Fokus på detalier

[Andre´ Jensen]

´Man skal høre det musik man for det godt af af høre på. For man det elendigt af, at høre på dårlige produktioner. Så lader man bare værd.Heldigvis er det ikke så sort og hvidt for mig, hvad jeg har lyst til høre, er bestemt af min sindsstemning, eller hvilken sindsstemning jeg ønsker at have. Så diskutionen om, man skal høre det ene eller andet er forfejlet. For her er der noget der er dybt personligt, og helt fri for tekniske diskutioner.Det er klart skal det tekniske vurderes, kan man ikke bare smække en tilfælde skive på. Jeg tror det var det mange misforstod, når Duelund kom rendende med hans opskure skiver på udstillinger. Han sad sgudde hjemme og hørte på det lort. Så den der med en forhandler skriver tag din ynglingsskive med er forkert. Gør man kun det risikere man aldrig at få sin musikalske horisont udvidet. Tag skiver med der viser hvad kan lortet

MVH

[Andre´ Jensen]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Mærkelig diskution. Det du beskriver er et fundementalt problem ved dynamiskeenheder. Man er ude i en situation, hvor du kan vælge mellem pest eller kolera. Jeg mener faktisk ikke man kan sige den ene løsning, er mere teknisk korrekt end den anden. Den eneste rigtige løsning, er at sørge for opbrydningerne ikke opstår. Jeg har desværre ingen ide om hvorledes det kan undgåes.

MVH  

[3DX]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Mærkelig diskution. Det du beskriver er et fundementalt problem ved dynamiskeenheder. Man er ude i en situation, hvor du kan vælge mellem pest eller kolera. Jeg mener faktisk ikke man kan sige den ene løsning, er mere teknisk korrekt end den anden. Den eneste rigtige løsning, er at sørge for opbrydningerne ikke opstår. Jeg har desværre ingen ide om hvorledes det kan undgåes.

MVH  

alt er vel et valg. så længe der ikke er nogen der har opfundet en fuldtone, punkt kilde, med nul masse, undeligt dynamik område, osv osv. så er det vel valg og specielt fra valg vi laver.

vi vælger den løsning der besider de fejl vi bedst kan leve med.

[Andre´ Jensen]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Mærkelig diskution. Det du beskriver er et fundementalt problem ved dynamiskeenheder. Man er ude i en situation, hvor du kan vælge mellem pest eller kolera. Jeg mener faktisk ikke man kan sige den ene løsning, er mere teknisk korrekt end den anden. Den eneste rigtige løsning, er at sørge for opbrydningerne ikke opstår. Jeg har desværre ingen ide om hvorledes det kan undgåes.

MVH  

alt er vel et valg. så længe der ikke er nogen der har opfundet en fuldtone, punkt kilde, med nul masse, undeligt dynamik område, osv osv. så er det vel valg og specielt fra valg vi laver.

vi vælger den løsning der besider de fejl vi bedst kan leve med.

Ja alt er valg. Men det er ikke det samme som, at sige alle valg er teknisk lige gode for de man bedst kan leve med det. Nogle gange bliver valget taget på baggrund af det er nemmest, billigst, giver størst indtjening.ovs

Ps du må godt forklare, hvad der for dig til at mene, at en punktkilde er bedst teknisk i et normalt rum. måske off topic.     

[3DX]

ja det er da rigtigt. men nu talte jeg om vores egen valg. og dem står vi da selv til ansvar for.

fordi jeg mener at det efterligner virkeligheden mest / bedst. = det bedste kompromis.

[arsenix]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Den højttaler Sømanden refererer til er en stor 3 vejs med 2 x 10" basenheder og opbygget med 3 separate kabinetter (bas / mellem / diskant) Duelund byggede til F.R. i begyndelsen af 90'erne

Coatningnen påvirker selvfølgelig de opbrydninger der er i membranen, det er det der er meningen. Målet er at det kun er det indspillede signal vi hører og ikke hvad enheden selv "lægger til og trækker fra"

 

 

ok, men den har da forhåbentligt samme filosofi som køkken banditten, som udgangs punkt.

 

høj bevælig masser skal undgås, men det er et spørgsmål om hvilke kompromisser man bedst kan lide.

