2. december og 1. søndag i adventRejsebrev og betragtninger fra Ungarn.
Ungarn er medlem af EU. Den ungarske valuta hedder Forint, men skulle man kun være i besiddelse af Euro er det også fint. Euro er alligevel nemmere at regne med.
Sproget er ret enkelt mht. udtale, men komplet umuligt at tale eller forstå.
Set med "normale" vesteuropæiske øjne kan Ungarn være et helt håbløst land. Det er stort, og der er stor forskel på øst og vest. Sproget er i den grad en bariere i sig selv, og selv om mange taler engelsk, kan det give enledning til en del misforståelser at man på ungarsk fx ikke skelner mellem han og hun eller hans og hendes. Fornavne skrives efter familienavnet, hvilket kan bringe en del forvirring om hvad personen egentlig hedder.
Mod vest ligger Østrig og dermed en masse fabrikker der finder billig arbejdskraft på den ungarske side af grænsen.
Mod øst i området meller Ukraine, Rumænien og Ungarn ligger Transylvanien. Og dermed et område der er mere eller mindre ligeglade med hvad der bliver trukket af grænser.
Det kan være svært at lave en fast aftale - eller i hvert fald at få en aftale gennemført som først planlagt. Som gæst finder man hurtigt ud af at det vi vil betegne som utjekket og anarkistisk, er ganske normalt i Ungarn. Men det lykkes altid at gennemføre aftalen. Godt nok med visse ændringer, der bare tages som en selvfølgelighed. Men ingen skal sige at aftalen ikke blev overholdt. Den slags kan være noget af en udfordring for den strømlinede dansker.....
Ungarn har været et meget stort land, men diverse krige har flyttet grænserne, og gjort landet mindre. Hvilket også betyder at Ungarn er det land i Europa, der har flest borgere boende uden for landets grænser.
Ungarn ligger midt i Europa. Og det kan mærkes når man opholder sig i landet. Til trods for lang tids placering bag Jerntæppet, emmer Ungarn i den grad af positiv kulturclash. Romaerne fra øst (der i musikalsk sammenhæng er højt agtede), Balkan fra syd, og vesteuropa ramler sammen i Budapest. Man møder mellemeuropæisk folkemusik blandet med euro-industrial og freejazz med en folk-feeling man ikke finder andre steder.
Og så er Budapest en meget flot by. Noget bastant selvfølgelig, men man kan bruge lang tid på bare at gå rundt og se på bygningnerne
Det ungarske køkken er i den grad godt. Man får nemt det indtryk, at der ganske enkelt kke findes dårlig mad.
I gennemsnit spiser hver ungarer 5 kg paprika om året. Og til stor forundring er det muligt at tilberede paprika på mange måder....
Torvehallen i Budapest er værd at besøge, hvis man vil have ordentlige råvarer.
Den ungarske nationaldrik hedder Pálinka. Udtales med langt a i første stavelse. Og kommer gerne i meget farverige flasker.
Det minder lidt om vores snaps, og allligevel ikke. Det er i hvert fald ikke fantasi der mangler, når der skal findes smag. Bær, frugt, honning og urter passer alt sammen.
Chili og honning smager ret godt, når det serveres en lun forårsaften fra en bod. Men som gæst skal man passe på; den pálinka man køber her, kan sagtens være stærk. Omkring 70% alkohol er ikke ualmindeligt, men farligt når det samtidig smager som frugtvin.
Nationeldrik nummer 2 hedder Unicum. Det er et fluidum med en lige så hemmelig opskrift som Coca Cola. Smagen er lidt henad Jägermeister og Gammel Dansk, og ligesom Jägermeister skal den gerne serveres iskold.
Skulle man få problemer med helbredet vil første råd være at indtage en stor Unicum. Iflg. almindelig folkelig viden kan Unicum kurere alt fra maveonde over forkølelse til tømmermænd.
Unicum merchandise: Everyone has a cross to wearPudsigt nok laves der ikke rigtig spændende øl i Ungarn. Det nærmeste man kommer er Soproni og Dreher, der som regel serveres på cafe'er og værtshuse, hvis det skal være lokalt.
Soproni-bryggerierne ejes af Heineken, og det er næppe noget tilfælde. Det er ikke en dårlig øl, men den er heller ikke rigtig farlig. Hverken på den ene eller anden måde. Heldigvis er det næsten alle steder til at få fin øl fra Tjekkiet og Østrig.
