Cherchez l' hifi

[mr.superetik]

Det gjorde det.

Godt så.

Problemet ved at være skriftlig fremfor for mundtlig kan være (og er i mit tilfælde åbenbart) at jeg kommer til at virke for markant.For sjovt nok så har jeg stort set aldrig været synderlig uenig med ret mange, når vi mundtligt evaluerede et setup's forcer og svagheder, endda ikke engang konklusionen har skabt de store uenigheder.

Men i virkligheden er jeg bare en, der prøver at missionere lidt for musik og god lyd-Og det gør de fleste her på forum og det forener os. Lad det blive vores styrke:at blive fuldt bevidst om, at der er mere, der forener os end adskiller os.Uanset ordvalg.

Fortsat god weekend.Jeg har forresten megatravlt, så må nok lige vente med yderligere forumaktivitet til næste uge. Hør nu noget musik.

[arsenix]

Verden er af lave - og den bliver lavere og lavere. Men der er stadig de Autonome Audioholikere - dem der ikke vil lege med de andre.

Der er forskel på skidt og kanel, men hvis nogle foretrækker skidt fremfor kanel, så har jeg ikke det fjerneste problem med det, bare der er en vis erkendelse af, at det rent faktisk ikke er det naturtro man er ude i.

Retten vil altid blive serveret med lidt salt og pebber, men nogle vil foretrække også at tømme en halv flaske Heinz ketchup udover den. Smag og behag.

Den "halve flaske Heinz" er netop et eksempel på dårlig smag, manglende dannelse eller hvad vi nu skal kalde det, det hele skal bare møjes til, jo mere, jo bedre.

Analogien til højttalere med overdimensioneret, svuppende bas, "loudness krigen" osv osv er ganske præcis, og du kan hente eksempler over alt.

Nu om stunder er det populært med speciet øl fra små bryggerier samtidigt med "den halve Heinz", det organiserede, sanseløse sprutorgie i Bulgarien

Selvfølgelig både kan og skal man identificere det der er godt og det der er noget skidt, bliver det hele ligegyldigt er vi for alvor på den  

[xo]

Problemet ved at være skriftlig fremfor for mundtlig kan være (og er i mit tilfælde åbenbart) at jeg kommer til at virke for markant.

Det syntes jeg ikke du gør. Men på andre måske.

Selvfølgelig både kan og skal man identificere det der er godt og det der er noget skidt, bliver det hele ligegyldigt er vi for alvor på den  

Først karakteristika. Dernæst værdi.

Man kan enten være enig eller uenig i de fremlagte karakteristika. Skulle man være uenig, har man en debat, med mindre motivationen mangler. Skulle man være enig, eller ende med at være enig, er man enten tilfreds eller utilfreds. Men hvis man er tilfreds eller ligegyldig, kan det være lidt svært at komme videre derfra (prædiken for døve øren), i modsat fald er enden jo god, og der er sat noget i bevægelse.

Det med at vurdere om noget er godt eller skidt kan kun ske ift referencen, der enten er konstant (analytisk audio[1]) eller variabel (syntetisk audio[2]) - hvis den da overhovedet forholder sig ift nogen som helst ide om gengivelse. Det kan også ske at man er interesseret i at høre al musik gennem et filter.

Noget af forklaringen på uenigheden må findes i manglende erfaring og erkendelse, andet må findes i den forskellige musiksmag, der skabes på baggrund af noget der er mere eller mindre naturtro og for slutbrugeren ukendte referencer.

Sammensætter man udstyr på baggrund af en syntetisk reference, er det intet under at man ender som vinden blæser. Der skal jeg såmænd heller ikke selv se mig helt fri, men i sidste ende tror jeg på at den neutrale reproduktion er den bedste fællesnævner.

Men noget man ofte hører er genopdagelsen af en musiksamling gennem et ændret setup. Det syntes jeg selv er sjovt, men det behøves selvfølgelig ikke kun være via vilkårlig kasten med Heinz (der iøvrigt slet ikke er nogen god ketchup!).

