lydkaj skrev:Til dette kan kun siges det er ikke aktuelt for Tripath da filteret ikke er inde i modkoblingssløjfen, der er heller ikke nogen form for global modkobling, og dermed svækkes din TIM teori også.
inden du nu griber fat i det sidste halmstrå , vil jeg give dig ret i at der faktisk sider en opamp i indgangen , den er integreret så jeg ved ikke hvilken, men den er sandsynligvis langsommere ind LM6172 som er meget hurtig, og i øvrigt ikke særlig vellydende.
Jeg har lige kigget på Tripath databladet, og det ser ud til at man typisk lader udgangsfilteret sidde udenfor modkoblingssløjfen.
Det er da i det mindste positivt.
Til gengæld kan jeg dårligt forestille mig, at der ikke er anvendt global modkobling.... Så skulle det vel være den første Tripath af den slags.... Og mit bedste bud er, at det vil kræve et mindre indgreb i Tripath-kredsen, hvilket man næppe gr hjemme på køkkenbordet
.
Og så tror jeg faktisk du misforstår noget... Har jeg nogensinde snakket om TIM??? Nope. Jeg har snakket om HF-overstyring af indgangstrinnet, og det er faktisk ikke helt det samme. Desværre er der ekstremt få der tager HF-overstyring af indgangen på modkoblede forstærkere alvorligt.
Det forekommer også ret tydeligt, at der er tale om en klasse-D forstærker... Ellers har jeg meget svært ved at forstå, hvad man skal bruge en modulator til
. At nogen så er så naive, at de tror at fordi Tripath kalder det for klasse-T, så er det ikke klasse-D... Jaaee... det kan jeg kun smile lidt af. Det er jo faktisk den form for markedsføring jer er modstander af, men her er der åbenbart nogen der er faldet i. Hvad bliver det næste??? At B&O ikke producerer klasse-D forstærkere fordi det hedder ICEPower.
Det er i øvrigt sjovt... Hvor mange af Jer ville tro, at en Technics Class-AA ikke er klasse-AB??
Der bliver lagt meget vægt på, at målet med DAC'en har været at lave den bedst mulige DAC.... Og ja, det har klart været målet. Men jeg kan dog afsløre, at jeg ikke sidder på mine hænder pt. Jeg arbejder stadig videre, og faktisk mener jeg ikke at have udtalt, at målet er absolut nået!
Til gengæld mener jeg ganske bestemt, at DAC'en under de rette forhold (læs: ikke ustabile forstærker), faktisk gør det ganske godt. Som KvK er inde på, så er der nok en del CD-afspillere der gør det væsentligt værre. Jeg vil nok endda vove den påstand, at der er flere værre end der er bedre! Men få den nu testet under reelle forhold, hvor den ikke som den eneste har stået stille i 3 uger og er koblet til udstyr der ikke går i spænd med den. Til de sidste der stadig ikke har forstået det, så er Tripath næppe en god kombination.
Når du har lyttet lidt mere til den, på en stabil forstærker og med tilpas opvarmningstid, kan du jo komme med nogle bud på alternativer i samme prisklasse der giver den lammetæv.
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg pt også arbejder på en anden DAC. Jeg tror et eller andet sted aldrig man når målet, men en Sigma/Delta DAC.
Kig lidt på Texas Instruments (Burr Brown). Her har man kæmpet en lang kamp, for t lade PCM1702/PCM1704 udgå, fordi markedet er ret begrænset for dem, og fordi de koster en formue at producere. For et halvt år tid siden skete det så... Der blev udsendt "Last Buy"-signal, og status blev ændret Not Recommended for New Design. Altså udgik de!
De blev erstattet af PCM1794A, der har MEGET bedre date på stort set alle punkter, og som grundet sin Sigm/Delta arkitektur er MEGET billigere at lave. Og så burde alle jo være glade... Men hov... Nu er PCM1704 sørme blevet relanceret... Pudsigt ikke???
Sagen er så den, at en PCM1704 baseret DAC er noget mere kostbar, idet selve DAC-kredsene er ret pebrede, mildest talt. Desuden kræver de eksternt digitalfilter og kræver i det hele taget bare mere omkringlæggende elektronik.
Men det bliver sjovt at se hvad den kan blive til....