Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Hvad hører du nu ?

Alt om musikindspilninger.

Indlægaf a2zinck » man okt 22, 2007 19:47

følte en pludselig trang til volbeat:


OBS: albummet er netop udkommet på vinyl!
Brugeravatar
a2zinck
Moderator
 
Indlæg: 890
Tilmeldt: tors feb 08, 2007 00:53
Geografisk sted: Aarhus

Indlægaf vilmann » man okt 22, 2007 21:31

vilmann skrev:
vilmann skrev:
Senere bliver det Plant/Krauss:




Det blev et kort visit. Umiddelbart lyder det helt rigtigt. Krauss og Plant passer fint sammen, og Blue Grass/Country/American Folk eller hvad det nu er, er egentlig ikke særlig langt fra Robert Plant.
Mest positivt kunne jeg holde ud at høre mere end 3 numre i træk: Alison Krauss og Union Station fint nok, men det skal være i meget små doser. De er for enerverende i længden. Det er Krauss og Plant ikke.
Forøvrigt spiller Marc Ribot guitar og dobro, og så er der vist rigtig god lyd på den.

Men nok om den. Jeg skal tilbage til kromdrømmene ;)

/vilmann


Det var ikke helt fair. Den er god. Der er nogle virkelig fede ting på den. En underspillet ting ved navn Nothin' med Marc Ribot på både banjo og meget elektrisk guitar. En supersvingene udgave af Fortune Teller. Skrevet af en eller anden Neville, men nok bedst kendt med Stones.

Jeg tror jeg bliver rigtig glad for den.
Iøvrigt kan det godt gå hen og blive sådan en skive alle på den kommende messe i København har med.......

/vilmann
vilmann
 

Indlægaf niklasthedolphin » man okt 22, 2007 22:39

Bill Evans Trio & Monica Zetterlund: "Waltz for Debby"

http://www.youtube.com/results?search_q ... rch=Search

"dolph"
Brugeravatar
niklasthedolphin
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: tirs maj 30, 2006 21:56

Indlægaf ZIG » tirs okt 23, 2007 19:24

Jeg har vist sovet i timen.

Vælger Kraus og Plant til og Young fra.

Flot video her af Plant og Kraus.

Zig
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf A.R.T. » tirs okt 23, 2007 22:36

Ingen pakke med posten i dag, sÃ¥ aftenen har istedet stÃ¥et pÃ¥ "orgelsovs" med et stænk jazz og hÃ¥rd rock - en dejlig skive fra starten af  70'erne.
 
Billede filnavn: 2kc41db6fe91.jpg
"Be kind, be real, or get out of my face"
- Peter Dennis Blandford Townshend

"It's All One Song"!
- Neil Percival Kenneth Robert Ragland Young

Nye input fra zaka - NU!
Brugeravatar
A.R.T.
Seniormedlem
 
Indlæg: 868
Tilmeldt: fre jun 08, 2007 22:24

Indlægaf vilmann » tirs okt 23, 2007 22:55

ZIG skrev:

Vælger Young fra.

Jeg har vist sovet i timen.


Det må man sige. Jeg tror du skal på opdragelsesanstalt

(please tilgiv quotefuck - med den mængde jazz du og naboen kan konsumere, er det helt OK ikke bare hoppe på en mand som Neil Young. Det tager lang tid at finde ud af og ind i hans univers)

Det er sjovt som nyudgivelser kan vække opmærksomheden for ældre udgivelser.
Jeg har praktisk taget hørt Neil Young siden jeg kom hjem med Chrome Dreams II i går.


Det riff minder mig om Freedom.


Og der springer Love And Only Love frem.
Øj! Den der kræver  Tonight's the Night som efterfølger.



/vilmann


vilmann
 

Indlægaf niklasthedolphin » ons okt 24, 2007 00:09

Patricia Barber på Last FM

Cool nok når det kører over et anlæg.

"dolph"
Brugeravatar
niklasthedolphin
Seniormedlem
 
Indlæg: 957
Tilmeldt: tirs maj 30, 2006 21:56

Indlægaf ZIG » ons okt 24, 2007 16:25

Opdragelsesanstalt?

Send MIG her.

Zig
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf gurdet » ons okt 24, 2007 22:56

Jeg havde fortjent en skive men kunne ikke lige forlige mig med hverken Plant og Krauss eller Neil Young i denne omgang, og hvad sker der så? Jeg kommer hjem med endnu en weirdo...og er sejlet et helt andet sted hen i denne skæve, fantastiske musik.
Jeg har aldrig bemærket Robert Wyatt før nu: 
 
 
Den er ganske ny, anderledes og den skal opleves!
Mvh
Brugeravatar
gurdet
Supermedlem
 
Indlæg: 1581
Tilmeldt: søn jan 22, 2006 14:22
Geografisk sted: københavn

Indlægaf ZIG » tors okt 25, 2007 06:49

Gurdet - du skal vist også på opdragelsesanstalt - eller to.

