Fokus på detalier

[Karsten Sømand]

fedt

?

[mr.superetik]

Med hensyn til følsomhed (!) så er der afregning ved kasse ét! Følsomheden falder ved øget membranmasse - dét hersker der ingen tvivl om.

Nu vi er ved coating af højttalermembraner, så vil jeg da gerne belyse et par småting fra Steen Duelunds verden. Steen brugte et asfaltprodukt, som hed Isopunkt

Jeg er ikke  helt med. Men er det , du beskriver kontruktionsmæssigt noget, der kan eller vil medføre forøgelse/forbedring  i detaljeringsniveauet?

[arsenix]

Med hensyn til følsomhed (!) så er der afregning ved kasse ét! Følsomheden falder ved øget membranmasse - dét hersker der ingen tvivl om.

Nu vi er ved coating af højttalermembraner, så vil jeg da gerne belyse et par småting fra Steen Duelunds verden. Steen brugte et asfaltprodukt, som hed Isopunkt

Jeg er ikke  helt med. Men er det , du beskriver kontruktionsmæssigt noget, der kan eller vil medføre forøgelse/forbedring  i detaljeringsniveauet?

Ændringen af enheden  indebærer udover coatningen en anden, mindre og stivere centerdome samt en blødgøring af centerfjederen. Den sidste "ændring" er en afskærmning af den ydre side af kantophænget. Det medører tilsammen en bredere og mere jævn amplitude. Resultatet er at enheden bedre kan følge den teoretiske amplitude filterfunktionen dikterer, hvilket gør at maskeringen af kildematerialets indhold bliver mindre.

Du kan da godt kalde det en forbedring af detalieringsniveauet, jeg vil hellere kalde det en mere præcis gengivelse

[mr.superetik]

Arsenix.
Kan du være mere præcis?
Gælder coatningen kun på diskatenhederne er cotesa mellemtoneenhederne også og på samme vis?

[3DX]

fedt

?

Brød mig bare ikke om Dan W, og Adire. (af grunde der er lige meget i denne sammenhæng)

 

[3DX]

Det er ikke kun øgningen af massen, mht. accel. og følsomhed der er et problem. 

At ligge et lag på der er blødt, og med en hårdere overflade. flytte / fjerne selvfølgelig nogen resonancer.
Men det betyder også man har en blød overflade, som der er meget lidt styr på. dvs. den ville ikke flytte sig med samme mønster som det man ønsker. Den bløde masse lever lige sit eget liv. Når man (flere 1000 gange i sekundet) ændre retning på conen, vil denne bløde og tunge (vs. den oprindelige cone) halte lidt efter. dæmpe reaktionen, den vil hver gang man ønsker at skifte retning, blive lidt hængende og komme halsende lidt efter.

Helt galt går det hvis den er hård i overfladen. så har men en hård conen man flytter, et dæmpende lag, og oven på det, endnu en hård cone, som nu slet ikke følger den oprindelige.

det er ander ord, en metode der fjerne et problem, men introducere nye. hvad man så helst vil "leve" med, er selvfølgelig op til den enkelte.

på domer kan det være helt slemt, da man introducere partiel svingninger.

[Karsten Sømand]

Det er ikke kun øgningen af massen, mht. accel. og følsomhed der er et problem. 

At ligge et lag på der er blødt, og med en hårdere overflade. flytte / fjerne selvfølgelig nogen resonancer.
Men det betyder også man har en blød overflade, som der er meget lidt styr på. dvs. den ville ikke flytte sig med samme mønster som det man ønsker. Den bløde masse lever lige sit eget liv. Når man (flere 1000 gange i sekundet) ændre retning på conen, vil denne bløde og tunge (vs. den oprindelige cone) halte lidt efter. dæmpe reaktionen, den vil hver gang man ønsker at skifte retning, blive lidt hængende og komme halsende lidt efter.

