Cherchez l' hifi

[ZIG]

"Mit navn er Zig og jeg er hifi-holiker"

Jeg rerferer til den afhængighed, som hifi-entusiaster risikerer at uvikle og sammenligner den med den sygdom som alkoholikere, narkomaner og ludomaner også har pådraget sig.

Jeg siger sygdom, for jeg betragter det som en virus, som kan ligge i dvæle for så pludselig at bryde ud. Og som sygdom betragtet er det tvivlsomt, hvad der kan helbrede os for denne underlige lidenskab.

Som de siger i AA: Man kan være i bedring, men man kan ikke blive rask, for et enkelt billede kan pludselig vække lysten til at købe den næste "drømmemaskine", og så er man på karrusellen igen. Man kan sågar pudse stikkontakterne i timevis med det sidste vidundermiddel - for lige at få det hele med.

Det er sjovt i starten, og man kan lære en helt masse -  men det kan tage overhånd, og så er det mindre sjovt.

Et såkaldt 4 trinsprogram for hifi-holikere vil indebære

1) Man erkender sin afmagt og holder sig væk fra alle hifi-blade - uanset hvor hyggeligt det er at læse dem.

2) Indse, at alle anmeldere er din værste fjende. Jeg ku' være endnu mere negativ her - men for pokker det kan heller ikke være let at være anmelder og bo i Esbjerg.

3) Drømmene kan aldrig indfries men kan altid vækkes af den næste duft af heaven.

4) Det er for pokker bare musik, du lytter til. Og musikken er større end maskinerne.

Nogen af mine bedste venner har være hifi-pushere. Jeg har nydt at besøge Henrik, Børge, Ole, Henning, Kurt. Og de har også skam været glad for at se mig!

Men jeg prøver at holde mig på måtten. Jeg har skam tre måneders clean time, og den skal ikke sættes over styr.

(Her skal der klappes)

Jeg tror, det er vigtigere at bruge flere penge på pladerne - end det er at bruge dem på maksinerne. Men musik er skam også en addiction. (I am talking to you SES ). Og gu' er det vigtigt, at man finder et anlæg, man elsker, fordi det er specielt. Og der er selvfølgelig her, hvor karrusellen starter og stopper.

Zig
"the road of excess leads to the palace of wisdom"

[Plissken]

Synes du kommer med nogle dejlige betragtninger på denne virus. Masser af lun humor, men stadig med noget på hjerte - det er en ren fornøjelse at læse  

Men for lige at komme men en kommentar til det du her har skrevet - så må jeg indrømme at jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Musikken bør altid komme i første række - og så er der det med vidunderprodukter - det er jo en diskussion af utroligt proportioner - som jeg ikke vil hoppe ind i - men lad mig bare sige at vi to nok er ret enige her.

Men HiFi bladene vil jeg ikke undvære, både fordi de engang imellem falder over noget, som virkelig er godt - og måske opnåelig. Men også for at kunne ryste på hovedet over nogle af produkterne - det er jo ligefør at hjulet bliver genopfundet på månedlig bacis.

[xo]

Anonyme Audioholikere. Naturligvis er musikken det vigtigste, det skal man også huske, når man ser sit drømmeanlæg spejle sig ude i horisonten. Men jeg kan ikke se det suspekte i hobbyen - og at adskille musik og anlæg, er vel lidt som at bede musikerne gå hjem fra koncerten og istedet blot udlevere ark med noder og lyrik. De enkelte instrumenters klang er vigtig og er en slags musik i sig selv, for mig ihvertfald.

[mr.superetik]

Bingo!

[ZIG]

Anonyme Audioholikere er så småt ved at se omridset af deres manifesto.

Vi har:

4 steps

4 don'ts

Og i balancens interesse er vi nødt til at have 3 do's.

3 do's

1) Do enjoy the event

2) Do enjoy the coffee

3) Do enjoy the grumpy old men

Så burde vi være rimelig sikrede.

Og husk.

Akut krisehjælp, protestaktion og uddeling af brochurer Varde 28. juli.

