Irland. Var i september en lille uges tid i Dublin ifbm. HWCH festivalen som vel bedst kan sammenlignes med den danske SPOT festival. 100 irske bands over en weekend. Meget lort, meget lagkage.
De her var fede: http://www.myspace.com/fightlikeapesmusic
[/url]
Julekalender 2007...
af vilmann » søn dec 02, 2007 16:20
2. december og 1. søndag i advent
Rejsebrev og betragtninger fra Ungarn.
Ungarn er medlem af EU. Den ungarske valuta hedder Forint, men skulle man kun være i besiddelse af Euro er det også fint. Euro er alligevel nemmere at regne med.
Sproget er ret enkelt mht. udtale, men komplet umuligt at tale eller forstå.
Set med "normale" vesteuropæiske øjne kan Ungarn være et helt håbløst land. Det er stort, og der er stor forskel på øst og vest. Sproget er i den grad en bariere i sig selv, og selv om mange taler engelsk, kan det give enledning til en del misforståelser at man på ungarsk fx ikke skelner mellem han og hun eller hans og hendes. Fornavne skrives efter familienavnet, hvilket kan bringe en del forvirring om hvad personen egentlig hedder.
Mod vest ligger Østrig og dermed en masse fabrikker der finder billig arbejdskraft på den ungarske side af grænsen.
Mod øst i området meller Ukraine, Rumænien og Ungarn ligger Transylvanien. Og dermed et område der er mere eller mindre ligeglade med hvad der bliver trukket af grænser.
Det kan være svært at lave en fast aftale - eller i hvert fald at få en aftale gennemført som først planlagt. Som gæst finder man hurtigt ud af at det vi vil betegne som utjekket og anarkistisk, er ganske normalt i Ungarn. Men det lykkes altid at gennemføre aftalen. Godt nok med visse ændringer, der bare tages som en selvfølgelighed. Men ingen skal sige at aftalen ikke blev overholdt. Den slags kan være noget af en udfordring for den strømlinede dansker.....
Ungarn har været et meget stort land, men diverse krige har flyttet grænserne, og gjort landet mindre. Hvilket også betyder at Ungarn er det land i Europa, der har flest borgere boende uden for landets grænser.
Ungarn ligger midt i Europa. Og det kan mærkes når man opholder sig i landet. Til trods for lang tids placering bag Jerntæppet, emmer Ungarn i den grad af positiv kulturclash. Romaerne fra øst (der i musikalsk sammenhæng er højt agtede), Balkan fra syd, og vesteuropa ramler sammen i Budapest. Man møder mellemeuropæisk folkemusik blandet med euro-industrial og freejazz med en folk-feeling man ikke finder andre steder.
Og så er Budapest en meget flot by. Noget bastant selvfølgelig, men man kan bruge lang tid på bare at gå rundt og se på bygningnerne
Det ungarske køkken er i den grad godt. Man får nemt det indtryk, at der ganske enkelt kke findes dårlig mad.
I gennemsnit spiser hver ungarer 5 kg paprika om året. Og til stor forundring er det muligt at tilberede paprika på mange måder....
Torvehallen i Budapest er værd at besøge, hvis man vil have ordentlige råvarer.
Den ungarske nationaldrik hedder Pálinka. Udtales med langt a i første stavelse. Og kommer gerne i meget farverige flasker.
Det minder lidt om vores snaps, og allligevel ikke. Det er i hvert fald ikke fantasi der mangler, når der skal findes smag. Bær, frugt, honning og urter passer alt sammen.
Chili og honning smager ret godt, når det serveres en lun forårsaften fra en bod. Men som gæst skal man passe på; den pálinka man køber her, kan sagtens være stærk. Omkring 70% alkohol er ikke ualmindeligt, men farligt når det samtidig smager som frugtvin.
Nationeldrik nummer 2 hedder Unicum. Det er et fluidum med en lige så hemmelig opskrift som Coca Cola. Smagen er lidt henad Jägermeister og Gammel Dansk, og ligesom Jägermeister skal den gerne serveres iskold.
Skulle man få problemer med helbredet vil første råd være at indtage en stor Unicum. Iflg. almindelig folkelig viden kan Unicum kurere alt fra maveonde over forkølelse til tømmermænd.
Unicum merchandise: Everyone has a cross to wear
Pudsigt nok laves der ikke rigtig spændende øl i Ungarn. Det nærmeste man kommer er Soproni og Dreher, der som regel serveres på cafe'er og værtshuse, hvis det skal være lokalt.
