Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vores identitet er forbundet med vores musik. Og denne tråd er én af de tråde, der danner et net af tråde, der..... udgør vi elektriske samuraier.
Samtidig er vores smag meget tilfældig og i kontinuerlig udvikling/afvikling afhængig af, hvem vi løber ind i.
Så, hvad hører jeg nu?
FanoftheMan viste vej her.
"As legend has it, Wray poked a pencil through the cone of his amplifier to achieve the song's groundbreaking fuzz tone" (Rumble)
Han trak sig tilbage i 60'erne og valgte dette album som comeback:
"But Wray, who proudly described himself as three-quarters Shawnee Indian, set up a crude three-track recording studio in a chicken coop on his property in rural Maryland. Featuring swampy guitar, gospel-style choruses and Wray's own soulful singing, the albums marked a surprising new phase; there are appealing, Americana-style echoes of the Band, Van Morrison's pastoral period and the Rolling Stones circa Exile on Main Street."
Lige noget for
FOTM og mig..
Zig