[1] Neutralt optaget og lagret audio uden yderligere indblanding.
[2] Syntetisk skabt audio, eller generelt audio der ikke overholder [1].

[ZIG]

Nej, sikke en dejlig konversation, I havde i aftes, mens jeg var til koncert!

Der er så mange guldkorn (næ, klumper), at jeg ikke ved, hvor jeg skal starte.

Jeg ku' selvfølgelig bare fortælle om koncerten (her kommer zag'en frem).

Jeg kikkede på Cæcilie Norbys knæ hele aftenen. Hun havde tæmmet Kluvers Big Band til det ugenkendelige, og havde hypnotiseret det store publikum, så de var i trance. De klappede på de rigtige tidspunkter, men der var ikke en fod, der flyttede sig.

Jeg stod ved siden af en fulderik, der prøvede at danse samba, hvorefter alle vendte sig om og bad ham om at tie stille - det var skam Jazz de lyttede til, og han forstyrrede.

Javel, så tog fulderikken kærligt om en mands hoved. Der blev kikket op på sambafyren,

"Du skal ikke røre ved mit hår".

"Vil du hellere, at jeg står på din fod?"

Så var den udebatteret....

Fulderikken kikkede på mig, "Vil du med hjem og høre noget musik, mand? Vi gider ikke mere det her pis, gør vi?" Jeg tog gerne imod, jeg havde lissom fået nok af de knæ.

Leben rørforstærker
Vienna Accoustic højtalere
Michel Gyrodec
Billig wire af ukendt herkomst og ingen terminering

Ja, men, det ku' ikke være værre end Cæcilie.

Med usikker hånd satte han "Jeru" på (Gerry Mulligan).

Nej! Det var musik. Fuglene sang. Klokkerne gyngede. Og ikke et knæ i nærheden.

Men, men men jeg var i tilbagefald. Den plade skulle jeg skaffe. Det anlæg spillede næsten lige så godt som mit eget....

Jeg spurgte fulderikken, der nu havde åbnet en Slots bajer, om han kendte Link Wray, et navn jeg lige havde truffet på en anden tråd. På usikre ben vaklede han hen til et skab og efter lidt rumsteren og mumlen trak han en plade frem med Link i læderjakke og Elvis hår.

Ja, dét var skam en musikentusiast. Han var ikke i trance.

Han ville også vise mig sine NOS rør - men der trak jeg grænsen. Min sygdom var i udbrud, der skulle ikke pustes til flammerne.

Han ku' sætte en anden plade på, ku' han, og så skulle jeg hjem.

Zig

[SES.]

Jeg lytter ikke som purist, det er ikke min interesse. Jeg er total autodidakt - i min barndom hørte musik desværre ikke til min dannelse eller udvikling. Så jeg er så ”heldig” stillet at jeg ikke kender de specielle ting og steder der gør et stykke musik til noget særligt. Jeg er altså nødt til at skrue op for ørerne og koncentrationen.

Jeg lytter for at finde musikkens (kompositionens) inderste væsen, energier. Det er ikke svært at lytte på den måde. I de områder i verden hvor gøgen holder til kender alle dens sang – og de lægger mærke til den. Hvorfor? Disse to toner er da ikke noget specielt – men det er de. Det er en terts (lille eller stor) og det er nok til at vor musikøre ikke kan lade være at høre efter. Man kan næsten sige at det er musikkens væsen i gøgereden. De fleste kan høre forskellen på de to toner og så er man i gang med at kunne lytte.

Hvis en neutral optagelse kun gengiver musikken mekanisk så er det ikke mit bord, på samme måde som et partitur heller ikke er nok, men det skyldes min manglende musikuddannelse. En Bernstein og hans kolleger har ikke det problem, når de læser nodebilleder hører de musikken, de ser ikke engang at det bare er noder. Det ville jeg gerne kunne lidt, og kan da lige klare at læse med når pianister drøner igennem en Beethoven sonate. Men uden en pianist er det kun sorte prikker.