Helt galt går det hvis den er hård i overfladen. så har men en hård conen man flytter, et dæmpende lag, og oven på det, endnu en hård cone, som nu slet ikke følger den oprindelige.

det er ander ord, en metode der fjerne et problem, men introducere nye. hvad man så helst vil "leve" med, er selvfølgelig op til den enkelte.

på domer kan det være helt slemt, da man introducere partiel svingninger.

Det er naturligvis korrekt, at man skal være yderst varsom med coating. Man skal IKKE gøre det bare for sjovs skyld og narrestreger - eller pga. "modeluner". Isopunkt-coatingen var (er) relativ tynd. Jeg ved ikke hvor tyndt laget er efter "tørring", men det er MEGET tyndt. Mine kevlar-basser ser lidt "blakkede" ud idet Isopunkt-coatingen rent farvemæssigt ikke dækker de gule membraner helt. Dog bør man have i erindring, at det er virkningen og ikke udseendet, som havde første prioritet mht. mine højttalere.

Tidligere refererede jeg til ca. 3 gram isopunkt på en 5½" membran. Hvor meget masse der er blevet tilført præcist efter tørring, er jeg ikke vidende om, men det er minimalt. De 3 gram er målt i flydende (våd) tilstand. 3DX beskriver en coating meget fint, men beskrivelsen må ikke misforståes som om der er tale om et tykt lag beg.

Isopunktcoatingen er efter tørring kun nogle få 1/100 mm tyk. Jeg tør ikke sige det med 100 % sikkerhed, men tror ikke at Isopunktcoatingen "deler sig op" i en hård overflade og en blød kerne" - hvis man kan sige sådan. Laget er så tyndt, at jeg er overbevist om, at det tilnærmelsesvist vil opføre sig som en homogen masse.

Steen brugte coating for at dæmpe "egenlyd" fra membraner og ikke mere end det. For meget coating vil naturligvis kunne dæmpe (fjerne) mikrodetaljer i musikken, som rent faktisk SKAL være der. Jeg tror Steen startede coating af papmembraner / papirmembraner for at fjerne noget af pappens / papirets "hvislende" egenlyd. Når vi kommer ind på kevlar-membraner er der endnu flere (de fleste???) som er enige om, at coating er at foretrække - ja, måske ligefrem et must.

Hvis man kort skal svare på SE´s spørgsmål, så må coating være til for at fjerne uønskede resonanser / opbrydninger. Det har IKKE til hensigt at gøre enheden mere "ørevenlig". Man kan sige, at coating er med til at øge detaljeringsniveauet, forstået på den måde, at alle musiksignalerne i enheden bliver behandlet så korrekt som muligt, og at enhedens / membranens uønskede bieffekter bliver dæmpet efter bedste evne, UDEN at ødelægge de fine informationer, som SKAL være der. Eller; de uønskede mislyde fra enheden skal reduceres / fjernes, så detaljeringsniveauet træder tydeligere frem (øges?) og ikke maskeres af disse.

Venlig hilsen

Karsten

[arsenix]

Arsenix.
Kan du være mere præcis?
Gælder coatningen kun på diskatenhederne er cotesa mellemtoneenhederne også og på samme vis?

Vi taler om Køkkenhøjttaleren, ikke om Gryfonen's variant over samme tema. Ændringerne gælder bas/mellem enhederne ikke diskanten.

Enhederne til Gryfonen er en specialproduktion fra Vifa så det må du spørge F.R. om

[arsenix]

Det er ikke kun øgningen af massen, mht. accel. og følsomhed der er et problem. 

At ligge et lag på der er blødt, og med en hårdere overflade. flytte / fjerne selvfølgelig nogen resonancer.
Men det betyder også man har en blød overflade, som der er meget lidt styr på. dvs. den ville ikke flytte sig med samme mønster som det man ønsker. Den bløde masse lever lige sit eget liv. Når man (flere 1000 gange i sekundet) ændre retning på conen, vil denne bløde og tunge (vs. den oprindelige cone) halte lidt efter. dæmpe reaktionen, den vil hver gang man ønsker at skifte retning, blive lidt hængende og komme halsende lidt efter.