Zig
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf ZIG » tors okt 25, 2007 07:52

Nej, gurdet, det er måske de andre, der skal på opdragelsesanstalt.

Læs lige denne anmeldelse fra The Guardian - 12. okt..

There is a strain of Neil Young devotee that has more in common with the crossword buff than with other music fans. Like those whose week feels incomplete unless they've been driven to distraction by Azed or Araucaria, they thrive on a kind of bewilderment, and bewildering people is one of Young's specialities. Said fans had a rough time in the 1990s, when Young hardly did anything bewildering at all. The famous Baffling Inner Logic that previously governed his actions had apparently been laid to rest: Young seemed set on seeing out his career by alternating Crazy Horse-fuelled hard rock with untaxing acoustic albums.

But in the new millennium, the Baffling Inner Logic came back with a vengeance. We've had both a virulent post-9/11 pro-war album, Are You Passionate?, and a virulent post-9/11 anti-war album featuring a choir, Living With War. Six months after Living With War came its follow-up: exactly the same album with the choir removed. He made a film, Greendale. Like every other film by Young, it made no sense whatsoever. There was a Greendale stage show, too, featuring lip-synching actors and interpretative dance: nothing, after all, screams out for interpretative dance quite like the lumbering din of Crazy Horse.

Even among sexagenarian rock cranks, Young cuts an antic figure. By contrast, Lou Reed is painfully eager to please, Bob Dylan but the hapless puppet of his record label. He makes Van Morrison look like Gary Wilmott. In Young's head it presumably makes perfect sense that his latest effort should be a belated follow-up to a 30-year-old album that he never actually released in the first place. With a tracklist featuring Like a Hurricane, Powderfinger, Pocahontas, Look Out for My Love and the devastating ballad Stringman, Chrome Dreams could have been Young's strongest album of the 70s, but in a ripe example of the Baffling Inner Logic at work, he scrapped it in favour of his worst album of the 70s, the half-baked American Stars 'n Bars. The only thing Chrome Dreams II seems to have in common with its predecessor is a multiplicity of styles: raging rock songs sit alongside gentle country.

It also features Shining Light, one of the 60s soul-influenced numbers Young occasionally releases in order to remind listeners that his voice sounds deeply weird when singing 60s soul-influenced numbers: it's as if a session at Memphis's legendary Muscle Shoals studio has been gatecrashed by a lovelorn Muppet.

Its opening three songs are plucked from his vast back catalogue of unreleased material. The heart doesn't exactly leap at the prospect of Beautiful Bluebird, which failed to make the cut for 1985's hopeless foray into Nashville schmaltz, Old Ways - it turns out to be slight but pretty - and he makes rather a pig's ear of Boxcar, famed among bootleggers as the highlight of yet another unreleased album, 1988's Times Square. The original arrangement consisted solely of Young's electric guitar, clearly being played at enormous volume, but here there's a straightforward country backing. It's still a fine song, but much thrilling, spooked intensity has been lost in translation.

Both pale next to Ordinary People, which went unreleased for two decades. You have to be either supremely confident or hugely misguided to believe that any song warrants taking up 18 minutes of your listeners' lives, but nothing here feels superfluous or wasted: it races by in an exhilarating blur of gripping, witty lyrical vignettes - barflies watching a Las Vegas title fight, homeless squatters occupying the derelict factory in which they used to work, a hustler "tryin' to help the people get the drugs to the street" - blasting brass arrangements and guitar solos that sound like anger boiling over. Perversely, Ordinary People is so extraordinary that you wonder at the wisdom of its inclusion here. It's fit to stand alongside anything Young has ever recorded, but it's also 20 years old, which casts the recent material that follows in an unforgiving light.

Another extended work-out, No Hidden Path, is four minutes shorter, half as inventive and feels five times as long. The Believer and Spirit Road pass unmemorably. But just when the listener starts reflecting on Young's waning abilities, two songs arrive that suggest the fire is far from out. Dirty Old Man offers impossibly grizzled punk: the guitars don't sound distorted so much as decomposed, Young's voice fights to be heard above the sludge, but there's something gleeful about the delivery that suggests a sneaking affection for the song's lecherous, alcoholic protagonist.

Finally there's The Way. Gentle, piano-driven and meditative, it comes with both a gorgeous tune and a whopping caveat: the Young People's Chorus of New York City. Inviting a childrens' choir to needlessly dunk a beautiful song in syrup is a cussed, bewildering move. A certain strain of Neil Young fan would expect nothing less."


Vi kloge nøjes med at downloade Ordinary Poeple.

