tider aggressivitet der er i noget af hans musik. Så nu tænkte jeg at jeg ville dyrke ham lidt for en periode.

Det bedste er nok at kaste sig over et boks-set. Det er til at overkomme. Der er kun 9 1/2 symfonier så det skulle være overskueligt at danne sig et gyldent overblik over værkere og sammenhængen i dem og komponistens liv og tanker. Et hyggeligt projekt over de kommende måneder og sommeraftener.

Jeg har fundet et par boks-sæt med alle symfonier. Vil blot lige høre om der er en i ville foretrække frem for de andre. Her tænker jeg på lydkvalitet og kvaliteten af indspilningen. Også fremførelsen og i det hele taget jeres vurdering. Der er nemlig forskel på priserne så jeg vil gerne gøre det helt rigtige valg. Vil også gerne give et par hundrede mere for den helt rigtige lydoplevelse - hvis altså der er forskel?

1)



- Audio CD (5 Nov 1991)
- SPARS Code: ADD
- Number of Discs: 10
- Format: Box set
- Label: Decca
- ASIN: B0000041Z6

PRIS: omkring £ 57 (pund)

2)



- Composer: Gustav Mahler
- Conductor: Rafael Kubelík
- Performer: Edith Mathis, Norma Procter, Marjorie Thomas, Elsie Morison
- Orchestra: Bavarian Radio Symphony Orchestra, Bavarian Radio Chorus
- Audio CD (11 Sep 2000)
- SPARS Code: DDD
- Number of Discs: 1
- Format: Box set
- Label: DG
- ASIN: B00004SA86

PRIS omkring: £ 52 (pund)

3)



- Composer: Gustav Mahler
- Conductor: Klaus Tennstedt
- Performer: Edith Mathis, Doris Soffel, Ortrun Wenkel, Lucia Popp
- Orchestra: London Philharmonic Orchestra, London Philharmonic Choir
- Audio CD (28 Sep 1998)
- SPARS Code: ADD
- Number of Discs: 11
- Format: Box set, Import
- Label: EMI
- ASIN: B00000C2KM

PRIS: omkring £ 27 (pund)

4)
OG så er der Telarc samlingen, hvor jeg plejer at købe mine jazz-cd'er. Men de har ikke box-set og heller ikke alle symfonier. De mangler den 3. og 8. 9. og 10. så vidt jeg kan se. Den anbefalede SES også tidligere.



Artist: Yoel Levi/Atlanta Symphony Orchestra
Recording: Mahler: Symphony No. 1 in D Major, "Titan"
Release# CD-80545

Compact Disc Price: $15.99 altså gange 6 = $ 96 (USD)

[burning777]

Ja der er sikkert mange flere muligheder?

Men et box-set skal det nok være...

[Rytmik]

Hvad med at prøve Harmonia Mundi! De har en fantastisk høj kvalitet.

Den har fået flg. priser:

 

Choc du Monde de la Musique         Luister 10         Prix Caecilia         Un événement Télérama (ffff)         Mvh.

[A.R.T.]

Vil lige gøre opmærksom på denne bog til de sene sommeraftner

 

 

Se også: http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product+10001+10002+39615+1000+10061

 

 

Rigtig god fornøjelse.

[burning777]

Tak. Har allerede hentet den på biblioteket

[Slava]

Jeg har en hel del indspilninger af Mahlers symfonier - herunder 7
komplette indspilninger - og jeg vil gerne beskrive dem lidt efter
lidt, hvis der er interesse for det. Men det bliver selvfølgelig ikke
en komplet Mahler-guide. Der eksisterer mange Mahler-indspilninger med
stort ry, som jeg aldrig har haft mulighed for at lægge øre til. Jeg
har fx aldrig hørt Klemperer i Mahler (men ville gerne!) eller Daniele
Gatti, som de var så glade for i Søndagsklassikeren. Der er store
huller i samlingen, men jeg kan da bedømme, hvad jeg ejer. Og lad mig
også lige påpege, at lydkvalitet er sekundær for mig: Jeg kan nyde en
Bruno Walter-indspilning fra 1938 med lige så stor glæde som en Telarc
SACD fra 2000-tallet. Men jeg ved også, at andre ser anderledes på det
- ikke mindst når det gælder Mahlers musik, som jo kalder på "stor"
lyd. Derfor vil jeg også kort kommentere lydkvaliteten. Jeg begynder
med Leonard Bernsteins komplette sæt på Sony (12-cd):



Bernsteins
indspilninger af de 9 Mahler-symfonier lavet for Sony (egentlig CBS) i
årene 1960-67 var den første samlede indspilning af Mahlers symfonier
(sættet udkom i sin tid som en 15-LP boks). Orkestret er New York
Philharmonic Orchestra (NYPO) på nær på 8. symfoni, som er indspillet
med London Symphony Orchestra (LSO) i 1966.