Soproni-bryggerierne ejes af Heineken, og det er næppe noget tilfælde. Det er ikke en dårlig øl, men den er heller ikke rigtig farlig. Hverken på den ene eller anden måde. Heldigvis er det næsten alle steder til at få fin øl fra Tjekkiet og Østrig.
Tilgengæld laves der rigtig god vin i Ungarn. Man skal se sig lidt for, men har man først fundet den gode vin, holder man ganske enkelt op med at drikke øl.
Hvidvinen til venstre fremstilles ved at udvælge den bedste klase druer på vinstokken og fjerne alle de andre klaser. Det giver en meget kraftig hvidvin, der er fantastisk på en solrig forårsdag.
Ungarerne er gode til at gå ud, og de diskuterer gerne kultur så snart de kan komme til det.
Cafe'er og restauranter og også spillesteder er gerne fyldt godt op. Generelt ved de, at har yndlingsspillestedet hyret et band, er det også værd at dukke op. Også selvom musikken er helt ukendt.
Således kan man på multikulturhuset Sirály (udtales Shiraj med langt a og betyder havmåge) på Király utca (udtales Kiraj med langt a og betyder kongevejen) en enkelt aften opleve fire vidt forskellige orkestre. Et ungt beebop-ensemble, et par fyre med violin eller harmonika der trækker heftigt på en folkemusiktradition vi andre kun kan drømme om at have med i bagagen, en skæg sangerinde akkompagneret af den bedste guitarist i Budapest og et mystisk no-jazz band der kunne være arvtagere til Lounge Lizards.
Der sker meget på Sirály. Udover musikken kan man en enkelt aften opleve digtoplæsning, en politisk diskussion med masser af tilhørere (begge dele selvfølgelig på ungarsk), en kunstudstilling og almindeligt sammenrend af ligesindede der bare skal møde nogle andre. Og så er der selvfølgelig også plads til en improviseret frisørsalon efter digoplæsningen
En af de mere spøjse indfald er den konstante trafik af folk med cykler indendøre. For at passe på kundernes cykler er der etableret cykelparkering i baglokalerne. Desværre er den eneste vej derind gennem cafeen.....
Women teach Women how to love bicycles
Førnævnte guitarist hedder Janos og spiller blandt andet med bandet Pop Ivan som er en form for musikerkollektiv uden grænser. Musikalsk befinder de sig efter eget udsagn et sted mellem Ornette Coleman og Slayer. De er ikke lige sÃ¥dan at sætte i bÃ¥s, og deres koncerter er sjældent ens. Den ene aften er freejazz det fremherskende udtryk, den næste kommer nogen i tanker om tysk 80'er metal. Under alle omstændigheder er deres kompositioner komplet vanvittige, og de kommer ret vidt omkring - det bør Ãkke kunne lade sig gøre at huske den slags i hovedet.
Tjek Pop Ivan på http://www.myspace.com/popivaninfo.
En times kørsel vest for Budapest ligger byen Györ (udtales nogenlunde som den første stavelse i det svenske navn Göran). En fin lille by der hvert år er vært for en en meget spændende musik/film/foto festival ved navn Mediawave. De udnytter at de ligger lige midt i Europa, og man finder alskens spændende musik her.
To mænd fra det østligste kurdistan uden andet sprog end deres eget og en rytmisk fornemmelse der er så anderledes fra vores at det er helt uforståeligt. Hvordan kan det være så svært at finde et-slaget i en seksottendedeles-blues? Deres instrumenter består af en stor tromme og en mystisk tyrkisk klarinet der kan spille vanvittig højt.
En franskmand på harmonika i front for en strygekvartet der spiller i mørke hvis man ser bort fra de skiftende billeder på væggen bag dem.
Et hold fotofolk fra Odessa i Kiev, en russisk sangerinde og som en selvfølgelighed punkkunstnerne Firebirds der optræder med deres ildshow mens mens nogle meget adrætte piger og drenge fra det ungerske cirkusakademi svinger rundt et par meter over asfalten.
På samme festival oplever man også folk som Chris Potter, Marc Ribot, Peter Brötzmann og Dave Liebman. Gode folk, men set herfra egentlig knap så spændende, da de jo også kan opleves alle mulige andre steder.
Ungarn har selvfølgelig også sine egne stjerner. En af dem er Mihály Dresch, som absolut er et lyt værd. Med heftig inspiration fra Coltrane spiller han gerne freejazz med heftige veksler og tone fra den mellemeuropæiske folkemusik. Absolut anbefalelsesværdigt.
Den ungarske udgave af Julemanden hedder forøvrigt Mikulás (Me-ku-lash) og besøger børnene den 6. december, hvor han lægger frugt og små gaver i støvler som børnene har placeret i vinduet.