Helt galt går det hvis den er hård i overfladen. så har men en hård conen man flytter, et dæmpende lag, og oven på det, endnu en hård cone, som nu slet ikke følger den oprindelige.

det er ander ord, en metode der fjerne et problem, men introducere nye. hvad man så helst vil "leve" med, er selvfølgelig op til den enkelte.

på domer kan det være helt slemt, da man introducere partiel svingninger.

Det er naturligvis korrekt, at man skal være yderst varsom med coating. Man skal IKKE gøre det bare for sjovs skyld og narrestreger - eller pga. "modeluner". Isopunkt-coatingen var (er) relativ tynd. Jeg ved ikke hvor tyndt laget er efter "tørring", men det er MEGET tyndt. Mine kevlar-basser ser lidt "blakkede" ud idet Isopunkt-coatingen rent farvemæssigt ikke dækker de gule membraner helt. Dog bør man have i erindring, at det er virkningen og ikke udseendet, som havde første prioritet mht. mine højttalere.

Tidligere refererede jeg til ca. 3 gram isopunkt på en 5½" membran. Hvor meget masse der er blevet tilført præcist efter tørring, er jeg ikke vidende om, men det er minimalt. De 3 gram er målt i flydende (våd) tilstand. 3DX beskriver en coating meget fint, men beskrivelsen må ikke misforståes som om der er tale om et tykt lag beg.

Isopunktcoatingen er efter tørring kun nogle få 1/100 mm tyk. Jeg tør ikke sige det med 100 % sikkerhed, men tror ikke at Isopunktcoatingen "deler sig op" i en hård overflade og en blød kerne" - hvis man kan sige sådan. Laget er så tyndt, at jeg er overbevist om, at det tilnærmelsesvist vil opføre sig som en homogen masse.

Steen brugte coating for at dæmpe "egenlyd" fra membraner og ikke mere end det. For meget coating vil naturligvis kunne dæmpe (fjerne) mikrodetaljer i musikken, som rent faktisk SKAL være der. Jeg tror Steen startede coating af papmembraner / papirmembraner for at fjerne noget af pappens / papirets "hvislende" egenlyd. Når vi kommer ind på kevlar-membraner er der endnu flere (de fleste???) som er enige om, at coating er at foretrække - ja, måske ligefrem et must.

Hvis man kort skal svare på SE´s spørgsmål, så må coating være til for at fjerne uønskede resonanser / opbrydninger. Det har IKKE til hensigt at gøre enheden mere "ørevenlig". Man kan sige, at coating er med til at øge detaljeringsniveauet, forstået på den måde, at alle musiksignalerne i enheden bliver behandlet så korrekt som muligt, og at enhedens / membranens uønskede bieffekter bliver dæmpet efter bedste evne, UDEN at ødelægge de fine informationer, som SKAL være der. Eller; de uønskede mislyde fra enheden skal reduceres / fjernes, så detaljeringsniveauet træder tydeligere frem (øges?) og ikke maskeres af disse.

Venlig hilsen

Karsten

Det optørrede isopunkt er helt ensartet men som du skriver er fordelingen tørstof/opløsningsmiddel ukendt. Det er dog let at påsmøre 3 gram på et emne, veje det og veje igen efter optørring. Det kræver dog at man har en vægt med den fornødne præcision. Fortynder man blandingen inden påsmøring bliver det resulterende lag selvsagt tyndere så her må man lade målinger være den endelige dommer hvor meget der skal til i det enkelte tilfælde

Dåsen er ikke særlig informativ om indholdet udover sikkerhedkoden og opløsningsmidlet

[mr.superetik]

Hvis jeg går 30 år tilbage så var "symfonisk" lig "stort og svulstigt" modsat "analytisk" lig "lige op i smasken" men det er det vel stadigt