Iaftes så og hørte jeg en fantastisk koncert med symfoniorkester. En kæmpepalet med alle former for musikalske udtryk, sådanne opførelser hvor alle involverede kæmper for livet for at opføre et svært mesterværk – skal det reproduceres så skal al vildskab og skønhed komme med for at give en oplevelse der minder bare lidt om den de heldige lyttere til koncerten fik. Det var en superoptagelse med alt hvad man kan ønske – jeg orker ikke at finde ud af om den var neutral, farvet eller hvid.

PS:
Jeg synes Cæcilie er mere end et smukt knæ, men hører alligevel aldrig de2 cder jeg har. Som med Patricia Barber er der ingen nerve, hun kommer aldrig bagom musikken og ikke i nærheden af teksten, alligevel det hun kan – kan hun i den grad. Men  2 numre med fed lyd er nok, så skal der musik på. Jeru er et dejligt valg

[ZIG]

Problemet SES med knæerne var, at de ikke var pæne. Dermed hypnosen og fascinationen. De knæ tæmmede et helt orkester og forhindrede hendes publikum i at løbe væk.

Men ellers er jeg enig med dig. Også om Patricia - det er længe siden, hun var frisbee.

I aftes talte du om ENERGI i gengivelsen. Og noget faldt på plads for mig. Jeg har aldrig været helt sikker på, hvad man mente med ordet "dynamik". Men fremover vil jeg nu bruge ordet "energi".

Koncerten i aftes havde ingen musikalsk energi. Men det var der masser af hos fulderikken.

Men egen præference leder mig mere i retning af TONEN. Der skal først og fremmest være en varme i gengivelsen - så jeg er heller ikke interesseret i, at mit anlæg partout skal være naturtro.

Og selv om jeg er enig med superetik og xo om, at det er omsonst at diskutere dualismen subjekt-objekt, så er det alligevel så vigtigt, at det ikke bare kan overlades til sig selv.

At finde sit ståsted her kommer før føde, sex, søvn og musik.

Så vidt jeg kan se, er både superetik og xo objektivister - uanset om de kan lide det eller ej. Verden eksisterer først-og-allerede for dem. Vi anstrenger os for at nærmere os verden. By trying hard, we get it right. Der er nogle ting vi ikke kan tale om, fordi verden har talt, og vi har bare at lytte efter.

SES og jeg er til gengæld subjektivister (jeg ved det godt - et dumt ord, men pyt). Her er det den menneskelige talen, der eksisterer først-og-allerede. I begyndelsen var ordet. Så var der the big bang. Det er i samtalen - i intersubjektivitet - at verden bliver erkendt. Uden vores ører er der ingen musik. Debat overbeviser ingen, men vi har kun konversation, så der skal tales lidt mere.

De to lejre vil nødvendigvis tale forbi hinanden. Den første lejr vil først høre lyde, som så bliver til musik. Den anden lejr hører musikken først, der så kan analyseres til lyde.

Jeg ved godt dette er et minefelt. Det er så fundamentelt, at hver lejr er hinandens anti-tese. Den enes forudsætning er angstprovokerende for den andens. Det kan kun blive til mudderkastning.

Der er dog en udvej. En radikal syntese. Det får navnet "ideal objektivisme". Her kan vi påstå, at det eneste der eksisterer er vores bevidsthed. Det objektive kommer ind, fordi de folk mener, at deres bevidstheder har det med at gentage sig - så busser kan godt køre os ned og Martin Logan højtalere vil altid lyde forfærdelige.

Og så ville jeg egentlig kun fortælle SES, at de knæ var ikke pæne - og så havde hun en nederdel på, der ligefrem fremhævede dem.

Zig

[xo]

Som Descartes viste, kan man kun absolut set være subjektivist. Han forsøgte at modbevise det, men det lykkes ikke ret godt. Det viste sig at være et spørgsmål om tro.

Men de fleste vil nu erkende at verden er ret deterministisk, hvis ikke altid lige forudsigelig, og selvom vi over tid måske vil høre lidt forskelligt, afhængigt af oplagthed, tidspunkt på døgnet, indtagelse af føde og drikke, så vil vi kunne blive enige om det meste, tror jeg - for vi har alle samme reference fra den ureproducerede virkelighed.

