Nu er teorien bag alle racks til hifi udstyr jo også for det meste bygget på teorier om udbredelse og dæmpning af vibrationer.
Townsend seismic sink f.eks. men de rer også mange andre.
Ind imellem ser jeg også attrapnørder stillle deres apparater ovenpå hverandre. Det er der faktisk totalt forbud imod. I Afghanistan skyder de folk for betydeligt mindre end det
For mit eget vedkommende, så har jeg en DAC, der overhovedet ikke tåler fejltagelser omkring placering. Og det er ikke fordi den i øvrigt virker som en fejlkonstruktion. Den er egentlig tålelig allevegne, men den rykker helt klart først, når den placeres på en måde, som for den er ideel.
Jeg er faktisk også ret sikker på, at jeg ville kune få mere ud af f.eks. Apollo raketspilleren end jeg allerede har fået, fordi den umiddelbart virker nærmest overfølsom for ydre påvirkninger.
Dog skal man ikke regne med, at shunte dens elektroniske shortcomings på den måde, men jeg har dog en fornemmelse af, at den kan lidt mere end det jeg har hørt fra den. Dog kræver det ret meget af kunden efter min smag.
Men at vibrationsdæmpning/afledning/forhindring i opsamling er vigtig, skal der ikke herske den mindste tvivl om. Pas bare på med, at anlægge en alt for enøjet og ensrettet synsvinkel.
F.eks. er der nogen der glemmer, at den ene højttaler påvirker den anden gennem både luft og bygningsmaterialer.
Det forklarer lidt om, hvorfor det egentlig er tilfældet, at hvis den ene højttaler er tættere på lyttepositionen end den anden, så virker den svagere.
Altså helt modsat normal logik.
Forklaringen er selvfølgelig, at der normalt forsvinder lidt roomgain, men faktisk trækker den ht. der er tætest på lyttepositionen heller ikke helt så megen energi fra forstærkeren af samme årsag. Så det er faktisk en selvforstærkende tendens, men selvfølgelig mest for bokshøjttalere, der som hovedregel placeres i nærheden af trykmaks.
For elektrostater og andre paneler gælder der helt andre regler.
De bør nemlig altid placeres midt i rummet i tryk min og hastigheds maks.