Det er omvendt, køkkenbanditten var ikke engang udtænkt på det tidspunkt, men begge er konstruktioner hvor enhederne spiller synkront (sammenfaldende akustisk fase) Volumenmæssigt svarer den store trevejs vel til 8-10 køkkenbanditter stablet sammen.

Hvem siger iøvrigt at køkkenbandittens enheder har høj bevægelig masse ?

Så er vi jo tilbage til Karsten Sømands gamle indlæg med en ekstra masses indflydelse på impulsgengivelsen (eller mangel på samme) Siden er desværre lukket ned (Adire Audio) men Sømanden har måske gemt eksemplet

[mr.superetik]

Jeg mener at du misforstår mig lidt

Njaah..måske en anelse, men nu har du da klargjort dine synspunkter.

 

 Dérfor er spørgsmålet så, hvad man skal gøre hvis flertallet af de optagelser man gerne vil høre, ikke er designet til at give dig koncertsals-oplevelsen. Skal man forfølge hifi-oplevelsen ved at forkaste optagelser der ikke har dette som mål, eller skal man forfølge musik-oplevelserne ved at spille de plader man synes indeholder bedst musik, og så gengive dem på en måde der gør at man giver sig selv mulighed for at fokusere på musikken?

Se; det spørgsmål har jeg taget stilling til i en anden tråd (og nu må jeg medgive, at vi rent faktisk nærmer os OT, men det går vel).

Det korte svar er, at ingen skal finde sig i, at ens setup spiller på en sådan måde, at det alene kvitterer med "mållyden" på ganske få indspilninger.

Det er musikken det drejer sig om. Uanset kvaliteten af indspilningen. I mit tilfælde er det sådan, at jeg uden problemer kan lytte musik fra plader/CD'er , der ikke lydmæssigt er iorden, men samtidigt så er der også en grænse for HVOR ringe en indspilning kan være.

Så naturligvis skal "vi" gå efter musikken.

[mr.superetik]

]Lad os antage at jeg har lyst til at lytte til Dark Side of the Moon. Den er på ingen måde skabt til at instrumenterne skal lyde som de gør i virkeligheden

Og hér kommer XO's argument ind i billedet: At det kunstneriske produkt i det omfang, det er tilsigtet og styret, skal vurderes som et samlet værk.
Derimod skal vi ikke finde os i komplet udulige lydteknikere, der ikke er deres opgave voksen.
Så vi er nødt til at skelne mellem om et bestemt kunstnerisk udtryk er tilsigtet eller er et resultat af dårlig lydteknikerarbejde.
F.eks. har de tidlige U2 udgivelser lydt ...ja rigtig dårligt og komprimeret...men det fortsatte bare igennem mange af deres udgivelser..hvorefter det må siges at være en kunstnerisk tilsigtet sound (der ikke var/er hifi venlig) ..men pyt. Musikken lever anyway, når vi taler U2

[mr.superetik]

..men...for nu at komme med et surt opstød vedr. indspilningskvaliteten (og xo's pointer) så er der eet forhold, jeg for altid bliver gnaven over. Det er når et rocknummer starter med en stemmeintro (hvor der evt. kan være enkelte akustisk instrumenter i indledningen også) og når så de elektriske instrumenter sætter ind ..ja så sætter kompressionen omgående ind. Hvad fanden er det for noget pis. Hvorfor skal de absolut komprimere midt inde i nummer, hvor stemmen går fra klar, detaljeret og velartikuleret til at være en gang grød..I de tilfælde ville jeg have foretrukket at man havde lagt komprimeringen ind fra start.

[xo]

Jeg grubler stadig over analytisk som modsætning til symfonisk. Der skal høstes flere erfaringer, for det er ikke noget jeg har set som modsætning før nu - tværtimod måske snarere som en forudsætning. Det jeg syntes at opleve er at hvis et setup ikke kan detaljere, så er det ikke særligt spændende at lytte til symfonisk musik på det.

Det kan kun skyldes at desto mere komplekst lydbilledet er, og desto flere "svingningskilder" der er i et rum, desto mere kræver det at fastholde perspektivet og separationen mellem instrumenterne. Men det er ikke noget jeg har tænkt særligt meget over...