Yokararácsony!
/vilmann
Rejsebrev og betragtninger fra Ungarn.
Ungarn er medlem af EU. Den ungarske valuta hedder Forint, men skulle man kun være i besiddelse af Euro er det også fint. Euro er alligevel nemmere at regne med.
Sproget er ret enkelt mht. udtale, men komplet umuligt at tale eller forstå.
Set med "normale" vesteuropæiske øjne kan Ungarn være et helt håbløst land. Det er stort, og der er stor forskel på øst og vest. Sproget er i den grad en bariere i sig selv, og selv om mange taler engelsk, kan det give enledning til en del misforståelser at man på ungarsk fx ikke skelner mellem han og hun eller hans og hendes. Fornavne skrives efter familienavnet, hvilket kan bringe en del forvirring om hvad personen egentlig hedder.
Mod vest ligger Østrig og dermed en masse fabrikker der finder billig arbejdskraft på den ungarske side af grænsen.
Mod øst i området meller Ukraine, Rumænien og Ungarn ligger Transylvanien. Og dermed et område der er mere eller mindre ligeglade med hvad der bliver trukket af grænser.
Det kan være svært at lave en fast aftale - eller i hvert fald at få en aftale gennemført som først planlagt. Som gæst finder man hurtigt ud af at det vi vil betegne som utjekket og anarkistisk, er ganske normalt i Ungarn. Men det lykkes altid at gennemføre aftalen. Godt nok med visse ændringer, der bare tages som en selvfølgelighed. Men ingen skal sige at aftalen ikke blev overholdt. Den slags kan være noget af en udfordring for den strømlinede dansker.....
Ungarn har været et meget stort land, men diverse krige har flyttet grænserne, og gjort landet mindre. Hvilket også betyder at Ungarn er det land i Europa, der har flest borgere boende uden for landets grænser.
Ungarn ligger midt i Europa. Og det kan mærkes når man opholder sig i landet. Til trods for lang tids placering bag Jerntæppet, emmer Ungarn i den grad af positiv kulturclash. Romaerne fra øst (der i musikalsk sammenhæng er højt agtede), Balkan fra syd, og vesteuropa ramler sammen i Budapest. Man møder mellemeuropæisk folkemusik blandet med euro-industrial og freejazz med en folk-feeling man ikke finder andre steder.
Og så er Budapest en meget flot by. Noget bastant selvfølgelig, men man kan bruge lang tid på bare at gå rundt og se på bygningnerne
Det ungarske køkken er i den grad godt. Man får nemt det indtryk, at der ganske enkelt kke findes dårlig mad.
I gennemsnit spiser hver ungarer 5 kg paprika om året. Og til stor forundring er det muligt at tilberede paprika på mange måder....
Torvehallen i Budapest er værd at besøge, hvis man vil have ordentlige råvarer.
Den ungarske nationaldrik hedder Pálinka. Udtales med langt a i første stavelse. Og kommer gerne i meget farverige flasker.
Det minder lidt om vores snaps, og allligevel ikke. Det er i hvert fald ikke fantasi der mangler, når der skal findes smag. Bær, frugt, honning og urter passer alt sammen.
Chili og honning smager ret godt, når det serveres en lun forårsaften fra en bod. Men som gæst skal man passe på; den pálinka man køber her, kan sagtens være stærk. Omkring 70% alkohol er ikke ualmindeligt, men farligt når det samtidig smager som frugtvin.
Nationeldrik nummer 2 hedder Unicum. Det er et fluidum med en lige så hemmelig opskrift som Coca Cola. Smagen er lidt henad Jägermeister og Gammel Dansk, og ligesom Jägermeister skal den gerne serveres iskold.
Skulle man få problemer med helbredet vil første råd være at indtage en stor Unicum. Iflg. almindelig folkelig viden kan Unicum kurere alt fra maveonde over forkølelse til tømmermænd.
Unicum merchandise: Everyone has a cross to wear
Pudsigt nok laves der ikke rigtig spændende øl i Ungarn. Det nærmeste man kommer er Soproni og Dreher, der som regel serveres på cafe'er og værtshuse, hvis det skal være lokalt.
Soproni-bryggerierne ejes af Heineken, og det er næppe noget tilfælde. Det er ikke en dårlig øl, men den er heller ikke rigtig farlig. Hverken på den ene eller anden måde. Heldigvis er det næsten alle steder til at få fin øl fra Tjekkiet og Østrig.