Zig

[mr.superetik]

Jeg siger sygdom, for jeg betragter det som en virus, som kan ligge i dvæle for så pludselig at bryde ud. Og som sygdom betragtet er det tvivlsomt, hvad der kan helbrede os for denne underlige lidenskab.

Sygdom og sygdom er vel at skyde over målet om end jeg forstår hvortil du sigter.Jeg vil nu til hver en tid mene, at dyrkelsen af musik hindrer visse  sygdomme i at opstå, særligt grundet den i hjernen særligt indrettede "rettethed" imod de myriader af dis og harmonier, der er en nærmest uudslukkelig rigdom af her på jord. De centre i hjernen, der perciperer selve musikken "tolker" netop i området hinsides sprogets domæne.Dette er også hvad der gør musik så stærk en bevidsthedsomsluttende kraft. F.Nietzsche mente ligefrem, at kun visse musikskabere kunne fodre hjernens såkaldte dionysiske kraft.

]


2) Indse, at alle anmeldere er din værste fjende. Jeg ku' være endnu mere negativ her - men for pokker det kan heller ikke være let at være anmelder og bo i Esbjerg.

En anmeldelse skulle gerne være til hjælp. At den evt. opfattes som en fjende må til syvende og sidst sige noget om manglende kvalitet i ditto.

 

 

[ZIG]

Her i AA har vi knap nok fået sendt vores brochurer til trykkeren og vores vedtægter på plads, før vi bliver udfordret på vores filosofiske grundvold.

Alright - vi tager handsken op.

Men først er jeg nødt til at spørge til dit navn mr. superetik, for jeg skal jo vide, hvem jeg taler med. Selvfølgelig har man lov til at hedde, hvad som helst på dette forum. Det er ligesom meningen. Men nogen gange får man en antydning af noget andet, der er med i købet.

F.eks.
"miju" er der ingen problemer med - det er bare nogen bogstaver, der danner en fin forkortelse for en avatar.
Så er der "king", hvor der kan være nogen ekstra overvejelser, hvis man lytter til overtonerne.
Der er sågar én der hedder " . ". Men hvorfor hedder han ikke " ; " eller " + ". Nej han hedder punktum, punktum.
Så er der "kim olsen", som kan få mig til at undre mig over redaktionens kreativitetsniveau, indtil jeg husker, at der i virkeligheden er tale om en 70 årig gammel dame fra overklassen, der hedder Anne-Grethe med en penchant for jbl højtalere. Og så er navnet "kim olsen" minsandten en genistreg.
Mit eget navn "Zig" har givet spukualtioner om, hvornår "Zag" vil dukke op.

Så, mr. s. jeg har problemer nok med at forstå, hvad "etik" er for noget - men "superetik" sender mig virkelig i tænkeboks - og ingen svar kommer tilbage.

Så, please explain.

Men jeg vil gerne give et foreløbigt svar på dine spørgsmål.

Det er klart, at jeg opfatter "musik" som stærkt vanedannende. Musik er lige så stærkt et stof som heroin og tobak. Jeg ved ikke om fysiologien er blevet kortlagt endnu, men ligesom computerspil giver dopamin highs, så giver musik også nogen kemiske oversvømmelser - og dem bliver man afhængig af.

Rytme og harmoni appellerer til nogen af vores basale byggeklodser - at tælle og at ordne. Og så får vi for en kort stund, som du selv var inde på, den illusion, at verden er på plads.

Ja, det er ligesom en go' action film.

Så Music is Healing - og det har vi underligt nok mere og mere brug for.

Men enhver addiction er sygdom. Man mister kontrol på uforudsigelige tidspunkter. Vores dopamin-inficerede hjerner er syge hjerner, der før eller senere finder på syge handlinger.

At kikke med på trådene og deres omgangstone er bevis nok på det, min Herre!

Hvad angår "bevidsthedsomsluttende kræfter". Tjah. Jeg har aldrig set sådan en på en trillebør. Har du? Dette er også blot et navn på en avatar - og jeg tvivler på, om der er noget bag den avatar. (Og så tænker jeg søreme på kim olsen igen, og det er synd!)