Dertil kommer at man mekanisk kan verificere visse karakteristika. Og den mekanik er ikke særlig subjektiv, den er ret konstant over tid. Vi er altså heller ikke totalt fremmede for hinanden, vi har et sprog, vi kan tale og skrive. Vi har koncensus om en del begreber, også koncensus der kan føres tilbage til mekanisk verificering.

Dermed ikke sagt at alle behøver søge et Heinz-frit setup. Men med det rette kildemateriale, har man et udgangspunkt til at finde ud af hvor man er henne.

Et lille mén, skal vel ikke kaste al den viden overbord, i vores dagligdags omgang med audio? Det er jo ikke fordi vi vandrer rundt i en tåge uden at ha nogen som helst fælles forståelse og erkendelse af visse karakteristika. Der hvor forståelsen halter, kan man altid gå tilbage til enten mekanisk verificering, eller en ny oplevelse - eller man kan se om der blandt andre er koncensus.

Det hele behøver ikke være så svært...

Men som jeg sagde før, så behøver førstegangsoplevelsen selvfølgelig ikke at være det ideal man sigter efter. Heinz, eller bedre smagsvarianter som Gråsten, er i kulissen, altid parat til at skabe noget helt andet, end det der var.

Derudover kan man jo også snuppe et glas [hvad ønsker herren?] og få endnu en anden tilgang til sagerne. Det hele kommer an på hvad man vil. Det kan jo godt være at man ikke mener det der var, var helt som det skulle være. Måske var der et par ben, der skulle udviskes fra hukommelsen.

De der ben må godtnok ha været skrækkelige at se på!

[xo]

I aftes talte du om ENERGI i gengivelsen. Og noget faldt på plads for mig. Jeg har aldrig været helt sikker på, hvad man mente med ordet "dynamik". Men fremover vil jeg nu bruge ordet "energi".

Energi er jeg ikke sikker på er det rigtige begreb. Men muligvis. Hvis du hører en Stockfish plade så er lidt af dynamikken taget ud af musikken, men det fungerer som smagsfremmende for de enkelte elementer i musikken. Men hvis man på en tilsvarende ufingeret optagelse skruer lidt højere op, vil man til tider opleve mere energi, men ikke hele tiden.

De to lejre vil nødvendigvis tale forbi hinanden. Den første lejr vil først høre lyde, som så bliver til musik. Den anden lejr hører musikken først, der så kan analyseres til lyde.

Begge lejre vil høre lyden først, men ikke alle vil fokusere lige meget på lydens karakter, før de fokuserer på musikken selv. Det tror jeg nu intet har med de to lejre at gøre og kan med sikkerhed variere over tid hos den enkelte.

[ZIG]

Ja, xo, du bekræfter, at du er objektivist.

for vi har alle samme reference fra den ureproducerede virkelighed.

Objektivister har denne cute idea, at de har direkte adgang til virkelighed, så de mener, at der vitterlig er noget, der hedder, "ureproduceret virkelighed", som de på en eller anden måde "reproducerer" uden at reproducere den.

Subjektivister mener til gengæld, at virkelighed er et virvar af årsager og virkninger, som vi kan tale om, men som vi ikke afspejler eller har direkte adgang til.

Dertil kommer at man mekanisk kan verificere visse karakteristika

He he. objektivister er cute.

Hvis man har et måleapparat, der slår ud to gange i træk til nøjagtig det samme tal - hvad har man verificeret?

Intet - i hvert fald ikke på din måde.

Måleapparatet er et værktøj, som er menneskeskabt. Der er gået meget snak forud for dets virke. En hær af teknikere er blevet enige om forudsætningerne og hvad de betyder. Vores værktøj forlænger vores snak - men verden har ikke talt ved at flytte på apparatets nål - verdens virvar har blot virket og vi har fortolket.

Vi har koncensus om en del begreber, også koncensus der kan føres tilbage til mekanisk verificering.

Subjektivister og objektivister kan aldrig blive enige, om det er hesten eller vognen, der trækker. Du mener, at det er verificering, der giver konsensus. Jeg mener det er konsensus, der giver verificering.

