Egentlig lidt sjov tråd den her.
Når man kigger efter et givent produkt, og så skyder efter en prisramme på 30-50 K elle rhvad ved jeg, så udelukker man jo faktisk en del produkter, der godt kunne have de kvaliteter der efterlyses.
Hvis man prøver at sætte sig lidt ind i, hvad de forskellige stumper i en CD maskine egentlig koster, så ved man fra begyndelsen, at priserne i den nævnte ramme i forvejen indeholder en del andre ting, end hardware value.
En CD maskine indeholder generelt komponenter for temmeligt få penge.
Udvikling er der heller ikke nogen af de mindre producenter, der kan bidrage med. Kredsene der anvendes, skal anvendes på bestemte måder, og efterhånden er der kun ganske få at vælge mellem.
Der hvor ma kan gøre noget er på analogsiden, men heller ikke her er der mange der afviger fra den slagne vej.
Derfor ville jeg i langt højere grad finde en CD maskine, der repræsenterer den standardiserede form for maskine. Det kunne være en Sony, Denon, Pioneer, Teac, Onkyo eller hvad ved jeg.
Af de her nævnte ville jeg ikke være i tvivl om, at Sony og Denon står stærkt. Herfra ville jeg så checke ud, hvad man egentlig kan få eller skal udvære, ved at vælge andre koncepter.
Prøv f.eks. Rega, Wadia, Gamut, Linn, ML, Krell, Audio Aero, Ayre, Naim og hvad der ellers måtte være på markedet af mere eller mindre egenartede produkter.
På den måde, så kommer du til at få sammenlignet det ingeniøren laver med det der klaskes sammen i mindre virksomheder og enkelte fra køkkenbordet.
Helt sikkert er det, at det vil være bedst, helt at se bort fra prisen.
Den kan nemlig meget nemt pege i en helt gal retning, hvor dyrere viser sig at være dårligere.
WBT er nok det bedste eksempel jeg kender på lige netop det.
Held og lykke med projektet.