(Joking, kim, joking - det er redaktørens byrde at blive drillet.)

Nej, "bevidsthedsomsluttende" er alt for store ord for mig. Rent faktisk tvivler jeg på, om vi har en bevidsthed - men det er en anden snak.

Men gu' kan musik og alkohol skabe lidt rav i det - det er det du og freddy (også et navn på en avatar) mener med "dionysiske kræfter". Og så skal vi bare have hunkønnet med - og så har vi en "party".

Stakkels anmeldere. De skal skrive de samme ting, som var det nyt, igen og igen og igen. Det er derfor de allesammen er enlige og bor i Esbjerg.

[SES.]

Musik er ikke kun en addiction, den er i gennemsnit på 6. pladsen i det basale menneskeliv. Altså ikke så langt efter søvn og føde.

Nu er vi ikke ens så et gennemsnit på 6 betyder at nogen har musik højere på listen og nogen lavere.  Jeg kunne forstille mig at min musikplacering er temmelig høj. Jeg er bevist om at man kan drukne daglidagens større eller mindre fortrædeligheder i musik, og drømme sig væk.  Det sker nu ikke tit, jeg prøver altid på kun at gøre en ting ad gangen. Spiser, men ser ikke TV eller læser avis eller hifiblade samtidig. Hører musik men læser sjældent en bog samtidig. Har selvfølgelig ikke mobil så jeg sms ikke når jeg taler med andre.

Jeg integrerer bevist musikken i mit liv, bruger den til mange ting. Da jeg arbejdede ansatte jeg mange mennesker, de snød mig sjældent fordi jeg kunne høre når ansøgerne ”spillede falsk”. Det var en sjov sidegevinst, som jeg opdagede henad vejen. Musikken har givet mig en evne til på en række punkter at skille kvalitet fra skidt. Men først og fremmest giver det mig et indhold og en integration med menneskers positive skaberkraft og jeg er for meste på plussiden - til trods for den negative destruktion som militær, fødevareproduktion, grådighed, tons af tåbeligt it gadgets etc. som immervæk fylder 95% af medierne.

Med min efterhånden høje alder tilhører jeg en generation der synes der er forskel. Alt er ikke godt eller ligegodt. Noget er godt -  noget er skidt, men det holder man efterhånden for sig selv. Da trenden bare er at det er godt hvis nogen bruger det.

Jeg vil tro at anlægget her har lidt af samme status som et alter i et japansk hjem. Så det har fået for meget opmærksomhed, men det er jeg nu slet ikke ked af. Det er så nemt at sige at musikken er vigtigst, mænøh ... det virker sjældent sådan. En hifi forhandler ved det også, da 80% af det han sælger ikke spiller musik med den for musikken så nødvendige ENERGI.      

Du er en skøn skribent Zig, glæder mig til næste gang. Men det vanedannende i musik er ikke af samme letfærdige afhængighed som tobak, sprit og drugs. Men det kan anvendes som sådan, det er et valg som så mange andre.

De sidste mohikanere er her og der endnu – ikke mange – men nok.  

[mr.superetik]

Men først er jeg nødt til at spørge til dit navn mr. superetik, for jeg skal jo vide, hvem jeg taler med. Selvfølgelig har man lov til at hedde, hvad som helst på dette forum. Det er ligesom meningen. Men nogen gange får man en antydning af noget andet, der er med i købet.

Nåja..det er jo ingen hemmelighed, hvem jeg er. Jeg er mogens og jeg var storkunde hos SK sound., en butik, der er savnet i enhver henseende. Og årsagen til mit nuværende nick lader vi bare være fortid. Det var alligevel bare noget ordgylle. Jeg er forresten meget glad for din ankomst her, med din meget sjove tilgang. Det vækker latter.Om det i sig selv er vanedannende får vi se.

Så Music is Healing - og det har vi underligt nok mere og mere brug for.

Medmindre vi erkender, at musikken kom før end sproget i urmenneskets civiliseringsproces

Men enhver addiction er sygdom. Man mister kontrol på uforudsigelige tidspunkter. Vores dopamin-inficerede hjerner er syge hjerner, der før eller senere finder på syge handlinger.

