niklasthedolphin skrev:
Desuden mener jeg at hvis perioden 92-94 var efter HiFi klubben havde overtaget agenturet på Snell, så er det nok derfor de er blevet lettere drevne, men så sandelig blev det også en anden og ganske ringere højttaler.
Og hvis 92-94 vitterlig var efter HiFi klubben havde overtaget Snell kan en sammenligning mellem Snell og AN slet ikke komme på tale.
Og forresten er HiFi klubben er IKKE det rette sted at søge dokumentation for dette.
"dolph"
Jeg har hørt adskillige berette om netop det forhold, a Snell skulle være blevet meget ringere efter klubben overtog distributionen i skandinavien.
Er der nogen der ved, hvad netop det skulle have på sig?
Peter Snell døde i 1984, altså meget længe før HFK overtog distributionen.
Kevin Voeks har de følgende år - indtil de tidlige 90ére, stået for al udvikling hos Snell Acoustics.
Audio Nord købte sig ind i Snell på et tidspunkt, hvorefter de vist nok i midthalvfemserne købte hele Snell, for kort efter at sælge virksomheden til Boston Acoustics.
Jeg tror kun de købte det hele, for at kunne sælge igen til en fornuftig pris.
Snells produkter har altid været kendetegnet ved brugen af helt almindelige standardenheder mest fra Vifa. De var dengang ganske billige, og jeg kan ikke helt se motivationen for at spare her. Enhederne blev parret og sammensat med ret snævre tollerencer, hvilket iflg. Snell holdt alle eksemplarer indenfor 1/2 dB i forhold til den oprindelige konstruktion. Det gør de i øvrigt stadigvæk, og så vidt jeg er orienteret, så har de altid gjort det.
Og jeg kan heller ikke rigtigt se, hvilken motivation HFK skulle have for, at gøre højttaleren dårligere end den behøvede at være.
Så jeg er egentlig vældig interesseret i, at høre nærmere om, hvorfor Snell skulle være blevet meget dårligere, efter at være solgt i klubben. Ikke at jeg mener klubben har gjort noget særligt for Snell eller omvendt, jeg forstår det bare ikke, og jeg har Dansk Audio Consult alvorligt mistænkt for at plante det rygte helt bevidst. Det var dem der mistede argenturet da HFK overtog det, og satte priserne pænt ned.
DAC havde ingen distributionskaft af betydning, hvorfor en vis avance var påkrævet. HFK har en masse butikker i 4 lande, og så sker der altså ét eller andet. Avancerne kunne derfor dengang være lidt mere nøjsomme. Eneste mulige forklaring på, at de skulle være blevet ringere, er pga den stærkt forøgede produktion af færdige htér, men det holdt vist ikke meget længere end til butikkerne var fyldt.
tror aldrig det blev nogen succes af betydning.
Op i 90érne blev der, efter mine oplysninger, sat fokus på room correction.
Audio Alchemy og Snell blev af Lyngdorf udset som de virksomheder, der tilsammen kunne skabe et brugbart rumkorrektionssystem. Det blev vist kun til udgifter for alle parter, men det var da et forsøg. Resten af historien om det kender de fleste vist.
Snell lever videre i Boston regi, og laver pæne htér til pæne mennesker.
I øvrigt ejede Lyngdorf også på et tidspunkt også NAD, uden at nogen har påstået, at det gik ud over kvaliteten, det samme skete med Gryphon Audio Design.
Hvis så det hele skal sættes på spidsen, så er der vist noget med, at Audio Note slet ke er Audio Note i virkeligheden. Kondo var sværdsmederen, der efter årtier lykkedes med pick-upper. Audio Note som det kendes d.d. på vore kanter er vist bare udtryk for en vis herres forretningstalent og ikke ret meget andet.
.