Hvis man midt inde i et nummer smækker kompression på alle spor, så er det en defekt tilgang, vil jeg også mene.

Med hensyn til U2, så har de lavet noget godt musik, det må jeg indrømme, også selvom jeg ikke er så vild med forsangeren, der bl.a. går ind for tidsubestemt (evig) copyright, og ikke de 70-100 år der er tilfældet nu. Men det var et sidespor.

[arsenix]

Jeg grubler stadig over analytisk som modsætning til symfonisk. Der skal høstes flere erfaringer, for det er ikke noget jeg har set som modsætning før nu - tværtimod måske snarere som en forudsætning. Det jeg syntes at opleve er at hvis et setup ikke kan detaljere, så er det ikke særligt spændende at lytte til symfonisk musik på det.

Det kan kun skyldes at desto mere komplekst lydbilledet er, og desto flere "svingningskilder" der er i et rum, desto mere kræver det at fastholde perspektivet og separationen mellem instrumenterne. Men det er ikke noget jeg har tænkt særligt meget over...

Hvis man midt inde i et nummer smækker kompression på alle spor, så er det en defekt tilgang, vil jeg også mene.

Med hensyn til U2, så har de lavet noget godt musik, det må jeg indrømme, også selvom jeg ikke er så vild med forsangeren, der bl.a. går ind for tidsubestemt (evig) copyright, og ikke de 70-100 år der er tilfældet nu. Men det var et sidespor.

Hvis jeg går 30 år tilbage så var "symfonisk" lig "stort og svulstigt" modsat "analytisk" lig "lige op i smasken"   men det er det vel stadigt

Jeg kan også huske betegnelserne brugt som var det hørt fra sidste række kontra første række i koncertsalen. Hvordan man udtrykker det er til dels et temeramentsspørgsmål, men hvis det skal eftergøres med kunstige midler ender vi som regel ved første udsagn.

Begge "produkter" kan dog sagtens være simple optagelser uden kompression o.l. men som sædvanligt er det med akustisk musik som udgangspunkt. Som med så mange andre ting er balance og mådehold en god ting når det drejer sig om optagelse af musik, en optageafstand der fanger den direkte lyd fra det samlede orkester uden at optagelokalet går tabt.

[3DX]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Den højttaler Sømanden refererer til er en stor 3 vejs med 2 x 10" basenheder og opbygget med 3 separate kabinetter (bas / mellem / diskant) Duelund byggede til F.R. i begyndelsen af 90'erne

Coatningnen påvirker selvfølgelig de opbrydninger der er i membranen, det er det der er meningen. Målet er at det kun er det indspillede signal vi hører og ikke hvad enheden selv "lægger til og trækker fra"

 

 

ok, men den har da forhåbentligt samme filosofi som køkken banditten, som udgangs punkt.

 

høj bevælig masser skal undgås, men det er et spørgsmål om hvilke kompromisser man bedst kan lide.

Det er omvendt, køkkenbanditten var ikke engang udtænkt på det tidspunkt, men begge er konstruktioner hvor enhederne spiller synkront (sammenfaldende akustisk fase) Volumenmæssigt svarer den store trevejs vel til 8-10 køkkenbanditter stablet sammen.

Hvem siger iøvrigt at køkkenbandittens enheder har høj bevægelig masse ?

Så er vi jo tilbage til Karsten Sømands gamle indlæg med en ekstra masses indflydelse på impulsgengivelsen (eller mangel på samme) Siden er desværre lukket ned (Adire Audio) men Sømanden har måske gemt eksemplet

OK, jeg kender ikke rækken følgen af de ht'er.

Ingen, men sådan lød de.

Ja, det Adrie papier er/var en statisk betragtning. (og måske derfor de har fjernet det) vægt er ikke godt for acceleration og følsomhed. og det kan ingen Sømand   eller Adire papire lave om på.

 

[arsenix]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Den højttaler Sømanden refererer til er en stor 3 vejs med 2 x 10" basenheder og opbygget med 3 separate kabinetter (bas / mellem / diskant) Duelund byggede til F.R. i begyndelsen af 90'erne

Coatningnen påvirker selvfølgelig de opbrydninger der er i membranen, det er det der er meningen. Målet er at det kun er det indspillede signal vi hører og ikke hvad enheden selv "lægger til og trækker fra"

 

 

ok, men den har da forhåbentligt samme filosofi som køkken banditten, som udgangs punkt.

