anholt skrev:Hej
Nu er jeg godt nok forvirret, men på et højere plan.
Det er ikke nemt at skulle vælge mellem alle de spændende højttalermærker og -principper. Jeg havde ikke fanget at AMT står for Air Motion Transformer, jeg troede, at det var et produktnavn, det hjælper så heller ikke på forståelsen, at jeg byttede om på bogstaverne. Jeg har faktisk for mange år siden hørt et sådant system, jeg mener, at det var Hifiklubben der solgte nogle højttalere med disse diskanter. De var jo fremragende.
Det er en banal sandhed, at smag og behag er forskellig, men derfor kan der godt være forskel på kvaliteten af de ingridienser som indgår i det færdige produkt. Johnny Reimar og hans udødelige sang om hans tyrolerhat, er jo elsket af mange- og hadet af flere. Det er et faktum. Men at den musikalske teknik denne evergreens kræver, er på et lavt nieveau, er også et faktum. Hvor vil jeg hen med dette. Jo, I har alle ret, blot på hver jeres punkter. SS 9700 er teknisk set et bedre produkt - det vil ihvertfald en ingeniør mene. Men om man bedre kan lide lyden fra en SS 9300 er bestemt af personlige referencer og smag vedr. klangidealer.
Jeg har oplevet flere professionelle musikere i min omgangskreds, der helt klart foretrak diskanten fra Rogers LS3a, fremfor langt dyrere og mere sofistikerede diskanter. Deres argument var hver gang, at diskanten i Rogers højttalerme lød varmere og med mere krop, og for dem dermed tættere på virkeligheden. Nej, spørgsmålet om korrekt lydgengivelse og musikalitet er meget komplekst, og hverken den klassiske uddannede musiker eller den dygtigt skolede ingeniør sidder inde med sandheden alene. For lige at svinge os helt op på de filosofiske neglespidser, nu jeg er kommet igang, så minder højttalerkonstruktion lidt om en kunstart. Du kan komme et langt stykke med teknisk viden, men den sidste gyldne afbalancering kræver noget andet. Det er vel derfor vi bliver ved med at kredse om lyd og lydgengivelse, og derfor spørgsmålet om en ny diskantenhed kan virke så facinerende.
med venlig hilsen
Det er slet ikke så mystisk og okult endda, det er groft sagt den akustisk fase der er omdrejningspunktet. Hvis du tager de diskanter som den klassisk (ud)dannede musiker fortrækker vil du nok opdage at de har et glat foløb med en tendens til at rulle blødt af opefter i frekvens, fuldstændig som lyd gør når den transporteres gennem luft, det er hvad musikere (og nogel af os dødelige) er vant til fra den virkelige verden. På højttalersiden kan man faktisk måle sig til det hele og det er ikke engang svært når man først har lært det og ved hvad man vil opnå.
Den omtalte 9700 er nu ikke så sofistikeret endda, det omtalte "SD/SD1" magnetsystem dækker blot over en kobberkappe eller kobberring i magnetgabet, noget du kan finde i gamle enheder fra bl.a. Philips og Isophon, enheder fra dengang Hr.Skaaning (stifter af Scan Speak) endnu (eller før) ernærede sig som scootersælger/mekaniker. Det er heller ikke specielt sofistikeret med nogle cirkelformede udfræsninger i en jernplade.
Den ligeledes omtalte OW1 enhed ligner i slående grad Scan Speaks første diskant, en 19mm dome der kan findes i adskillige højttalere fra 70'erne, bl.a. ITT som da også blev produceret af og hos Scan Speak. Efterfølgerne hedder idag 2008 og 2010. At Hr.Wrønding har kunnet produceret den lille fine diskant i gennem en årrække kunne jo være fordi det er ham der oprindeligt har konstrueret den (bemærk, dette er et gæt)
begge de er jo 2 og 3 generationer før 9700. 