Verificering sker kun for et bestemt publikum, der har talt sammen og er blevet enig om grundreglerne.

Nej, vi er nogen eksotiske størrelser for hinanden.

Begge lejre vil høre lyden først

Min lejr hører ikke lyden først. Musikken præsenterer sig i al sin fine skabthed. Skabt af mig (pyt med komponisten og musikerne i denne sammenhæng) og præsenteret til mig i sin helhed, før jeg overhovedet har en chance for at høre de enkelte lyde.

Jeg skaber ikke virvaret. Men jeg skaber verden sammen med mine med sammensvorne, der har lige så travlt som jeg med at skabe verden.

Jeg tror, jeg er kommet til at fejlcitere SES, når jeg blot bruger ordet "energi". Hans begreb var egentlig "musikalsk energi". Det giver mening for mig. Og ved du hvad xo - den kan ikke måles.

Zig

[mr.superetik]

ZIG

Kunne det på nogen måde give mening for dig, at vi teknisk set adskiller sanseapparatet fra den indre virklighed og derved indskyde at selve sansningen er stort set objektiv, hvilket ikke gælder for den efterfølgende bearbejdning. For jeg er nærmest sikker på, at dette er korrekt at gøre.

[ZIG]

Et toi, superetik. Også dig.

Du bekræfter, at du er objektivist. Du er overbevist om, at kareten skubber til den stakkels hest (der hedder kim olsen).

Den lille manøvre, du foreslår, duer ikke. Du prøver at redde sansningen og oplevelsen, så de stadig har direkte adgang til vor herre (k.o.?).

Den sidste forskning omkring f.eks. øjet tyder på, at øjets sansning er meget grovkornet. I en forbavsende grad. Man kunne sige, at der ikke er så mange pixels i det, der bliver sendt videre til det du kalder "den indre virkelighed". Hvormed det er den indre virkelighed der samler sansningerne til vores velkendte gengivelse af virkelighed.

Og vi må formode, at den "indre virkelighed" fungerer som en helhed uden adskilte kupéer, så alt muligt er med i det "samle-arbejde". Ikke mindst sproget.

Som den sande "realist" vil du gerne downgrade sproget til anden plads. Men det går ikke, granberg. Vores mødre har forlængst fortalt os om, hvad "virkeligheden" består af. Det er derfor, det hedder "modersmål".

Hvilket dog er en skrækindjagende tanke så tidligt på en søndag morgen.

Jeg må hellere i kirke

Zig

[kibri]

  Det er tidligt og en del jeg ikke orker endnu, men: vi kan nemt have tons of energy uden dynamik, og omvendt. Det er to forskellige begreber. Vilmanns lousy hævy-plade, har ofte været oppe og vende på "Hører du nu"-tråden. Den lyder elendigt, men har ufattelige mængder energi.
Den lårkorte (eller er var det "adgangskorte" (hvem ved hvordan ZIG's oplevelse var blevet, om han var trådt bare ét skridt frem?)), har ingen energi, men der er masser af dynamik. Gider hende heller ikke.
SES er den bedste lytter jeg kender. Ved godt enighed gør stærk her, men han lytter netop ikke til mekanikken, den er blot "sten på vejen". Des fære sten, jo bedre.
Hvad vi lægger i begreberne, er ofte den største distrationsfaktor; tag nu "neutralitet". Bruger aldrig ordet om denne hobby, det giver ingen mening.

[E45]

Zig er inde på noget som jeg ved lidt om, eller rettere sagt, har opsamlet en anden mands viden om. Sansernes evne til at opfange data og sende dem ind i hjernen, faktisk lige til de sanseområder i hjernen der er centre for en art billedliggørelse for, hvad virkeligheden udenfor personen består af.

Frit fra Tor Nørretranders "Mærk verden", hvor han som populærvidenskabsmand gengiver noget af den nyeste forsknings erkendelser, fremlægger han hvordan man nu ved at sanseapparater og sanesemodtager (center i hjernen) arbejder sammen og specielt hvad det er de når frem til. Og det er bestemt overraskende resultater!