Tilgengæld laves der rigtig god vin i Ungarn. Man skal se sig lidt for, men har man først fundet den gode vin, holder man ganske enkelt op med at drikke øl.
Hvidvinen til venstre fremstilles ved at udvælge den bedste klase druer på vinstokken og fjerne alle de andre klaser. Det giver en meget kraftig hvidvin, der er fantastisk på en solrig forårsdag.
Ungarerne er gode til at gå ud, og de diskuterer gerne kultur så snart de kan komme til det.
Cafe'er og restauranter og også spillesteder er gerne fyldt godt op. Generelt ved de, at har yndlingsspillestedet hyret et band, er det også værd at dukke op. Også selvom musikken er helt ukendt.
Således kan man på multikulturhuset Sirály (udtales Shiraj med langt a og betyder havmåge) på Király utca (udtales Kiraj med langt a og betyder kongevejen) en enkelt aften opleve fire vidt forskellige orkestre. Et ungt beebop-ensemble, et par fyre med violin eller harmonika der trækker heftigt på en folkemusiktradition vi andre kun kan drømme om at have med i bagagen, en skæg sangerinde akkompagneret af den bedste guitarist i Budapest og et mystisk no-jazz band der kunne være arvtagere til Lounge Lizards.
Der sker meget på Sirály. Udover musikken kan man en enkelt aften opleve digtoplæsning, en politisk diskussion med masser af tilhørere (begge dele selvfølgelig på ungarsk), en kunstudstilling og almindeligt sammenrend af ligesindede der bare skal møde nogle andre. Og så er der selvfølgelig også plads til en improviseret frisørsalon efter digoplæsningen
En af de mere spøjse indfald er den konstante trafik af folk med cykler indendøre. For at passe på kundernes cykler er der etableret cykelparkering i baglokalerne. Desværre er den eneste vej derind gennem cafeen.....
Women teach Women how to love bicycles
Førnævnte guitarist hedder Janos og spiller blandt andet med bandet Pop Ivan som er en form for musikerkollektiv uden grænser. Musikalsk befinder de sig efter eget udsagn et sted mellem Ornette Coleman og Slayer. De er ikke lige sÃ¥dan at sætte i bÃ¥s, og deres koncerter er sjældent ens. Den ene aften er freejazz det fremherskende udtryk, den næste kommer nogen i tanker om tysk 80'er metal. Under alle omstændigheder er deres kompositioner komplet vanvittige, og de kommer ret vidt omkring - det bør Ãkke kunne lade sig gøre at huske den slags i hovedet.
Tjek Pop Ivan på http://www.myspace.com/popivaninfo.
En times kørsel vest for Budapest ligger byen Györ (udtales nogenlunde som den første stavelse i det svenske navn Göran). En fin lille by der hvert år er vært for en en meget spændende musik/film/foto festival ved navn Mediawave. De udnytter at de ligger lige midt i Europa, og man finder alskens spændende musik her.
To mænd fra det østligste kurdistan uden andet sprog end deres eget og en rytmisk fornemmelse der er så anderledes fra vores at det er helt uforståeligt. Hvordan kan det være så svært at finde et-slaget i en seksottendedeles-blues? Deres instrumenter består af en stor tromme og en mystisk tyrkisk klarinet der kan spille vanvittig højt.
En franskmand på harmonika i front for en strygekvartet der spiller i mørke hvis man ser bort fra de skiftende billeder på væggen bag dem.
Et hold fotofolk fra Odessa i Kiev, en russisk sangerinde og som en selvfølgelighed punkkunstnerne Firebirds der optræder med deres ildshow mens mens nogle meget adrætte piger og drenge fra det ungerske cirkusakademi svinger rundt et par meter over asfalten.
På samme festival oplever man også folk som Chris Potter, Marc Ribot, Peter Brötzmann og Dave Liebman. Gode folk, men set herfra egentlig knap så spændende, da de jo også kan opleves alle mulige andre steder.
Ungarn har selvfølgelig også sine egne stjerner. En af dem er Mihály Dresch, som absolut er et lyt værd. Med heftig inspiration fra Coltrane spiller han gerne freejazz med heftige veksler og tone fra den mellemeuropæiske folkemusik. Absolut anbefalelsesværdigt.
Den ungarske udgave af Julemanden hedder forøvrigt Mikulás (Me-ku-lash) og besøger børnene den 6. december, hvor han lægger frugt og små gaver i støvler som børnene har placeret i vinduet.
Yokararácsony!
/vilmann
- vilmann
af SES. » søn dec 02, 2007 18:40
Sikke en lågeåbning Vilmann, du skriver vidunderligt.
