JJAZ skrev:Jeg har meget respekt for din viden omkring HTPC-opbygning og software generelt, men.. Her vil jeg med fare for at blive flamet påstå at du er gået helt galt i skoven.
Jeg takker for komplimentet, men tillader mig alligevel at fastholde ovenstående udsagn. Flaming må du lede andre steder efter, men vores erfaringer og oplevelser med lydkort er tilsyneladende forskellige.
JJAZ skrev:Et 1.000,-'s lydkort kan på ingen måde hamle op med en god HiFi-DAC. Det handler ikke kun om hvilke IC'er man har sat på printet, så simpelt er det altså ikke!
Vi er helt enige om, at IC'en ikke gør det alene, men det er dog stadig et af de relativt ganske få komponenter, der findes på et lydkort og som er med til at afgøre kvaliteten heraf.
Et spitzenklasse lydkort til professionel studie-anvendelse koster oftes fra ca. kr. 6.000,- og opefter - og her er altså tale om de lydkort der bliver gjort brug af til indspilning, redigering m.m, af det musik som vi lytter på med vores anlæg. Et godt eksempel er, omend det efterhånden har nogen år på bagen, LynxTwo-kortet, hvor du stadig finder nogen af de bedste opamps, D/A- og A/D-konvertere der kan opdrives. Sammenholder du det pris-/ydelses-forhold med kort i kr. 1.000,-'s-klassen, hvor man finder mange såkaldte semi-pro-kort, har du et meget godt billede af hvor meget, man rent faktisk får for pengene.
Et andet og mere specifikt eksempel er eksempelvis musikeren og producenten af eget musik Trentemøller, som gør brug af et M-Audio Firewire 410 - et lydkort til ca. kr. 2.000,- - til trods for, at han med baggrund i den succes han har haft nok har råd til betydelige mere, hvis han ellers vurderede der var noget at vinde ved det.
Tager du låget af en AV-reciever eller CD-afspiller i ovennævnte prisleje, kan man ofte blive forbavset over hvor tyndbenet det analoge kredsløb inkl. DAC er udført.