 

høj bevælig masser skal undgås, men det er et spørgsmål om hvilke kompromisser man bedst kan lide.

Det er omvendt, køkkenbanditten var ikke engang udtænkt på det tidspunkt, men begge er konstruktioner hvor enhederne spiller synkront (sammenfaldende akustisk fase) Volumenmæssigt svarer den store trevejs vel til 8-10 køkkenbanditter stablet sammen.

Hvem siger iøvrigt at køkkenbandittens enheder har høj bevægelig masse ?

Så er vi jo tilbage til Karsten Sømands gamle indlæg med en ekstra masses indflydelse på impulsgengivelsen (eller mangel på samme) Siden er desværre lukket ned (Adire Audio) men Sømanden har måske gemt eksemplet

OK, jeg kender ikke rækken følgen af de ht'er.

Ingen, men sådan lød de.

Ja, det Adrie papier er/var en statisk betragtning. (og måske derfor de har fjernet det) vægt er ikke godt for acceleration og følsomhed. og det kan ingen Sømand   eller Adire papire lave om på.

 

De har fjernet det fordi firmaet efter eget udsagn er opløst og lukket, ganske simpelt

http://www.adireaudio.com/

[3DX]

fedt  

[Karsten Sømand]

Det er ganske nemt, at høre om en højtaller er noget at skrive om.Som udgangspunkt skal den kunne en ting, og det er at spille med hul igennem ved lavt niveau. For som sagt den lukker ikke pludseligt af. Mangler der noget her går der så sandeligt også ved højt niveau. Såre simpelt igrunden.

André Jensen

Enig; det var oplevelsen af totalt hul igennem ved meget lavt niveau, som fuldstændigt tog pusten fra mig, da jeg havde Steen Duelunds 3-vejs stående til "test". Dén udgave, som er i Flemming "Gryphon" Rasmussens eje. En så simpel test fjerner på et øjeblik størstedelen af de højttalere, som er på markedet i dag.

Venlig hilsen

Karsten

 

jeg tror den køkken ht'er jeg har lyttet til er ca... samme model. jeg manglede i den grad detalier. og dette er da også bekræftet af en anden sten fan, som også har eller har haft en af hans konstruktioner.

jeg tror problem der acceleration og det med at coate cones, for at fjerne / flytte ombrydningener.

en cone skal være så let at accelrere som muligt, efter min mening. ellers vil man netop midste de fine små signaler som er så vigtige for at der er detalier, selv når der læsses endnu et spand havre på.

Den højttaler Sømanden refererer til er en stor 3 vejs med 2 x 10" basenheder og opbygget med 3 separate kabinetter (bas / mellem / diskant) Duelund byggede til F.R. i begyndelsen af 90'erne

Coatningnen påvirker selvfølgelig de opbrydninger der er i membranen, det er det der er meningen. Målet er at det kun er det indspillede signal vi hører og ikke hvad enheden selv "lægger til og trækker fra"

 

 

ok, men den har da forhåbentligt samme filosofi som køkken banditten, som udgangs punkt.

 

høj bevælig masser skal undgås, men det er et spørgsmål om hvilke kompromisser man bedst kan lide.

Det er omvendt, køkkenbanditten var ikke engang udtænkt på det tidspunkt, men begge er konstruktioner hvor enhederne spiller synkront (sammenfaldende akustisk fase) Volumenmæssigt svarer den store trevejs vel til 8-10 køkkenbanditter stablet sammen.

Hvem siger iøvrigt at køkkenbandittens enheder har høj bevægelig masse ?

Så er vi jo tilbage til Karsten Sømands gamle indlæg med en ekstra masses indflydelse på impulsgengivelsen (eller mangel på samme) Siden er desværre lukket ned (Adire Audio) men Sømanden har måske gemt eksemplet

OK, jeg kender ikke rækken følgen af de ht'er.

Ingen, men sådan lød de.

Ja, det Adire papir er/var en statisk betragtning. (og måske derfor de har fjernet det) vægt er ikke godt for acceleration og følsomhed, og det kan ingen Sømand   eller Adire papirer lave om på.