Kort gengivet har vi 5 sanser, det er ikke nyt. Det nye er at man nu har kunnet koble en art måling på sanserne, for at se hvor mange bits per sekund der kommer fra den enkelte sans. Og senere skal det vise sig hvor mange bits der overlever vejen fra sanseapparat til centeret i hjernen for den pågældende sans. Det er jo det antal modtagne bits, der bestemmer hvad der opleves hos persoenen som det samlede sanseindtryk. Ikke det afsendte, men det modtagne, det husker vi lige.

Hvis jeg husker bare nogenlunde ret, så er synet den sans der sender flest informationer op til sit center, omkring 1,2 mio b/s- her opgivet i bits per sekund, da det er til at forstå for os - og hørelsen er tæt derefter på godt 1 mio b/s. Følesansen er noget mindre, vistnok kun 600.000 b/s.
Lugtesansen og smagssansen skal med for sjov, de kan nemlig næsten ingenting ( måske omkring 150.000 b/s)  i sammenligning med de to førstnævnte og evolutionsforkæmperne mener, det er fordi de er overflødiggjort. Idag ser vi jo bare på en vares sidste salgsdato når vi skal afgøre om noget er værd at spise, i jernalderen skulle vi lugte til en musling for at finde ud af om den var spiselig.

Nå, tilbage til hørelsen, som er den primære interesse her. De godt 1,2 mio b/s, hvad bliver der af dem når de når hjernen? Jo, de fleste af dem bliver fravalgt af bevidstheden. Yes, de bliver sorteret væk.
Det overraskende for forskerne var, at for at vi/hjernen ( her forstået som bevidsthed, ikke underbevidsthed)  kan opretholde et vist mentalt beredskabsniveau, altså følge med i hvad der foregår her og nu, hvert sekund, så er den nødt til at reducere visse indtryk. Og en anden erkendelse er, at hjernen ikke er særlig hurtig, for det viste sig at den kun kunne klare at FORHOLDE sig til 40 b/s. Dette tal skal forholdes overfor et indput i størrelsesorden 3 mio. b/s fra alle 5 sanser.
Vi tager den lige for Prins Knud igen; hjernen kan behandle op til 40 b/s ud af de 3 mio. b/s den modtager. Øj, hva?

Så alt vi får ind, bliver enormt reduceret på millisekunder og derefter præsenteres det for bevidstheden, som et udtryk for virkeligheden.

Det er altså 40 b/s der opfattes som virkelighed, her og nu. Og det er altså b/s fra alle 5 sanser, ikke kun hørelsen!

For at tage brodden af de mest vilde kritikindlæg imod dette indlæg, som vil køre på devisen "Det kan ikke passe fordi når jeg sidder og lytter hifi, så er jeg jo helt koncentreret om det alene".. så skal det siges at hvis man i forvejen som person har ryddet brodet for andre indtryk, så kan man opnå at alle 40 b/s går til hørelsen.

Hvis man altså sætter sig et sted man kender, er alene, slukker alt der kan forstyrre ( tiltrække sig sansers bevågenhed) så er det optimalt. Det bedste er om man hører noget musik man kender. Så træder der nemlig en særlig forvanskning ind: lysten og evnen til at ville generalisere. Ja, du læste rigtigt; vi er genetisk og evolutionært disponerede for at generalisere. Det er vi fordi det er smart i et overlevelsesperspektiv. Forestil jer os tilbage i tiden hvor der gik sabeltigre rundt her i Dk, så vil det være næsten intelligent at kunne generalisere noget omkring sabeltigre. Altså hvis jeg lige har set een tiger æde min nabo, så er det smart at mig at tro en lignende tiger vil æde mig.