Ungarn falder hurtig i mine tanker når det drejer sig om musik. Lige nu har du inspireret til at jeg lytter til min eneste ungarske jazz cd, der gengæld indeholder essensen af dine ungarske oplevelser.
Ungarske påvirkninger i øvrigt, bare hvad jeg lige kan huske.
Bela Bartok er den mest berømte komponist, og af mine absolutte favoritter.
De pianister Zoltan Kocsis og Andras Schiff er meget tit på spillerne.
Dirigenter som Antal Dorati, Fritz Reiner og George Solti fylder godt musikhylderne.
Adam Fischer er ved at hæve DR underholdningsorkestret til europæisk niveau.
Ivan Fischer har efter 89 opbygget Budapest Festival Orchestra, som nu er blandt de bedste verden.
I Danmark husker man Wandy Tworek, og i nutiden Anton Kontra. Violin og Ungarn = Zigane!
Tak Vilmann!
Det pyntede på kalenderen at særdeles ulækre indslag er fjernet, Tak for det.
Ungarn falder hurtig i mine tanker når det drejer sig om musik. Lige nu har du inspireret til at jeg lytter til min eneste ungarske jazz cd, der gengæld indeholder essensen af dine ungarske oplevelser.
Ungarske påvirkninger i øvrigt, bare hvad jeg lige kan huske.
Bela Bartok er den mest berømte komponist, og af mine absolutte favoritter.
De pianister Zoltan Kocsis og Andras Schiff er meget tit på spillerne.
Dirigenter som Antal Dorati, Fritz Reiner og George Solti fylder godt musikhylderne.
Adam Fischer er ved at hæve DR underholdningsorkestret til europæisk niveau.
Ivan Fischer har efter 89 opbygget Budapest Festival Orchestra, som nu er blandt de bedste verden.
I Danmark husker man Wandy Tworek, og i nutiden Anton Kontra. Violin og Ungarn = Zigane!
Tak Vilmann!
Det pyntede på kalenderen at særdeles ulækre indslag er fjernet, Tak for det.
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
-
SES. - Supermedlem
- Indlæg: 2578
- Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
- Geografisk sted: Midtfyn
af Raskolnikov » søn dec 02, 2007 20:05
...
Senest rettet af Raskolnikov søn dec 02, 2007 20:45, rettet i alt 1 gang.
-
Raskolnikov - Supermedlem
- Indlæg: 6734
- Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 15:19
- Geografisk sted: Nope
af vilmann » søn dec 02, 2007 20:24
Raskolnikov skrev:Jeg så første afsnit af den serie igår og det er ikke lige min humor. Tror faktisk ikke jeg gider at se det igen. Er det tjenesten der står bag, for det er heller ikke mig, i hvert fald på tv.
Hvad siger i andre?
Kunne I ikke diskutere jule-tv i en anden tråd?
/vilmann
- vilmann
af A.R.T. » søn dec 02, 2007 20:29
Kibri og Vilmann, tak for to meget fine lågeåbninger.
Har været i Irland, da man både måtte ryge og drikke indendøre.
Ungarn har jeg derimod til gode, men er efter den beskrivelse, helt klart blevet opprioriteret.
Nu er nogen her vel ikke i tvivl om at SES har Bartok højt på komponistlisten, men Ungarn har også en Zoltan Kodaly hvor især hans "Hary Janos, suite" afgjort er et lyt værd!
Pálinka, bringer slige minder frem i mit lille hovede, da nogle venner absolut skulle fortynde julegløggen med det. Det smagte sådan set ok, men hele min opgang klagede flere dage efter over en mærkværdig stank 
Glæder mig til næste lågeåbner.
"Be kind, be real, or get out of my face"
- Peter Dennis Blandford Townshend
"It's All One Song"!
- Neil Percival Kenneth Robert Ragland Young
Nye input fra zaka - NU!
- Peter Dennis Blandford Townshend
"It's All One Song"!
- Neil Percival Kenneth Robert Ragland Young
Nye input fra zaka - NU!
-
A.R.T. - Seniormedlem
- Indlæg: 868
- Tilmeldt: fre jun 08, 2007 22:24
af gurdet » søn dec 02, 2007 22:43
Apropos Kodály: Hans suite for solo cello, opus 8 er vist nok den ultimative udfordring for en cellist. Miklos Perenyi - der selvfølgelig er ungarer - er en af dem, der kan. Her er en meget ung Perenyi i gang med at få fif af mester Kodály himself:
Denne 3cd er ny her i huset - og det er sandt - der er føjet helt nye facetter til den cellosuite jeg har kendt med mindre navne.
