Låge nr. 7:3DX skrev:
Er faktisk glad for jeg kom til fadet, inden man endte med Finland…
Vodka og Lordi (lorti) og det var vist så det
Jamen så nupper jeg Finland - de kan nemlig meget mere end Vodka og Lordi
Mit bekendtskab med Finland og dets befolkning, startede i 1997 hvor jeg kom til at arbejde for en pæn stor finsk producent af mobiltelefoner.
En del af mit arbejde bestod i at networke, så jeg kunne komme til at lære mine finske kollegaer at kende. Derfor havde jeg en del rejser til Finland i de efterfølgende år.
Finnerne siger ikke så meget, ja de er nærmest tavse. Taxachaufførerne sagde ikke et ord (heller ikke de almindelige høflighedsfraser). Det skete en enkelt gang at en chauffør begyndte at føre en samtale, det viste sig at han var svensker.
De er jordbundne. Hvide duge og gourmetmad siger dem ikke så meget. Mine finske kollegaer havde selv valgt at deres sommerfest skulle holdes på en stor græsmark, med til lejligheden opstillede pølsevogne og - det vigtigste - fri bar. Drik til du vælter! Jeg nåede desværre ikke selv at opleve en sommerfest, men det skulle være noget af en oplevelse.
Et finsk soundtrack kunne starte med mit favoritband fra Finland - Kaksi-kymentä-kaksi Pistepirkko eller
22 Pistepirkko, som frit oversat betyder Den 22-prikkede, gule mariehøne:
22P blev dannet i 1980 i den lille by Utajärvi i det nordlige Finland, lige syd for polarcirklen, af brødrene Asko og Hannu Keränen samt vennen Espe Haverinen. De er primært inspireret af Velvet Underground, men er ikke blege for at blande alle mulige genrer fra populærmusikken.
Underlig, intens, skrøbelig, sjov musik. De bedste er:
Rumble City, La La Land
og
Big Lupu
Så kunne man fortsætte med
The Flaming Sideburns. Jeg ved ikke så meget om dem, andet end at de blev dannet i 1995, med et erklæret mål om at redde Rock'n'Roll - og mere behøves vel ikke.
Det er ind-til-benet, high energy garage rock. Check:
Selvfølgelig på danske Bad Afro Records
Nok rock'n'roll, for finnerne kan også lave minimalistisk elektronisk musik.
Pan Sonic hed oprindeligt Panasonic, men det var der nogle japanere der blev sure over. Så fjenede de et "a" og det overskydende "a" blev i stedet titlen på deres første album.
Skulle man få lyst til at feste kan
Don Johnson Big Band anbefales. Et ret eventyrligt mix af sampling, rap, electronica og big band blæsere.
"...Musically DJBB's beatbox rhythms, imaginative sampling techniques and especially rich combination of wind instruments are absolutely unparalleled."
Og så er der selvfølgelig den store
Sibelius, men ham springer jeg let henover. Mon ikke SES kommer med et lille indspark?
På filmlærredet har finnerne også markeret sig. Den mest kendte instruktør er
Aki Kaurismäki. Han er manden bag The Leningrad Cowboys filmene og I Hired A Contract Killer. Hans bedste film er efter min mening den underfundige og sjove The Man Without a Past aka Mies vailla menneisyyttä:
En film om en mand med hukommelsestab, med en meget sparsom dialog og et forrygende tango-rock'n'roll band.
Deres mad kender jeg ikke så meget til, da jeg mest indtog diverse kantinemad, men jeg får lyst til at bringe et par citater:
"I've been to Finland and I had to endure the Finnish diet so I am in a position to make a comparison.", "The Finns don't even know what prosciutto is."
-- Silvio Berlusconi
"After Finland, [Britain is] the country with the worst food."
-- Jacques Chirac
Det var vist noget med, at de to herrer var blevet sure over, at The European Food Safety Authority fik hovedkvarter i Helsinki.
Til slut en skål og et ønske om en glædelig jul til jer alle.
I finsk øl selvfølgelig.
En god pilsner -
Lapin Kulta.
Eller måske deres traditionelle ale -
Sahti. Brygget helt tilbage i 1500-tallet.
.
.
.
Og så glemte jeg
Alvar Aalto - ham må i selv google