Det er en anelse fortegnet, som du beslriver det.
Det er egentlig mærkeligt, at vi i DK ikke benytter os af denne dualisme, da den i høj grad kan bidrage til at få den enkelte til at få indsigten i, til hvilken "sound" han er.
Et eksempel på et karakteristisk produkt med en symfonisk lydfilosofi er iøvrigt Cardas kabler. Og uanset hvorledes man anskuer denne producent, vil det vel næppe være rimeligt eller specielt sanddru blot at kalde deres lyd for "stort og svulstigt". For der er meget mere knyttet hertil, hvoraf en absolut væsentlig ting netop er detaljernes præsentation, der i et et symfonisk produkt tilsigter at vægte overtonerne's harmonier; så disse bliver tydeliggjorte.
Det kræver nok ganske mange lyttessceanser at forstå og høre dette helt korrekt, om man aldrig før har været opmærksom herpå.
På særligt klassisk musik (de store symfonier) kan denne spillestil være mere i pagt med virkeligheden end nogen anden spillestil. For at blive sikker heri, må man have en korrekt reference.

[arsenix]

Hvis jeg går 30 år tilbage så var "symfonisk" lig "stort og svulstigt" modsat "analytisk" lig "lige op i smasken" men det er det vel stadigt

Det er en anelse fortegnet, som du beslriver det.
Det er egentlig mærkeligt, at vi i DK ikke benytter os af denne dualisme, da den i høj grad kan bidrage til at få den enkelte til at få indsigten i, til hvilken "sound" han er.
Et eksempel på et karakteristisk produkt med en symfonisk lydfilosofi er iøvrigt Cardas kabler. Og uanset hvorledes man anskuer denne producent, vil det vel næppe være rimeligt eller specielt sanddru blot at kalde deres lyd for "stort og svulstigt". For der er meget mere knyttet hertil, hvoraf en absolut væsentlig ting netop er detaljernes præsentation, der i et et symfonisk produkt tilsigter at vægte overtonerne's harmonier; så disse bliver tydeliggjorte.
Det kræver nok ganske mange lyttessceanser at forstå og høre dette helt korrekt, om man aldrig før har været opmærksom herpå.
På særligt klassisk musik (de store symfonier) kan denne spillestil være mere i pagt med virkeligheden end nogen anden spillestil. For at blive sikker heri, må man have en korrekt reference.

Nu har du med superelastisk tastaturarbejde bortskaffet anden halvdel der netop sigter på koncertsalssituationen (rædsoms ord, undskyld) men det er vel et hændeligt uheld fra din side - ikk

Bortset fra det så blev Ortofons gamle MC15 pick-up'er, og hvad der af følger, ofte karakteriseret som "symfoniske" og de var/er så afgjort svulstige med en lettere oppustet løssluppen bund. Kombineres med et sæt AR højttalere af den gamle skole så er der for alvor dømt "svuppedas"

Det er absolut ikke underordnet om den reference man ønsker er første række midt for  (dirigentens plads er optaget) eller bagerste række (tæt på bagvæggen)

[mr.superetik]

Hvis jeg går 30 år tilbage så var "symfonisk" lig "stort og svulstigt" modsat "analytisk" lig "lige op i smasken" men det er det vel stadigt

Det er en anelse fortegnet, som du beslriver det.
Det er egentlig mærkeligt, at vi i DK ikke benytter os af denne dualisme, da den i høj grad kan bidrage til at få den enkelte til at få indsigten i, til hvilken "sound" han er.
Et eksempel på et karakteristisk produkt med en symfonisk lydfilosofi er iøvrigt Cardas kabler. Og uanset hvorledes man anskuer denne producent, vil det vel næppe være rimeligt eller specielt sanddru blot at kalde deres lyd for "stort og svulstigt". For der er meget mere knyttet hertil, hvoraf en absolut væsentlig ting netop er detaljernes præsentation, der i et et symfonisk produkt tilsigter at vægte overtonerne's harmonier; så disse bliver tydeliggjorte.
Det kræver nok ganske mange lyttessceanser at forstå og høre dette helt korrekt, om man aldrig før har været opmærksom herpå.
På særligt klassisk musik (de store symfonier) kan denne spillestil være mere i pagt med virkeligheden end nogen anden spillestil. For at blive sikker heri, må man have en korrekt reference.