Zig
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf zaka » tors okt 25, 2007 13:14

Det er et rigtigt godt Neil Young album - det bedste fra ham siden Sleeps With Angels, men jeg er nok også en del af hvad anmelderen kalder "a certain strain of Neil Young fans".

F.eks. synes jeg at NY på Shining Light synger indfølt og kontrolleret som aldrig før. Børnekoret på The Way holder. Det er faretruende tæt på kanten, som det meste af det NY laver, men denne gang holder det sig på den rigtige side.

At NY gør hvad der passer ham og af og til foretager nogle gigantiske ko-vendinger gør ham i mine øjne mere menneskelig og underholdende.

At NY vælger ikke at udgive den første Chrome Dreams i 70'erne kan virke mystisk, men NY er notorisk kendt for at skrotte projekter han mister interessen for. Archives projektet har kørt on-off i over 10 år med utallige overskredne release-dates. Nu er der endelig kommet lidt (de to live albums fra Massey Hall og Filmore) og Archives boksen (http://www.repriserecords.com/neilarchives/) er blevet sat til release i 2007. Det bliver den nok ikke nu, hvor Chrome Dreams II tilsyneladende har fanget hans interesse.

Chrome Dreams II kunne være et venligt vink til de fans som i 30 år har holdt den første Chrome Dreams i live. Det kunne være et surt grynt til de bootleggere som har sendt den første ud i offentligheden. Det kunne være for at drille anmelderne.

Hvis man lader sig distrahere af "the Baffling Inner Logic", så er det muligt at man overser de mange fine detaljer der er på skiven. Guitarspillet er mixet lidt i baggrunden, men hvis man lytter godt efter er det IMHO sprudlende og i den grad i live.

...men Ordinary People er bestemt ikke et dårligt sted at starte - husk at skrue op! 8)
--
Med venlig hilsen
zaka

Talking about music is like dancing about architecture.
~ Thelonious Monk

If you got the technique and I got a good sound, I'll beat you every time. You can play a thousand notes and I can play one note and wipe you out.
~Dewey Redman

Flere røverhistorier fra ZIG, tak!
Brugeravatar
zaka
Supermedlem
 
Indlæg: 1324
Tilmeldt: tirs nov 08, 2005 22:22
Geografisk sted: Roskilde

Indlægaf zaka » tors okt 25, 2007 13:41

Aside from Bob Dylan, there has never been a performer more full of shit than Neil Young -en af de bedre anmeldelser der også giver lidt indblik i archives-føljetonen.
--
Med venlig hilsen
zaka

Talking about music is like dancing about architecture.
~ Thelonious Monk

If you got the technique and I got a good sound, I'll beat you every time. You can play a thousand notes and I can play one note and wipe you out.
~Dewey Redman

Flere røverhistorier fra ZIG, tak!
Brugeravatar
zaka
Supermedlem
 
Indlæg: 1324
Tilmeldt: tirs nov 08, 2005 22:22
Geografisk sted: Roskilde

Indlægaf kibri » tors okt 25, 2007 14:20

:D ..."Since then, Young has spent the past 10 years putting out some really strange shit. There was Silver & Gold, an overrated album that some brownnosed critics inexplicably ranked among Harvest and Harvest Moon".. Ha´.. vel ikke helt forkert. har selv et noget suspect forhold til denne. Fik hørt den for første gang sidstse år, på overfladen holder den, men den er ikke dyb... Lyder godt og gør nogle ting rigtigt - det er bare ikke NY, sådan helt igennem.
..og nej, har stadig ikke CD II  (ubehagelig forkortelse!). SÃ¥dan én jeg vil gemme og gemme til muligheden er der... :?
Brugeravatar
kibri
Branchemedlem
 
Indlæg: 1032
Tilmeldt: fre okt 28, 2005 17:58

Indlægaf ZIG » tors okt 25, 2007 15:52

Aside from Bob Dylan, there has never been a performer more full of shit than Neil Young -en af de bedre anmeldelser der også giver lidt indblik i archives-føljetonen.


Der er kunstnere, vi har længerevarende dialoger med - selv om vi aldrig møder dem i virkeligheden. Og så er vi nødt til at købe deres sidste plade for at høre deres svar, finde ud af, hvor de er henne og sige noget tilbage.

Der er forskellige ikoner for forskellige mennesker - og der er nok at tage af - og jo mere enigmatisk en kunstner er, jo bedre kan vi holde vores ensidige dialog i gang.

Young og Dylan taler ikke til mig, så jeg taler heller ikke så meget med dem. Deres mystik undslipper mig.

Men ham her, siger mig noget:

John Cougar Mellemcamp



Freedom's Road

er stadigvæk årets plade for mig.

Zig
Maybe I can do things with your data...
Brugeravatar
ZIG
Supermedlem
 
Indlæg: 1955
Tilmeldt: lør jun 09, 2007 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

ForegåendeNæste

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.