Mvh
-
gurdet - Supermedlem
- Indlæg: 1581
- Tilmeldt: søn jan 22, 2006 14:22
- Geografisk sted: københavn
af Thomas » man dec 03, 2007 11:09
SÃ¥ blev det den 3 december.
Vi starter med landets nationalfugl, dog kender jeg flere derovre fra, som gerne ville have det skulle være en firkantet kylling ( så den passer direkte ind i mikroovnen..)
Idag tager vi turen over dammen, I har nok allerede gættet at vi er i USA. Lidt letkøbt da der er nok at vælge imellem derovre, men på den anden side, så kommer en stor del af de kunstnere jeg sætter allermest pris på derfra, så det falder ganske naturligt.
For at snævre det ind, vil jeg tage udgangspunkt i at alle kunstnerne skal have udgivet noget, kendt nogen, eller på anden måde have tilknytning til pladeselskabet Secretly Canadian, fra Bloomington, Indiana.
Dagens første skive er fra Devandra Banhart, pladen Nino Rojo, Han er født i Houston Texas, men godt nok opvokset i Venezuela. Lige nu bor han i LA. Han er desuden en del af bandet Vetiver.
stilarten er nærmest Physk Folk, og er hans fjerde udgivelse. Teksterne er til tider ret surrealistiske.
På Banharts nyligste US tour var det med band, de hedder i øjeblikket vistnok Power Mineral ( Andy Cabic, Otto Hauser, Kevin Barker, Pete Newsom med flere). Bandet skifter navn ret så tit, og har blandt andet heddet Fried Hummingbird, Hairy Fairy Band, Hairy Fairy and First Woman Millionaire, Las Putas Locas, Stoner Boner, Bummer Hummer, Longing For Boner, Bathhouse Of The Winds, Octopus Attack, Celestial Pesto. Navnet skifter tit efter pudsige indfald, som efter besøget på en pandekagerestaurant i Austin, hvorefter de hed Sorry, We're not Pancakes og senere Sorry, we're pancakes. Den 6 november 2007 ( efter at have heddet Spiritual Bonerz) blev navnet ændret flere gange i løbet af aftenen, startende med Exploding Jerky.
Hvordan dette har noget at gøre med Secretly Canadian, kommer nu, hvor jeg i samme ombæring kommer videre til næste band. Antony and the Johnsons. Banhart sang med på sangen Spiralling fra deres 2005 udgivelse, I Am A Bird Now:
Antony and the johnsons er primært Antony Hegarty og hans ideer. Bandet er fra New York ( godt nok er Antony født i England..)
I starten af deres karriere blev deres shows åbnet af Dr. Julia ( Yasyda), en hermafrodit, der sagde welcome med morse-kode.
Et stort tema i deres musik er trans-kønnethed ( hedder det mon sådan?). Dette er meget udtrykt i fx. sangen For Today I Am A boy ( hvor en ung dreng drømmer om at vokse op og være en kvinde).
On My Way To Absence er dagens næste plade. Damien Jurado er ret god til at fange den primære essens i måden han fortæller historier om mennesker på. Han finder kernen og synger det med indlevelse. Ret magisk til tider. Hans måde at skrive på minder om Nick Cave, Lucinda Williams og Gillian Welch.
Hans plade fra 2000, Ghost of David ( godt nok på sub-pop) er også værd at tjekke ud.
Ingen kalenderlåge fra min hånd uden Jason Molina.
Pyramid Electric Co
Secretly canadian har denne meget rammende beskrivelse:
This is a record of lullabies for adults - an album to lull them to a place they remember only at the quietest of moments. The guitar is a slow dance where melody and rhythm take each other by the hand. Remember the first time you heard the Rolling Stones' "Gimme Shelter"? Pyramid Electric Co is "Gimme Shelter" slowed down to 16 RPM. Jason Molina captures the same epic struggle in tone & weight. Most of the album it's just Molina in a room with a guitar, except on one tune he's at the piano; he is Nina Simone and he is singing his guts out. Although the Songs: Ohia front-man is all alone on this album (the first under his birth name), this is not a sparse recording. He is surrounded on all sides by ghosts and an otherworldly sonic ambience. We have engineer Mike Mogis (Bright Eyes, The Faint, Racebannon) to thank for that, for making this a well-populated album of one. After having worked together on Songs: Ohia's Ghost Tropic, it seemed a natural fit. Molina slept in the studio, writing late into the night, then Mogis would arrive in the morning and document the tunes written the night prior. Yes, this loner is singing in a room as though no one will ever hear him, as though he's entombed for eternity. Or perhaps it's just that he was trapped in the flatlands of Nebraska for one especially lonely Winter season.