NYPO er nok et af de
orkestre, der har den største Mahler-tradition: Mahler var selv
chefdirigent for NYPO fra 1909 til han blev ramt af alvorlig sygdom
1911. I 20'erne kunne Mengelberg fortsætte Mahler-traditionen som
chefdirigent, og sidst i 40'erne havde Bruno Walter en kort tilknytning
til orkestret inden Dimitri Mitropoulos - en anden stor Mahler-dirigent
- i 1949 blev chef. Mitropoulos bevarede den stilling indtil Bernstein
tog over i 1957. NYPO har spillet Mahler på et tidspunkt i historien,
hvor kun få eller ingen europæiske orkestre ville røre denne musik.
Orkestrets Mahler-tradition har endda været så stor, at de har kunnet
udsende en hel boks med historiske Mahler-optagelser, bl.a. Bruno
Walter 1948, Stokowski 1950, Mitropoulos 1955 og Barbirolli 1959! Men
det er en anden snak.

New Yorkerne lever til fulde op til deres
Mahler-tradition med fantastisk spil og stor intensitet. Bernsteins
fortolkninger er medrivende og emotionelle. De tilhører nok et
yderpunkt blandt alle Mahler-indspilninger ved at være så
følelsesladede - selv om Bernstein nok er endnu mere emotionel og
ekstrem på sine senere indspilninger for DG! For mig er højdepunktet i
boksen 3. symfoni, som i mine ører ikke blot er en af de bedste
indspilninger af denne symfoni, men nok en af de bedste indspilninger
af nogen Mahler-symfoni overhovedet! De lange ydersatser er ekstremt
intense og højspændte, og specielt finalen bringes op til et så
bevægende klimaks, at jeg næsten aldrig har hørt mage!

Der
savnes ikke kontraster i Bernsteins fortolkninger. Både træ- og
messingblæsere forstår at spille vrængende og skævt med vægten på det
groteske, når Mahlers scherzi kalder på den slags spil. Og de spiller
blidt og nænsomt når musikken antyder mere himmelske klange. På det
dynamiske plan er der masser af bid og kraft, når det skal buldre og
brage (fx begyndelsen af 1. symfonis 4. sats, eller starten af 2.
symfonis 3. & 5. sats). Sammenlignet med alle mine øvrige
Mahler-skiver synes Bernsteins tempi at være nogenlunde gennemsnitlige;
hverken for hurtige eller for langsomme, og slet ikke så ekstreme som
på hans DG-sæt fra 80'erne, hvor han bruger en hel time mere til de 9
symfonier! Hans tempi i finalerne af 6. og specielt 9. symfoni ligger
dog i den hurtige ende.

Jeg er ret vild med dette sæt; der er
ingen dårlige fortolkninger! 3. symfoni er sublim, og alle øvrige er
faktisk rigtig gode. 7. symfoni, som jeg aldrig helt er kommet til at
holde af, sættes også højt af flere kendere. Men disse
Mahler-indspilninger udgør som sagt et yderpunkt, idet de er så
emotionelle. Og de er måske ikke et oplagt førstevalg, hvis man kun vil
have én indspilning. Nogle vil måske foretrække lidt mere nøgterne
(Kubelik) eller analytiske (Solti, Boulez) indspilninger. Andre vil
måske foretrække nyere indspilninger for at få bedre lyd.

Lydkvaliteten
er i øvrigt ret god på disse gamle indspilninger - der er ikke noget
"historisk" over lyden - men der er ikke helt den brillans, som præger
mange nyere indspilninger. DÃ¥rligst er 8. symfoni med LSO, hvor
specielt messingblæserne nærmer sig overstyring i de allerkraftigste
passager. I øvrigt er lyden blød og rumlig. I mine ører - som jo også
kan nyde historiske optagelser fra 30'erne - er lyden absolut fin, og
den leder aldrig opmærksomheden væk fra det musikalske udtryk!

Ud
over de 9 symfonier får man på denne 12-cd boks en hel del andre værker
indspillet af Bernstein og NYPO (dog Israel Philharmonic Orchestra i
Kindertotenlieder 1974). Indspilningsår er angivet i parentes:
Adagioen
fra 10. symfoni (1975); Kindertotenlieder m. Jennie Tourel (1960);
Kindertotenlieder m. Janet Baker (1974); Part I af 8. symfoni (live
1962); Adagiettoen fra 5. symfoni (live 1968); 3 Rückert lieder (1960)
og en sang fra Des Knaben Wunderhorn (1960) i alt 2-2½ times ekstra
musik!

[burning777]

Tak for det  

Meget brugbart. Har du et godt forslag til hvor denne boks kan købes?

[Slava]

Tak for det  

Meget brugbart. Har du et godt forslag til hvor denne boks kan købes?