Nu har du med superelastisk tastaturarbejde bortskaffet anden halvdel der netop sigter på koncertsalssituationen (rædsoms ord, undskyld) men det er vel et hændeligt uheld fra din side - ikk

Bortset fra det så blev Ortofons gamle MC15 pick-up'er, og hvad der af følger, ofte karakteriseret som "symfoniske" og de var/er så afgjort svulstige med en lettere oppustet løssluppen bund. Kombineres med et sæt AR højttalere af den gamle skole så er der for alvor dømt "svuppedas"

Det er absolut ikke underordnet om den reference man ønsker er første række midt for  (dirigentens plads er optaget) eller bagerste række (tæt på bagvæggen)

 

Arsenix. Jeg har netop i tidligere indlæg forholdt mig til, hvilken betydning præferenceplaceringen i koncertsalen har for vores valg. Så på det punkt kan vi altså ikke blive uenige.

[mr.superetik]

Hvis man kort skal svare på SE´s spørgsmål, så må coating være til for at fjerne uønskede resonanser / opbrydninger. Det har IKKE til hensigt at gøre enheden mere "ørevenlig". Man kan sige, at coating er med til at øge detaljeringsniveauet, forstået på den måde, at alle musiksignalerne i enheden bliver behandlet så korrekt som muligt, og at enhedens / membranens uønskede bieffekter bliver dæmpet efter bedste evne, UDEN at ødelægge de fine informationer, som SKAL være der. Eller; de uønskede mislyde fra enheden skal reduceres / fjernes, så detaljeringsniveauet træder tydeligere frem (øges?) og ikke maskeres af disse.

Jeg har henunder dagen idag foretaget et forsøg med coatning af en tidligere kontorhøjttaler, nemlig en modificeret B&O S30 og har sat den op inde i stuen, så den blev født med ordentligt grej.
Jeg har lyttet den i 2½ timer inden jeg coatede bas/mellemtoneenheden med klar tectyl (det var hvad jeg lige kunne finde til formålet).

Resultatet eller rettere indvirkningen på lyden var en anelse overraskende.Jeg havde forventet, at en sådan operation ville give sig udslag i langt mindre dynamik og hurtighed i transientgengivelsen.
Men umiddelbart lader det ikke til at påvirke disse områder hørbart(men det er jo heller ikke en fullrangehøjttaler; så vurderingen her er noget usikker)
Derimod blev jeg positivt overrasket, når det drejer sig om de forbedringer, der var på følgende områder (som jeg ej heller havde forventet)
Lyden blev subjektivt tilført noget "varme". Men bag dette skete der noget uventet vedr. detaljeringsniveauet. For efter coatningen kvitterede speakeren med en langt større klarhed og en bedre rumdefintion og gulvet i optagerummet hørtes i langt højere grad. Dette medførte samlet set, at detaljerne blev placeret noget bedre hvad angår, hvor de er placeret indbyrdes og dermed blev der tale om en slags "opklaring", hvor detaljerne blev gjort mere frie (selvom der stadig i en sådan højttaler er ekstremt meget , der bare ikke er godt nok). Instrumenterne kunne således i højere grad placeres i forhold til hinanden, hvilket medgik til at frisætte detaljerne og deres flow...
Stemmer dette overens med dine erfaringer ?

[Modifix]

Æhh.. dettehersens klar Tectyl, hvor længe er det om at tørre?

Nu tror jeg sandelig der er gået en tælleprås op for Superetik, om en ganske lille bid af duelund-modifikationsuniverset..

Mvh. Jens/Modifix - coat nu ikke bare ukritisk altings med altmuligt!

[mr.superetik]

Æhh.. dettehersens klar Tectyl, hvor længe er det om at tørre?

Nu tror jeg sandelig der er gået en tælleprås op for Superetik, om en ganske lille bid af duelund-modifikationsuniverset..

Mvh. Jens/Modifix - coat nu ikke bare ukritisk altings med altmuligt!

1 time.Så er det tør.