Javel ja. Men hvad sker der så, hvis vi vedtager, at kontrol for kontrollens egen skyld er uhensigtsmæssig?Ændrer det ikke på ligningen?

At kikke med på trådene og deres omgangstone er bevis nok på det, min Herre!

Ja, bølgerne går af og til alt for højt. Og det er ikke altid hensigtsmæssigt, men nogle brænder jo for sagen, hvilket forklarer en del.

Nej, "bevidsthedsomsluttende" er alt for store ord for mig. Rent faktisk tvivler jeg på, om vi har en bevidsthed - men det er en anden snak.

Heh. Ingen bevidsthed er dyrets privilegium(dyret er alene instinktuel orienteret). Mennesket ved besked om bl.a. livslængden (sådan cirka) og må derfor siges at være bevidst om nogle forhold. Måske er måden mennesket er bevidst på i alt for høj grad centreret om kontrol elller rettere selvkontrol.

Stakkels anmeldere. De skal skrive de samme ting, som var det nyt, igen og igen og igen. Det er derfor de allesammen er enlige og bor i Esbjerg.

[/quote]

 

Dengang jeg anmeldte boede  jeg da ikke i Esbjerg, men det var nok det, der endte med at diskvalificere mig..heh

[mr.superetik]

Musik er ikke kun en addiction, den er i gennemsnit på 6. pladsen i det basale menneskeliv. Altså ikke så langt efter søvn og føde.

Hvad indtager så de 5 første pladser i dit system?

 

Med min efterhånden høje alder tilhører jeg en generation der synes der er forskel. Alt er ikke godt eller ligegodt. Noget er godt - noget er skidt, men det holder man efterhånden for sig selv.

Jeg er så fuldstændig enig med dig i dette. Den trend, der har været for ikke sålænge siden, der gik ud på, at alt er ligegodt er hverken rimelig eller  hensigtsmæssig og repræsenterer tilmed sentensen: "Hvis du kan lide  lyden og mener træerne er ved at vokse ind i himlen", ja så gælder denne subjektive sandhed åbenbart. ..Og bare ved at sige dette aktiverer jeg de, der mener sig i deres gode ret til at hævde det. Men vi har jo en ret ligetil hobby. Det, der reproducerer mest naturtro og derved så tæt på "masteren" som mulig skal i mine øjne anses for det, der er godt. Det, der ikke gør, skal anses for skidt.Længere er den ikke. Men enigheden herom er straks værre...heh

En hifi forhandler ved det også, da 80% af det han sælger ikke spiller musik med den for musikken så nødvendige ENERGI.

Jeg tror du har ret i det. Men jeg håber i virkligheden det modsatte.Nemlig at den enkelte forhandler er ægte optændt af at sælge ægte kvalitet. Men jeg drømmer nok bare

[xo]

Verden er af lave - og den bliver lavere og lavere. Men der er stadig de Autonome Audioholikere - dem der ikke vil lege med de andre.

Der er forskel på skidt og kanel, men hvis nogle foretrækker skidt fremfor kanel, så har jeg ikke det fjerneste problem med det, bare der er en vis erkendelse af, at det rent faktisk ikke er det naturtro man er ude i.

Retten vil altid blive serveret med lidt salt og pebber, men nogle vil foretrække også at tømme en halv flaske Heinz ketchup udover den. Smag og behag.

[mr.superetik]

Der er forskel på skidt og kanel, men hvis nogle foretrækker skidt fremfor kanel, så har jeg ikke det fjerneste problem med det, bare der er en vis erkendelse af, at det rent faktisk ikke er det naturtro man er ude i.

Og hvordan skulle den erkendelse komme?

(og nej...jeg gør som SES. Jeg holder det for mig selv.Gider ikke alenlange meningsløse skriverier om subjektivt vs. objektivt. Det er nemlig en plade, der er gået i hak)

[xo]

Og hvordan skulle den erkendelse komme?

 

Den kunne jo komme fra oplevelser ude i "naturen", eventuelt hjulpet på vej med lidt debat.

