Ja, tidligere hed de MFSL (Mobile Fidelity Sound Lab). De "opfandt" half speed mastering, da det var den optimale måde (mest skånsomme) at reducere støj på inden vi fik alle de her avancerede digitale systemer.
MFSL købte rettighederne til en del optagelser hvor de så gik ind og tunede tonehovederne optimalt til hvert enkelt spor på de originale masterbånd. Derefter blev det overført med deres støjreduktionssystem(er?) og uden dynamikbegrænsning!
Derfor vil man oftest have et generelt lavere lydniveau når man afspiller en MFSL CD (har ikke kendskab til deres vinyludgivelser) - altså - der skal være plads til de spikes der måtte komme i musikken.
MFSL købte rettighederne til at udgive relativt få tusinde eksemplarer af de enkelte optagelser, så derfor bliver de sandsynligvis ikke genoptrykt. Nogle af de plader jeg har er blevet meget efterspurgte samlerobjekter. Og de var ikke engang dyre. Jeg købte mine i USA, da jeg sejlede jorden rundt for snart mange år siden, og dengang kostede de kun lige en anelse mere end en almindelig CD i lille Dannevang!!!
Kan i forbifarten også lige nævne at nogle af deres plader (alle dem jeg har - i det mindste) var lavet med pådampet guldstøv i stedet for aluminium (eller hvad der nu bruges på en alm. CD). Dette hed sig at skulle holde længere da guld jo ikke anløber med tiden. Ydermere blev der i deres reklamer (papir er jo taknemmeligt - jeg ved det godt!) slået på tromme for, at det var bedre grundet guldstøvets finere partikler, som skulle gøre, at overfladen på det lag, som skulle afspilles, var mere jævnt.
Mao., normalt fremragende plader fra MFSL / Mofi, hvis ellers originalen tillader det
Venlig hilsen
Karsten
PS! Prøv f. eks. at høre Pink Floyd The Wall på MFSL - så skrotter man med øjeblikkelig virkning de andre udgaver i reolen!
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.