On Pyramid Electric Co, Molina's low-pitched vocals resemble those of West African singer Ali Farka Toure. This whole record, in fact, seems to borrow quite a bit from African musical tradition. The guitar shuffles back and forth like a pulse. And this heart has melody as its guide. There's a timeless cadence to this song and you're not quite sure how old you are anymore. It slips every now and again, like an old goat up the hillside, but it always catches itself.
Vestkysten frembringer ufatteligt mange virkeligt gode mikrobryggerier, med alverdens spændende øl.
Øl for fluefiskere for eksempel. Hver gang jeg har været på fisketur i Montana har udvalget i de små flækker været fantastisk godt. Højdepunkterne har været disse:
"They say the best way to shrink a fish is with with a ruler, but the best way to grow a fish is with a beer. Montana Trout Slayer is the beer to drink when you're knockin' back a couple cold ones and tellin' fish stories. Who knows the next one might be the best yet! "A bigger tale with every ale."
Brookie Pale Ale fra Metolius Brewing Co
Når fiskedagen lakker mod enden, skal der som regel en bourbon til. Det kan virkelig smage godt.. Denne er min favorit når jeg sidder ved floden og solen er ved at gå ned, omend den ikke er vildt fancy, så smager den altså ikke helt dumt.
Denne kunne indtages ved Madison River, som er en af de floder jeg ynder at fiske i når jeg er på de kanter.
Her ville det også være på sin plads med en cigar, men så er jeg bange for at vi ikke længere er i USA..
Herfra er det så bare at ønske Jer alle en glædelig 3. dec.
Vi starter med landets nationalfugl, dog kender jeg flere derovre fra, som gerne ville have det skulle være en firkantet kylling ( så den passer direkte ind i mikroovnen..)
Idag tager vi turen over dammen, I har nok allerede gættet at vi er i USA. Lidt letkøbt da der er nok at vælge imellem derovre, men på den anden side, så kommer en stor del af de kunstnere jeg sætter allermest pris på derfra, så det falder ganske naturligt.
For at snævre det ind, vil jeg tage udgangspunkt i at alle kunstnerne skal have udgivet noget, kendt nogen, eller på anden måde have tilknytning til pladeselskabet Secretly Canadian, fra Bloomington, Indiana.
Dagens første skive er fra Devandra Banhart, pladen Nino Rojo, Han er født i Houston Texas, men godt nok opvokset i Venezuela. Lige nu bor han i LA. Han er desuden en del af bandet Vetiver.
stilarten er nærmest Physk Folk, og er hans fjerde udgivelse. Teksterne er til tider ret surrealistiske.
På Banharts nyligste US tour var det med band, de hedder i øjeblikket vistnok Power Mineral ( Andy Cabic, Otto Hauser, Kevin Barker, Pete Newsom med flere). Bandet skifter navn ret så tit, og har blandt andet heddet Fried Hummingbird, Hairy Fairy Band, Hairy Fairy and First Woman Millionaire, Las Putas Locas, Stoner Boner, Bummer Hummer, Longing For Boner, Bathhouse Of The Winds, Octopus Attack, Celestial Pesto. Navnet skifter tit efter pudsige indfald, som efter besøget på en pandekagerestaurant i Austin, hvorefter de hed Sorry, We're not Pancakes og senere Sorry, we're pancakes. Den 6 november 2007 ( efter at have heddet Spiritual Bonerz) blev navnet ændret flere gange i løbet af aftenen, startende med Exploding Jerky.
Hvordan dette har noget at gøre med Secretly Canadian, kommer nu, hvor jeg i samme ombæring kommer videre til næste band. Antony and the Johnsons. Banhart sang med på sangen Spiralling fra deres 2005 udgivelse, I Am A Bird Now:
Antony and the johnsons er primært Antony Hegarty og hans ideer. Bandet er fra New York ( godt nok er Antony født i England..)
I starten af deres karriere blev deres shows åbnet af Dr. Julia ( Yasyda), en hermafrodit, der sagde welcome med morse-kode.
Et stort tema i deres musik er trans-kønnethed ( hedder det mon sådan?). Dette er meget udtrykt i fx. sangen For Today I Am A boy ( hvor en ung dreng drømmer om at vokse op og være en kvinde).
On My Way To Absence er dagens næste plade. Damien Jurado er ret god til at fange den primære essens i måden han fortæller historier om mennesker på. Han finder kernen og synger det med indlevelse. Ret magisk til tider. Hans måde at skrive på minder om Nick Cave, Lucinda Williams og Gillian Welch.
