Synes faktisk, at niveauet generelt var noget bedre i år end sidste år (onde tunger vil nok mene, at det heller ikke var så svært at opnå!).
Den lille "triumfbue" Rithm levede op til forventningerne, og leverede igen i år noget af messens bedste lyd. Nogle vil anke over den lidt for løse bund (enig) og at der mangler noget niveau i bunden (enig) og at lyden er lidt for "lav" i forhold til de store højttalere eller dem man har derhjemme (delvist enig). Når det så er sagt, så er det en højttaler hvor det gengivne frekvensområde hænger sammen! Det gjorde det ikke ret mange andre steder. Med Rithm fik man lyst til at blive og høre noget mere musik. Dét er i sig selv en præstation.
JBL fik jeg hørt med nogle små røreffekttrin på 18 W. Det bevirkede, at de havde svært ved at sparke liv i basserne, hvilket vi blev "advaret om" inden demonstrationen. Bortset fra en mellemtone, som var en anelse til det slanke, så var der her tale om lyd, som i dén grad kom fri af højttalerne. Det var fantastisk flot, og ingen kompression af nogen art. Det skal lige bemærkes, at jeg normalt ikke er til "horn-lyd", men dette kunne jeg absolut godt leve med. Det skal også lige med, at jeg subjektivt opfattede dette rum som det absolut bedste med en glimrende akustik, hvor taleforståeligheden var i top. Dejligt.
Det var synd for Goller, at han lå lige ved siden af JBL / Dynamax, for lige da man trådte ind hos Goller & Co hørte man nogle små højttalere. I umiddelbart sammenligning mod JBL´erne, så var der i dén grad dømt kasselyd. Jeg fik ikke hørt de store fra Goller, men bemærkede, at prisen er urealistisk høj, og at finishen til den pris var mangelfuld. F. eks. så var diskanten på venstre højttaler fræset skævt ned i frontpladen. Det hører IKKE hjemme i denne prisklasse, basta! Skam dig, Goller!!! De store, netop nævnte, højttalere spillede ikke, da vi var der, men havde hørt en lille fugl synge om, at man ikke gik glip af ret meget (desværre!).
Så var der de små Whiskey-højttalere fra Pioneer
Befriende uden alt for mange unoder. Bevares, de var lidt hævet i toppen, og lidt basrefleks-boosted i bunden, men alt i alt en lyd, som jeg godt ville kunne leve med derhjemme i et mindre rum. Fik at vide, at Whiskey´en var ganske udmærket. Om lyden blev bedre i takt med whiskey-indtagelsen, blev der ikke rapporteret om.
Jumon audio spillede lidt musik på nogle små højttalere til ca. 7500 kr/sæt. Bevares, der var lang vej op til "toppen", men igen en dejlig, lille højttaler som ikke havde så graverende fejl, at man kun blev i rummet i ca. 15 sek. (det skete mange steder!). Her synes jeg virkelig, at der var "value for money".
Wilson spillede også på en måde, så man ikke løb skrigende bort. Diskanten blev lidt "flad / presset" i toppen, men jeg kunne ikke helt gennemskue om det var afspillekæden eller højttaleren??? Bunden var ikke god. Basrefleks kombineret med det halv/hel?-dårlige hotelrum var ikke vanedannende. Ellers OK lyd, men til prisen? Nope!
Studio Sound spillede højt, men der var noget ved mellemtonen / diskanten, som jeg ikke rigtigt kunne forliges med - svært at sætte ord på. Bassen "duede ikke" - måske var det igen hotelrummets skyld? - det var galt de fleste steder! Dog var det en glæde at høre demoen hos StudioSound, for mellemtone og diskant hang sammen, omend diskanten subjektivt havde fik anelse højere niveau end mellemtonen i takt med at man kom op i frekvens (svag loudness-karakteristik?).
Sillesen havde "oppet" sig i år i forhold til sidste år. I år kunne man opholde sig i rummet uden at få nervøse trækninger. Det kunne man absolut IKKE sidste år. Fik lige hørt lidt Led Zeppelin (FEDT, Thomas!!!) så der var mulighed for at høre Robert Plant skråle derudaf og lade Mr. Page file lidt i strengene. Synes, at Pages guiter var en anelse tilbagetrukket i forhold til hvad jeg er vant til derhjemme. Alt i alt OK lyd, generelt.
Fik desværre ikke hørt Peter demonstrere Zingalihøjttalerne, og ved ikke engang hvilken af modellerne der var til demo. Ærgerligt! Måske kommer der en chance en anden dag? Ellers friskt koncept, hvis de da ellers kan få de store enheder til at hænge sammen med diskanten???
Kibri overraskede også positivt omend den tilkoblede bashøjttaler slet ikke hang sammen med "omni-højttaleren". OK lyd, som IKKE fik mig til at løbe skrigende bort, så det skal altså tages som en kompliment.
Montana-højttalerne (4-vejs?) tog sig rigtigt flot ud, så jeg havde forventet stor, flot sammenhængende lyd. Uff - det var mindre godt - diplomatisk udtrykt. Brugte tiden i rummet på at lytte lidt til den rør-drevne lille iPod forstærker. Sjov lille fætter! Mht. Montanahøjttalerne, så hang de ikke sammen - overhovedet. Jeg blev aldrig helt klar over hvordan de formåede at skille frekvensområderne så kraftigt ad???? Kunne det tænkes, at der bliver benyttet meget stejle filtre??? Kirsten Lehfeldt ville med øjeblikkelig, høj røst have proklameret: Det´ en OMMER!
Fik desværre ikke givet High Fidelitys Michael Madsen den røffel, som han vitterlig fortjener for sin artikel om målinger i det sidste (?) High Fidelity. Magen til arrogant sludder, vrøvl og manglende sandhed egner sig simpelthen ikke til at gå i trykken. FY, Hr. Madsen. Tag dig sammen!
.
Ellers var det rigtigt rart at få hilst på cyber-vennerne. Fik en rigtig god sludder med "bånddrengene" André og Per. Der gik straks snak i den om det ene og andet + beregninger med komplakse tal. FEDT!
Fik også hilst på Sillesen, og fik en god snak med ham. Jeg ved jo godt hvem han er, men jeg kom jo "incognito"
Fik desværre IKKE talt med Kim fra Kibri og Karsten fra Studio Sound, da de enten var travlt optaget af at demonstrere eller tale med andre besøgende.....
Ud over selve lyden på messen, så var én af de bedste oplevelser samværet med de nørder, som jeg mødtes med, og den lille traditionelle "sammenkomst" på caféen overfor hotellet sidst på dagen.
Venlig hilsen
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.