Overført, voldsomt og helt råt, på en lyttesceance hvor jeg sidder med min yngligs Mozart og hører et klaverstykke for 117. gang, så er jeg ikke i stand til at vurdere ret meget andet, end om det lyder som sidste gang. Det skulle det jo osse helst. Måske hvis jeg har fået en ny forstærker, hvor producenten har fortalt mig at denne forstærker er helt vildt go til at styre bassen, så kan jeg sjovt nok sagtens høre hvor go bassen nu er. Jeg udvælger simpelthen bare at fokusere på hvor go bassen er og vupti, så er jeg enig med mig selv i at det er vel nok dejligt. go forstærker, go ide, go handel, dejlig dag. Skøn hobby. Det vil jeg blive ved med, for her i dette lille univers får jeg ikke forstyrrende informationer ind. Her er jeg mester og herre, jeg er oplysningens centrum. Jeg kan simpelthen afgøre hvad der er virkelighed!

Dette er både en art virkelighed og en karrikatur af os hifi-folk. Sammenfattende kan jeg sige, at vi ikke er bare i nærheden af at opfatte virkeligheden, for vi har simpelthen ikke b/s kapacitet nok til det - i bevidstheden altså. Underbevidstheden hører/opfatter jo alle 3 mio b/s, men vi kan jo ikke vide hvad underbevidstheden foretager sig og har fat i, den er jo ikke direkte tilgængelig, denn pool af info.

Hvis man tager denne forskning alvorligt og sætter den i kontekst til det at lytte til forskelle på hifi-apparater, så gad vide hvor meget af de påståede forskelle man HØRER og hvor mange man MENER man hører?

[SES.]

Jeg er ikke i tvivl om at hjernen er doven, og er da helt med på at jeg kun opfatter hvad den gider modtage. Den er også indrettet så gentagelser er registreret i forvejen. Alle kender vel til da man i pure ungdom voldspillede sidste singel popplade. Efter 3 dage begynder kedsomheden at melde sig (jeg satte farten lidt op på grammo så gik den en dag til).

Af samme årsag spiller jeg ikke kleinkunst ret tit, det enestående geniale i f.eks. Axel Schiødts midsommervise bliver ”overhørt” hvis man har hørt den for tit. Så bliver det enestående normalt.

Jeg er ikke bekymret over at jeg ikke hører alt, jeg hører og opfatter nok til mig. Jeg affinder totalt med min udgave af mig. Jeg er slet ikke interesseret i at få en koblet en extra harddisc på.

Og Kibri, jeg er ikke specielt god lytter, nøgterne wifi er tit bedre. Men ved godt jeg er religiøs  med musik – jeg forguder komponister og musikere der tør går over alle grænser og fortælle hvad de ser i afgrunden  eller i sfæren. Så kan jeg sidde ”trygt” bag ved min grænse og få lidt indsigt uden at falde udover kanten.

Lyd: Hører du en frø? Eller hører du ikke et kvæk!

[E45]

Hjernen er nu ikke doven, som du skriver, den kan bare ikke klare ret meget ad gangen. Den er nok bedre til at huske, end til at modtage nye indtryk der sætter sig.

Jeg kender udmærket det med at man hører noget for tit og så kan man ikke klare det mere. Det er vist fordi der ikke kommer noget nyt, at hjernen simpelthen lukker ned og siger spil noget andet for mig, noget spændende.
Istedet for at købe ny musik, er der så en del som går ud og køber en ny forstærker eller højttaler og så kan de begynde helt forfra med hele CD-samlingen. Og på malende vis fortælle hvordan de bare sidder dér i sofaen, helt enormt begejstrede over alt det nye de hører i deres gamle indspilninger.
Forskellen består sikkert kun i småtingsafdelingen, en betoning her og der er ændret og der er mere eller mindre dynamik og bas o.s.v. Dét kan - og gider - hjernen godt lege med i et stykke tid men så keder den sig igen, og der må endnu et nyt stykke isenkram ind over

Det er da enormt fornuftigt at være ubekymret over det man kan opfatte og høre, ellers bliver livet også ret træls!

Wifi´s er supergode til at pinde de reelle forskelle ud på denne og hint højttaler, eller havd det nu er man absolut MÅ have! Desværre kan de af og til afsløre at man er på vej ind i at narre sig selv, fordi man VIL høre at denne nye ting er absolut meget bedre til transparens, og ikke har opdagede at tingen samtidigt er absolut tonedøv overfor musikalsk sammenhængen i et musikstykke.

Vi vil narres, af os selv