Blot så nytilkomne ikke skal få aftenkaffen helt galt i halsen. Jeg har ikke lavet undersøgelsen mht. masse kontra impulsgengivelse hos Adire Audio. Jeg har lige checket deres hjemmeside, og firmaet er lukket ned. Der er mao. ikke tale om, at de har fjernet den tekniske artikel, som Arsenix (og 3DX) refererer til, fordi den er forkert / fejlbehæftet. Jeg har naturligvis artiklen på PDF. Jeg er ikke helt klar over hvad 3DX mener med "statisk betragtning". For ikke at forvirre, så er artiklen baseret på reelle forsøg og målinger og IKKE simuleringer i et computerprogram!

De fleste mennesker vil nok kunne tænke sig til, at markant øget masse (det nogen kalder vægt) ikke nødvendigvis (!) er godt for accelerationsevnen. Snarere tvært om. Dét som artiklen undersøger / viser er, at en øget masse ikke nødvendigvis influerer negativt på impulsgengivelsen (!). Derimod viser de, at induktionen (i svingspolen og /eller kombineret med en spole i serie med enheden) er en markant større skurk mht. impulsgengivelse!

Nu er det jo ikke sådan at forstå, at man bare kan klistre 600 gram gummimasse på en 4" membran, og så forvente en super-duper impulsgengivelse. Selvfølgelig kan man ikke det, og det er heller ikke det artiklen handler om. Hvor stor en "overskridelse" af den påførte masse, i forhold til membranens masse sammenholdt med magnetsystemets styrke, man "ukritisk" kan foretage skrives der ikke noget om i artiklen. Bare så vi lige får dét på det rene og der ikke endnu engang går ordkløveri i den.

Med hensyn til følsomhed (!) så er der afregning ved kasse ét! Følsomheden falder ved øget membranmasse - dét hersker der ingen tvivl om.

Nu vi er ved coating af højttalermembraner, så vil jeg da gerne belyse et par småting fra Steen Duelunds verden. Steen brugte et asfaltprodukt, som hed Isopunkt. Jeg fornemmer, at visse personager måske ikke helt forstår det med "asfalt". Asfalt er i denne henseende IKKE en trillbør fyldt med rygende tjære, beg og småsten i én stor pærevælling beregnet for udlægning som offentlige gader og stræder. Den asfaltmasse, som Steen brugte, er vel nærmest at sammenligne med en slags tyndtflydende tjære, som kun lige akkurat hærdede op i overfladen, og dermed bibeholdt en vis grad af smidighed.

Hvis vi skal bruge "køkkenskurken" som eksempel, så blev der her påført ca. 3 gram Isopunkt pr. enhed (5½" m. papirmembran). Mms for den benyttede enhed er ca. 8,2 gram. Derudover blev der pålimet en ekstra magnet bag på denne enhed, og spideren blev gjort en anelse blødere, og der blev etableret afluftning under spideren. Isopunkt blev påført med ekstrem omhyggelighed med en lille blød pensel på enheden, som drejede rundt på sådan en lille drejeskive til lerkrukker, som de fleste af os måske husker fra formningstimerne. Den oprindelige støvhætte blev fjernet og erstattet af en anden hjemmelavet type. Da modifikationen var færdig var enheden blevet ekstremt bredbåndet - især opadtil - og havde bibehold sin følsomhed, hvis jeg husker korrekt. Man kan, og bør, i dette tilfælde næppe påstå,  at der her er tale om en enhed, som er blevet gjort "langsommere" (?).

Man kan nu spørge sig selv. Hvad er værst mht. impulsgengivelse: Et par ekstra gram coating på en enhed eller en stivere spider? Tja, det kommer nok an på.....

I øvrigt, så mener jeg ikke, at diskant + mellemtone var coatede i det tidligere nævnte 3-vejs system, som nu er i Flemming "Gryphon" Rasmussens besiddelse. Husker jeg forkert, vil jeg meget gerne korrigeres.

Håber at ovenstående kan hjælpe med til (endnu engang) at bringe lidt mere klarhed over hvordan tingene hænger sammen, og ikke hvordan det postuleres, at tingene hænger sammen.

Som altid: Med venlig hilsen

Karsten