 

Som jeg ser det kan man ikke både brokke sig over den manglende "dannelse" og samtidig læne sig tilbage i sin egen selvtilstrækkelighed, eller kan man?

 

Nå ja, man kan selvfølgelig også nøjes med at bruge fora til at læse hvad de andre skriver.

 

Jeg vil påstå at selvom jeg er langt fra mit ideal, så har jeg lært lidt ved at læse på de her fora.

[mr.superetik]

Og hvordan skulle den erkendelse komme?

 

Den kunne jo komme fra oplevelser ude i "naturen", eventuelt hjulpet på vej med lidt debat.

 

Som jeg ser det kan man ikke både brokke sig over den manglende "dannelse" og samtidig læne sig tilbage i sin egen selvtilstrækkelighed, eller kan man?

 

 

Det var nu på  ingem måde meningen at signalere selvtilstrækkelighed.

Nej..pointen var at der findes debatområder, man skal holde sig fra, da de mudrer til fra starten af. Men jeg har meget svært ved at holde min kæft.Men det er af og til det klogeste.Som f.eks- når objektivitet og subjektivitet drøftes. De debatter ender altid i mudder-

Forresten XO. Det virkelig tragikomiske i vores tilgang til musik og reproduktion heraf er, at de unge med begrænsede midler er de, der rent faktisk hører bedst.Men de mangler den erfaring og fornemmelse for fintuning en gammel rotte bemestrer.

 

Jeg ved i skrivende stund ikke helt hvorledes vi får kvalificeret debatniveauet- udover at mudderkastning ganske enkelt ikke fører nogensomhelst videre-det gør derimod en debat, der på en og samme gang respekterer, at den enkelte på den ene side foretager valg og som samtidigt underforstår at ikke alle valg er "korrekte". Men det er en balancegang.

En af vejene kunne være, at redaktionen i højere grad forestod artikler, der kunne debatteres.Altså artikler om konkrete produkter-Det er mange gange nemmere at debattere et konkret produkt og derudfra bygge ovenpå med lydfilosofidebatten.

håber det forklarede det

 

[xo]

Det gjorde det.

Pointen med at diskutere konkrete produkters karakteristika kan jeg godt se. Det er nemmere at forholde sig til.

Jeg mener bare at det kan virke en tand hyklerisk at brokke men samtidig ikke ville deltage i en "dannelsesdebat" (nu bliver det snart lidt for fint).

Problemet er vel også, at helt eller delvist syntetisk musik ikke har nogen anden reference, end det system det blev lyttet på da det blev skabt. Dem der lytter meget til musik af den karakter, kan jo ikke sådan uden videre finde systemer der passer til det. Der skal næsten et system til hver plade, hvis man nu skal gå i ekstremen. Det der er blevet skabt, bliver set gennem en bestemt linse - det er sjældent den samme linse hvergang, derfor kan gengivelsen kun findes ved at kombinere produktet med reproduktionssystemet som var i studiet. Det er lidt som at rodde med hænderne nede i vandet og lave en skulptur. Refraktionen gør at man ikke ser tingene som de er.

Personligt hører jeg meget filmmusik. Det er ofte symfonisk orkestermusik blandet med elektroniske elementer. Det er jeg ikke villig til at ofre på korrekthedens alter - men det tror jeg nu heller ikke er nødvendigt, da jeg er sikker på det vil lyde ganske godt på et meget korrekt setup.

Jeg er lidt misundelig på dem der har udstyr og lejlighed til at lave deres egne gode optagelser, de kan fintune deres setups med. De har nogle af de bedste forudsætninger for at finde frem til noget spændende - men det må også være sjovt at lege med; lidt på samme måde som det er sjovt at fotografere.

Men mindre kan selvfølgelig også gøre det.

Min holdning er at ønsket skal komme indefra. Det nytter ikke noget at sidde på en prædikestol og tale for døve øren. Men derfor vil jeg heller ikke brokke mig over andres valg - men jeg vil tillade mig at diskutere objektive karakteristika, såvidt det er muligt.

Anyway...