Tilgengæld laves der rigtig god vin i Ungarn. Man skal se sig lidt for, men har man først fundet den gode vin, holder man ganske enkelt op med at drikke øl.
Hvidvinen til venstre fremstilles ved at udvælge den bedste klase druer på vinstokken og fjerne alle de andre klaser. Det giver en meget kraftig hvidvin, der er fantastisk på en solrig forårsdag.
Ungarerne er gode til at gå ud, og de diskuterer gerne kultur så snart de kan komme til det.
Cafe'er og restauranter og også spillesteder er gerne fyldt godt op. Generelt ved de, at har yndlingsspillestedet hyret et band, er det også værd at dukke op. Også selvom musikken er helt ukendt.
Således kan man på multikulturhuset Sirály (udtales Shiraj med langt a og betyder havmåge) på Király utca (udtales Kiraj med langt a og betyder kongevejen) en enkelt aften opleve fire vidt forskellige orkestre. Et ungt beebop-ensemble, et par fyre med violin eller harmonika der trækker heftigt på en folkemusiktradition vi andre kun kan drømme om at have med i bagagen, en skæg sangerinde akkompagneret af den bedste guitarist i Budapest og et mystisk no-jazz band der kunne være arvtagere til Lounge Lizards.
Der sker meget på Sirály. Udover musikken kan man en enkelt aften opleve digtoplæsning, en politisk diskussion med masser af tilhørere (begge dele selvfølgelig på ungarsk), en kunstudstilling og almindeligt sammenrend af ligesindede der bare skal møde nogle andre. Og så er der selvfølgelig også plads til en improviseret frisørsalon efter digoplæsningen
En af de mere spøjse indfald er den konstante trafik af folk med cykler indendøre. For at passe på kundernes cykler er der etableret cykelparkering i baglokalerne. Desværre er den eneste vej derind gennem cafeen.....
Women teach Women how to love bicyclesFørnævnte guitarist hedder Janos og spiller blandt andet med bandet Pop Ivan som er en form for musikerkollektiv uden grænser. Musikalsk befinder de sig efter eget udsagn et sted mellem Ornette Coleman og Slayer. De er ikke lige sÃ¥dan at sætte i bÃ¥s, og deres koncerter er sjældent ens. Den ene aften er freejazz det fremherskende udtryk, den næste kommer nogen i tanker om tysk 80'er metal. Under alle omstændigheder er deres kompositioner komplet vanvittige, og de kommer ret vidt omkring - det bør Ãkke kunne lade sig gøre at huske den slags i hovedet.
Tjek Pop Ivan på
http://www.myspace.com/popivaninfo.
En times kørsel vest for Budapest ligger byen Györ (udtales nogenlunde som den første stavelse i det svenske navn Göran). En fin lille by der hvert år er vært for en en meget spændende musik/film/foto festival ved navn Mediawave. De udnytter at de ligger lige midt i Europa, og man finder alskens spændende musik her.
To mænd fra det østligste kurdistan uden andet sprog end deres eget og en rytmisk fornemmelse der er så anderledes fra vores at det er helt uforståeligt. Hvordan kan det være så svært at finde et-slaget i en seksottendedeles-blues? Deres instrumenter består af en stor tromme og en mystisk tyrkisk klarinet der kan spille vanvittig højt.
En franskmand på harmonika i front for en strygekvartet der spiller i mørke hvis man ser bort fra de skiftende billeder på væggen bag dem.
Et hold fotofolk fra Odessa i Kiev, en russisk sangerinde og som en selvfølgelighed punkkunstnerne Firebirds der optræder med deres ildshow mens mens nogle meget adrætte piger og drenge fra det ungerske cirkusakademi svinger rundt et par meter over asfalten.
På samme festival oplever man også folk som Chris Potter, Marc Ribot, Peter Brötzmann og Dave Liebman. Gode folk, men set herfra egentlig knap så spændende, da de jo også kan opleves alle mulige andre steder.
Ungarn har selvfølgelig også sine egne stjerner. En af dem er Mihály Dresch, som absolut er et lyt værd. Med heftig inspiration fra Coltrane spiller han gerne freejazz med heftige veksler og tone fra den mellemeuropæiske folkemusik. Absolut anbefalelsesværdigt.
Den ungarske udgave af Julemanden hedder forøvrigt Mikulás (Me-ku-lash) og besøger børnene den 6. december, hvor han lægger frugt og små gaver i støvler som børnene har placeret i vinduet.
Yokararácsony!
/vilmann