Vel egentlig en gammel nyhed, som bør med:
http://epn.dk/privatokonomi/article983263.ece
Alfaview-netkunder kan få pengene retur
Har man som Alfaview-kunde købt via nettet og betalt med betalingskort, kan man få pengene retur, siger direktør i e-handelsfonden Lars Schmidt Larsen.
De forbrugere, som er kommet i klemme i Alfaviews konkurs, kan få deres penge tilbage, hvis de har købt fladskærmen på nettet og betalt med et betalingskort som for eksempel dankort.
Er pengene trukket på kontoen, men er varen ikke modtaget, kan forbrugeren gøre indsigelse over den pågældende transaktion, oplyser e-handelsfonden.
- Det er de færreste forbrugere, der ved, at kortbetaling som dankort er den bedste måde at betale på, når man handler på internettet. Her er man nemlig beskyttet af bankernes indsigelsesordning. Ved forudbetaling er det alene forbrugeren, som bærer den økonomiske risiko, siger direktør i e-handelsfonden Lars Schmidt Larsen.
Man skal henvende sig til udstederen af betalingskortet, hvilket oftest er ens pengeinstitut, hvor man får en såkaldt indsigelsesblanket, som formidles til PBS.
Ritzau
----
Så betal altid med Dankort og køb via nettet. Det er det sikreste