Hans plade fra 2000, Ghost of David ( godt nok på sub-pop) er også værd at tjekke ud.
Ingen kalenderlåge fra min hånd uden Jason Molina.
Pyramid Electric Co
Secretly canadian har denne meget rammende beskrivelse:
This is a record of lullabies for adults - an album to lull them to a place they remember only at the quietest of moments. The guitar is a slow dance where melody and rhythm take each other by the hand. Remember the first time you heard the Rolling Stones' "Gimme Shelter"? Pyramid Electric Co is "Gimme Shelter" slowed down to 16 RPM. Jason Molina captures the same epic struggle in tone & weight. Most of the album it's just Molina in a room with a guitar, except on one tune he's at the piano; he is Nina Simone and he is singing his guts out. Although the Songs: Ohia front-man is all alone on this album (the first under his birth name), this is not a sparse recording. He is surrounded on all sides by ghosts and an otherworldly sonic ambience. We have engineer Mike Mogis (Bright Eyes, The Faint, Racebannon) to thank for that, for making this a well-populated album of one. After having worked together on Songs: Ohia's Ghost Tropic, it seemed a natural fit. Molina slept in the studio, writing late into the night, then Mogis would arrive in the morning and document the tunes written the night prior. Yes, this loner is singing in a room as though no one will ever hear him, as though he's entombed for eternity. Or perhaps it's just that he was trapped in the flatlands of Nebraska for one especially lonely Winter season.
On Pyramid Electric Co, Molina's low-pitched vocals resemble those of West African singer Ali Farka Toure. This whole record, in fact, seems to borrow quite a bit from African musical tradition. The guitar shuffles back and forth like a pulse. And this heart has melody as its guide. There's a timeless cadence to this song and you're not quite sure how old you are anymore. It slips every now and again, like an old goat up the hillside, but it always catches itself.
Vestkysten frembringer ufatteligt mange virkeligt gode mikrobryggerier, med alverdens spændende øl.
Øl for fluefiskere for eksempel. Hver gang jeg har været på fisketur i Montana har udvalget i de små flækker været fantastisk godt. Højdepunkterne har været disse:
"They say the best way to shrink a fish is with with a ruler, but the best way to grow a fish is with a beer. Montana Trout Slayer is the beer to drink when you're knockin' back a couple cold ones and tellin' fish stories. Who knows the next one might be the best yet! "A bigger tale with every ale."
Brookie Pale Ale fra Metolius Brewing Co
Når fiskedagen lakker mod enden, skal der som regel en bourbon til. Det kan virkelig smage godt.. Denne er min favorit når jeg sidder ved floden og solen er ved at gå ned, omend den ikke er vildt fancy, så smager den altså ikke helt dumt.
Denne kunne indtages ved Madison River, som er en af de floder jeg ynder at fiske i når jeg er på de kanter.
Her ville det også være på sin plads med en cigar, men så er jeg bange for at vi ikke længere er i USA..
Herfra er det så bare at ønske Jer alle en glædelig 3. dec.
Roses are red violets are blue, I have a knife, get in the van!
- Thomas
- Entusiastmedlem
- Indlæg: 153
- Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 21:23
- Geografisk sted: op ad gribskov
af kibri » man dec 03, 2007 18:11
Hej Thomas...
Godt det ikke er en stangspringsdiciplin vi har startet - så havde de resterende givet op allerede nu, efter dit og vilmanns indlæg..
Altid spændende med din musik - godt at få Anthony med også (vel en af de stærkeste plader jeg købte i 06). Og den klamme majsvand fra staterne begrænses til en bourbon, javel..
Godt det ikke er en stangspringsdiciplin vi har startet - så havde de resterende givet op allerede nu, efter dit og vilmanns indlæg..
Altid spændende med din musik - godt at få Anthony med også (vel en af de stærkeste plader jeg købte i 06). Og den klamme majsvand fra staterne begrænses til en bourbon, javel..
-
kibri - Branchemedlem
- Indlæg: 1032
- Tilmeldt: fre okt 28, 2005 17:58
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster
Forummet
Dit seneste køb!? (1833) Lyngdorf TDAI 2170 og 2200 (18) Hifi freaks under tvangs... (16) DIY Synergy horn (280) Witthoff's stereo. (35) Buchardts vennetråd (139) Genesis gendannet (6) Undersøgelse af pickup (4) Pickup (12) Michael Bundesen (0) TDK højtaler kabel !... (14) Søger god 2w modstand (686) Amphion (12) Inden Pensionen (23) Cat 6, Cat 7, eller Cat 8 ? (16)