Jeg ved ikke, hvor den er billigst, men JPC har den til €35 (+ porto). Det er vel ikke mere end 300 kr.:

http://www.jpc.de/jpcng/classic/detail/ ... list#ed_op#br>

[SES.]

Fra min side er der MEGET stor interesse i at du fortsætter din Mahlerrejse. Dit Lenny indlæg er bare SÅ GODT!!!

[von Auspuff]

Nu skal jeg nok lade være med at kloge mig ret meget på fremførelserne af Mahlers symfonier. SES plejer at være helt usædvanligt godt kørende desangående, idet jeg mener fruen i huset er en af landets største Mahlerfans.

For mit eget vedkommende, så er jeg egentlig også ret betaget af ham. Der er bestemt dybde og vægt i hans musik.

Der hvor jeg måske kan bidrage med en smule er optagelserne.
Jeg kan så ælige begynde med, at jeg har det svært med optagelser, som er mere eller mindre rodede og indadvendte.
Som regel er de ældre optagelser ret 3 punktsagtige, idet Decca i slutningen af 50érne opfandt en mikrofonopstilling der fik navnet "The Decca tree" . Det høres tydeligt, at der er tale om en slags 3 punktsgengivelse. Man har ikke en naturlig fordeling af et orkester foran sig på den måde. Metoden betingede oprindeligt brugen af 3 højttalere for korrekt gengivelse.
Senere i 70érne udviklede man multimikrofoni til klassiske optagelser, som bl.a. muliggjorde, at man kunne optage enkelte grupper om, hvis de havde kikset lidt. Jeg mener at kende enkelte optagelser fra den tid, som af tekniske grunde godt kan være interessante, men der er meget langt i mellem dem. Men de findes altså. Jeg mener den periode var lidt en storhedsperiode for bl.a. Philips, som mestrede teknikken til noget nær fuldkommenhed. Bl.a. skyldtes det, at deres optagelser næsten altid foregik i Concertgebouw, hvor efterklangstiden er ret ekstrem, når den er tom. Derfor gik de lidt tættere på orkestret end vanligt, for at undgå monstrøs og nærmest skræmmende efterklang.
Op gennem 80érne foretog Peter Willemoes en lang række optagelser for Denon. Bl.a. alle 10 Mahler symfonier i Alte Oper i Frankfurt med Radio Symfoniorkesteret fra Frankfurt.
Disse optagelser er ganske enkelt den dag i dag i sin helt egen klasse.
Her demonstrerede Willemoes ganske enkelt hvordan man optager klassisk musik. Jeg har mange andre optagelser fra hans hånd, og hver eneste gang er det noget helt særligt. Fylde og nærvær og så er de behageligt fri for mystiske klanglige deformiteter.
Fra ham kan man vente sig det bedste hver gang.
Hans afløser hos Denon hedder Hiroshi Goto, han er heller ikke dum. Han har bl.a stået for optagelsen af Mahler 4 med Royal PO og sandeligen Inger Dam jensen i hendes allerstørste periode.
20bit optagelse med det mest vidunderlige nærvær og besynderligt nok er det hele foregået i Abbey Road studio 1.
Men det duer.

Jeg vil også fremhæve Sony, de ved hvad hvad de har med at gøre.
Jeg har adskillige meget flotte optagelser fra deres folk, men de er normalt lidt nyere, idet man ellers er tilbage i CBS m.m.

Som et kuriosom vil jeg lige nævne, at jeg forleden kom til at læse om Klimax DS apparatet og demoen af den hos Scala.
Raskolnikov kunne klart bedst lide lyden fra Digital Streameren, hvilket jeg helt klart tror er rigtigt i sammenhængen.
Men det jeg faldt over, var egentlig at han beskrev plasticiteten af optagelserne og at der specielt var livagtighed over Linn optagelserne.
Derfor fremdrog jeg straks mit eksemplar af Linn klaveroptagelser. Det var Beethoven Artur Pizarro, som fremfører Tempest.
SÃ¥ hev jeg mit gamle Denon eksemplar af samme op fra gemmerne, hvor Bruno Gelber spiller samme stykke musik, men her optaget i september 92 af Peter Willemoes.
Jeg behøver vel næppe at nævne, at her er der bare en tonemester der har fat i sagerne. Der er en verden til forskel, og den har sandsynligvis næsten igenting med Denon at gøre, men med Willemoes.
Der er bare nogen der ved hvordan man gør, og så er der resten.

De fleste af resten tror jeg arbejder hos DG.

Skrammel er en mild betegnelse på deres arbejde. Schade schade - de har kunstnerne, de har orkestrene, orkestrene har de fineste instrumenter på kloden, men de har bare hverken Goto, Willemoes eller Steven Epstein.
Damned simpelthen.